Aarhus-forfattere: Kursus i onlinemarkedsføring af bøger 27.november
Så kom turen endelig til Aarhus og forfattere fra Aarhus og Midtjylland:
Jeg holder kursus i onlinemarkedsføring af bøger den 27. november i samarbejde med Karlbak.
Du har skrevet en bog eller du er på vej til at gøre det.
Du vil selvfølgelig gerne have, at rigtig mange køber bogen og får glæde af dens indhold, men hvordan opdager de, at du har skrevet bogen?
Måske har din udgiver en markedsføringsplan for lanceringen, måske skal du selv sørge for den som selvudgiver.
Hvad kan du selv gøre – ud over at sende bogen til anmeldelse?
Udbytte:
Jeg tager i denne workshop dig gennem forskellige onlineplatforme og giver dig en ide om, hvordan du kan udnytte Blog, Twitter, YouTube, Facebook og LinkedIn til at synliggøre din bog, og hvordan kan du bruge onlinegrupper og debatfora til at styrke opmærksomheden om indholdet, længe inden og længe efter, at den er udkommet.
Dit udbytte af workshoppen vil bl.a. være praktisk inspiration til, hvordan du selv kan komme i gang med markedsføringen, hvilke platforme, der er egnet til netop dig, og hvordan du tager det næste praktiske skridt.
Fokus på dig og din virksomhed:
Deltagelse på denne tre timers workshop er godt givet ud, hvis du har mod på selv at gøre en indsats for at folk skal opdage din bog. Har du lyst at være case, tager jeg en enkelt eller to ind i undervisningen. Send en mail med beskrivelse til ag@amedia.dk
Hvem kan deltage – og til hvilken pris?
Alle, der ønsker at gøre deres bog eller kommende bog synlig på nettet. Det gælder således også dem, der har udgivet en bog for et stykke tid siden, og som gerne vil skabe synlighed om den, selv om forlaget ikke længere synes, den er så interessant at promovere.
Prisen for enkelt personer på fastlagte workshops er kr. 650 + moms. Bemærk, at du kan trække beløbet fra, hvis du har en virksomhed.
Du får bogen ”Dit virtuelle håndtryk” med i prisen
Der er kun plads til 30 deltagere.
Kurset arrangeres i samarbejde med Karlbak og finder sted i deres lokaler kl 19-22.
Der vil være kaffe og the og vand.