Hvor tit skal jeg opdatere
Hvor hvor tit skal jeg opdatere? Det spørgsmål bliver jeg stillet igen og igen, når jeg underviser i sociale medier. Det virker for nogle ganske uoverskueligt at være til stede på flere platforme på een gang, fordi der er så meget der skal passes.
Bufferapp og SumAll har målt og regnet på, hvad der kan betale sig, særligt som virksomhed. Hvor meget kan publikum klare, hvor mange kræfter skal man sætte ind. Her er et interessant overblik, der fortæller:
1 opdatering på LinkedIn om dagen (i arbejdstiden) – så kan du ramme godt 60 % af din målgruppe
2 blogindlæg om ugen , firmaer der øger deres blogging fra 3-5 gange om måneden til 7-8 gange om måneden fordobler næsten deres leads.
2 gange om dagen på instagram er fint nok – du må gerne poste mere, men det øger ikke engagementet – gir dig bare ret meget mere at lave…
2 gange om dagen kan du poste på Facebook, før likes og kommentarer begynder at fade ud
3 gange om dagen på Google +. Her forventes det, at du poster konsistent, ellers stopper folk med at følge.
3 gange om dagen på Twitter. Når du twitter mere, så kan der mærkes et vist fald – en overmætning
5 gange om dagen på Pinterest – her mærker brands, at mange postings giver endnu flere followers:
Se den fine brændstofsallegori i infografikken her:
Personligt er jeg meget glad for, at bloggen bliver nævnt, og at det faktisk er ganske overkommeligt at blogge to gange om ugen. Bemærk, at det er tal, der gælder for virksomheder, men jeg synes godt, man kan lære af tallene som enkeltperson, der bruger de samme sociale medier.