Hvor privat kan du være i en bog?

 

foto Jo Selsing

foto Jo Selsing

Jeg har efterhånden skrevet mange bøger, og de fleste af dem har taget udgangspunkt i noget, jeg har oplevet selv, være igennem selv, erfaret selv. Det begyndte med den aller første bog “De første ti år med tvillinger” og det er fortsat til den seneste “50+ og nystartet”.

Det har selvfølgelig kostet nogle overvejelser om, hvor grænsen mellem det private, selvoplevede og det mere almene, personlige og for andre interessante går.
Dette begiver jeg mig ud i en tolkning af i morgen tirsdag den 12. januar 10, hvor jeg har fået lov at fortælle om mit forfatterskab på La Oficina på Frederiksberg.
Jeg tager afsæt i et af de billeder, som blev taget af fotografen Jo Selsing, mens mine tvillinger for 19 år siden kæmpede for at blive raske. Som metode til selv at overleve de barske måneder med nogle lidt for tidligt fødte, såkaldte dysmature tvillinger skrev og skrev og skrev jeg i en dagbog. Det gik op for mig, at jeg kunne bruge mit fag, journalistikken, til at almengøre mine erfaringer, og allerede på hospitalet fik jeg en skrivemaskine bragt ind og skrev der de første artikler.
Resten er historie, som det hedder.
 
Og den kan man altså høre i morgen:
“Fra enæggede tvillinger til flerfold forfattervirksomhed
Om at bruge egne erfaringer i forfatterskabet

Her er den formelle tekst:
Forfatteren og journalisten Abelone Glahn fortæller, hvordan fødslen af et par enæggede drenge i sidste ende førte til, at hun blev specialist i onlinecommunities, forfatter til otte bøger og supernetværker!
At bruge sig selv og sine oplevelser i bøger kræver en delikat balancegang mellem det private og det personlige. På denne aften fortæller den 54-årige forfatter om, hvordan hun har brugt sine oplevelser i sit forfatterskab på en måde, så hendes bøger om såvel tvillinger som om det at drive selvstændig virksomhed og om at bruge internettet, er blevet så overordentlige populære. Som en læser skrev til hende efter udgivelsen af bogen ”Mikrovirksomheder med vokseværk”:
“Efter at have læst de første sider, tænkte jeg: “Hvordan kan hun vide, at det lige præcis er sådan her, jeg har det?”
Abelone Glahns seneste bog er ”50+ og nystartet – engang imellem er man nødt til at fyre sin arbejdsgiver”.

 Tid og sted: 12. januar kl 19.00
La Oficina, Suomisvej 4, Frederiksberg C

Abelone Glahn

Leave a Reply Text

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.