Afslutning på Senioriværksætterforløb – kom gerne d. 30.9.2024 /Kbh
StartUpPlanet har den seneste måned kørt et iværksætterforløb for seniorer.
Jeg er særlig glad for dét, fordi der er en fuldstændig rystende mangel på skarptskårne forløb målrettet netop denne gruppe.
Som forfatter til bogen “Senior og Selvstændig – tag hul på dit 3. arbejdsliv” har jeg selv forsøgt at råde bod på dette, og efterlyser igen og igen kursusforløb, som tager højde for, at seniorers startvilkår er anderledes end dem, der er unge og har livet foran sig.
Nu slutter det månedlange forløb. Det er så spændende at se, hvad deltagerne har fundet ud af. jeg har set deltagerlisten, der tæller omkring 50 iværksætterspirer med vidt forskellig baggrund og komplet forskellige ideer.
Det er så sejt og så sjovt at læse, hvad de vil i gang med.
På afslutningsdagen kommer en del af dem og fortæller om deres projekter.
KOM OG VÆR MED – Det er åbent for alle med interesse i seniorer og iværksætteri !
Tilmeldingen sker her, og det hele er GRATIS
Eventet giver dig en unik mulighed for at møde aspirerende senior-iværksættere, høre spændende cases og få værdifuld indsigt i senioriværksætteri.
Som en del af samarbejdet med Ældre Sagen, inviterer StartUpplanet til en dag fyldt med inspiration og netværk. Du kan bl.a. høre mig, sagde hunden, fortælle om drivkraften i mine 25 år som selvstændig.
Et udvalg af deltagere fra senioriværksætterforløbet vil også præsentere deres egne rejser og idéer.
Der er sandwich og noget at drikke – og det bedste af det hele? Det er helt gratis!
Tilmeld dig her og bliv en del af en spændende dag fyldt med læring og inspiration!
Her er programmet:
Jeg har fået lov at tage mine bøger med, så du får særpris på “Senior og selvstændig” på dagen