“Hvor finder jeg hjælp på LinkedIn” – Her!
Hver uge får jeg mellem 1-3 spørgsmål fra enten tidligere kursister eller nogen, der har brug for hjælp til LinkedIn, og som ved, at jeg ved en hel del. Det er fint nok, og så vidt jeg har tid, kan jeg hjælpe, men måske er det lige så nemt at pege på nogle af de hjælpesider, der ret faktisk findes. Så her er et par link:
Dansk hjælpeside:
Da LinkedIn “udkom” på dansk for lidt over et års tid siden, blev der også lavet en hjælpeside på dansk.
Det vil sige, at du her kan finde svar på en række af de hyppigst stillede spørgsmål.
Når man besøger siden, får man de “mest populære” spørgsmål at se. Lige i dag, hvor jeg skriver dette indlæg er det for eksempel:
- Sidefod i e-mails fra LinkedIn
- Godkendte udbydere og indholdstyper for eksempler på dit arbejde på din profil
- “Hvem har set din profil” – Oversigt og privatliv
- Derfor skal du tilføje en ekstra e-mailadresse
- Retningslinjer for LinkedIns professionelle forum
Engelsk hjælpeside:
Personligt bruger jeg oftere den engelske hjælpeside, fordi der er flere, der stiller spørgsmål til de nye funktioner, der typisk rulles ud på de engelsk udfyldte profiler først. Også fordi der spørges til flere ting i Premium udgaven, som jeg har.
Lige i dag spørges der mest til:
- Invoices and Receipts of Billing History
- Premium Accounts – Frequently Asked Questions
- LinkedIn Premium Refund Policy
- Updating Billing Information
- Payment Options
Developer-side
Endelig er der en rigtig vigtig side, for dig, der vil arbejde med både din egen og din virksomhedsprofil.
Det er Developer-siden.
Her kan du bl.a under Plugins blandt andet hente html kode til at lægge ind på din egen hjemmeside, hvis du vil have et logo for din LinkedIn virksomhedsside på , så folk kan Followe dig direkte fra din virksomhedsside.
Prøv at se på min Amediaside, hvor diskret det kan gøres.
Don’t tell it show it – se videoer
Endelig er det helt simpelt at søge på YouTube, hvor der ligger et hav af glimrende instruktionsvideoer. Husk at tjekke datoen på videoerne: LinkedIn laver hyppigere ændringer, og du bør gå efter de nyeste videoer, der er lagt op senest.
Og når det alligevel går helt galt – så kom med her eller her.