Oase og mødested for selvstændige i København

La oficina

La oficina

Jeg har længe ledt efter et sted, jeg kunne være i dagtimerne, når jeg kommer ind til København fra Falster, har to-tre møder og ikke orker at sidde på cafe med et hav af knævrende mennesker i mellemtiden.

Jeg tror , jeg har fundet det, men det kommer lidt an på, om stedet, der hedder La Oficina, indfører en klipperkortsordning…

La Oficina set fra salen

La Oficina set fra salen

La Oficina har netop åbnet dørene – det er ikke et traditionelt kontorfællesskab eller på anden måde bygget op så man kan få en fast plads med skrivebord og reoler til mapper, men tværtimod bygget op om eet stort lokale, der mere minder om en cafe end et kontor.

La Oficina ligger i det gamle Klasselotteris bygning på Suomisvej en blind sidevej til Vodroffsvej, ned mod Søerne midt i København. Postnummeret er Frederiksberg. Cafeen, som det netop også er – man kan købe frokost, kaffe the mm, hvis man er medlem, ligger i selve den gamle trækningssal med balkoner og søjler hele vejen rundt.

De borde, man får stillet til rådighed som medlem, er almindelig cafeborde, hvor man smider sin medbragte PC / MAC op på, sætter strømstikket i og kobler sig op på det trådløse netværk. Telefon har man også selv med.

Midt i lokalet står et sort flygel med “albuestøtte”, ja nærmest en forlænget gesims-bordplade , så man kan sidde rundt om flyglet og spise froksten.

 

Det betyder, at man i et og samme lokale kan sidde og arbejde, få sig lidt mad, og møde andre selvstændige og selv holde møder med kunder eller folk, man skal interviewe.
Det er ikke åbent for alle, men for medlemmer, og det er her, mit ønske om et klippekort system kommer ind, for jeg vil gerne bruge det bare en gang imellem.

Jeg hørte om det første gang, da Morgendagens Heltinder skulle have et After-Iværksættermessen-party i september. Nu har jeg været derhenne og se det i funktion, også de lokaler til møde og undervining, som man kan leje sig ind i.

Amino- netværket for iværksættere – mødes der til fredagsbar i næste uge – den 24.10., kl 15.30 så stik hovedet forbi og se lokaliteterne – og læg et godt ord ind for, at de opretter en klippekortordning til dem fra provinsen 🙂

Abelone Glahn

3 kommentarer til “Oase og mødested for selvstændige i København

  • Sus Nyrop
    16 årsiden

    Hej Abelone, jeg har været til en herlig kulturaften på La Oficina, og kunne også meget godt tænke mig en klippekortordning! Det ville være kanon godt for mig at kunne tage derind bare to-tre gange hver måned – men for tiden er mit budget for snævert til at have en helt fast udgift på 1250 kr.

    Alternativt kunne man muligvis alliere sig med en eller flere, som har det faste medlemskab, og som gerne vil invitere en gæst mod at få en del af sin faste udgift refunderet eller som kan stå for at indvitere til en møde i et af de små lokaler – det kunne måske sættes i system på samme måde, som man jo kan have et kvart lod i Klasselotteriet?

    Tak for sidst, vi må snakkes ved meget snart, Sus

  • Den med det kvarte lod er en genial formulering 🙂

Trackbacks og pingbacks

Leave a Reply Text

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.