Næstflest facebook brugere i Danmark
Kilde: Komfo.dk
Danmark har nu overhalet Norge og er det næststørste land efter Canada målt på antal brugere af facebook pr indbyggere.
Vi har ifølge det danske firma Komfo en andel på ikke mindre end 30 % , det vil sige at 30% af befolkningen er på facebook. Canada er på 32 procent og på trediepladsen ligger Norge, der også har 30 %, men færre målt i regulært antal.
Komfo skriver i sit seneste nyhedsbrev:
Ifølge de seneste officielle tal fra Facebook (kilde, 27.11.2008), har 1.633.480 danskere en profil på det sociale netværk. I begyndelsen af 2008 var tallet knap 600.000, hvilket betyder at antallet af profiler er steget med 268 % alene i år.
Og Komfo vurderer:
Når man ser på de forskellige landes vækstrater, er der ingen tvivl om, at Danmark ved udgangen af 2008 vil have overhalet Canada og dermed være verdens største Facebook-land.
Komfo mener, at der blandt andet er tre væsentlige årsager til, at dækningen er så stor: for det første, at mange bruger facebook både profesionelt og privat, for det andet at så mange “ældre” ( det er mig, AG, der sætter ordet i gåseøjne), der er med, og for det tredie, at pressomtalen har vælret så massiv, og at der stort set ikke er konkurrence fra andre netværk.
Også virksomhederne har fået fat i facebook, hvilket Komfo har vist ved at være udvikler på bl.a.
Nordeas elevtest hvor brugerne kan teste deres holdninger til forskellige elementer i deres fremtidige karriere, og Sony Ericsons Photobattle på facebook.
I forbindelse med det område, jeg er særligt intereseret i, virtuel rekruttering, er det spændende at se, hvordan de unge elevintereserede har brugt Nordeas test. Af en eller anden grund kan jeg ikke hente applikationen på Facebook, men komfo har redegjort for kampagnen her.