Flertallet af +67-årige i arbejde fortsætter på nedsat tid

Den gode historie i DA’s tal er, at flertallet 67+erne arbejder på nedsat tid – mere af den slags ønskes.

Dansk Arbejdsgiverforening jubler over, at 40 procent af dem, der arbejder videre efter de 67, tager tørnen med fuldtidsansættelse på 37 timer og derover. ”Aldrig har flere over 67 arbejdet fuldtid”, skriver DA i en pressemeddelelse i juli.

Personligt jubler jeg imidlertid over det tal, der ikke fremgår af meddelelsen, nemlig, at flertallet, hele 60 procent, fortsætter, men på nedsat tid!

Bevares, jeg forstår DA’s begejstring. Antallet af fuldtidsbeskæftigede over 67 er fordoblet på ti år (hvilket egentlig ikke er så overraskende, da der er kommet gode økonomiske incitamenter, og flere friske seniorer end for 10 år siden.) For det er en kæmpe administrativ fordel, at flere forbliver inden for de traditionelle rammer for lønmodtagere: Hver eneste individuel behandling af en medarbejder, der vil have andre arbejdsforhold, tager tid.

Men ser man nærmere på kurven efter de 67, viser det sig, at lysten til at fortsætte på fuld tid falder hurtigt i årene efter. Der kun er 32 procent 68-årige i fuldtidsarbejde, og kun 27 procent 69-årige, og når vi kommer over de to år, hvor man kan oppebære retten til seniorpræmie for 30 timers arbejdsuge, så falder antallet af 70-årige på fuldtid til 22 procent.

Stabile 14 procent fortsætter til 75

Til gengæld er der et meget stabilt antal mennesker, lige fra de 67-årige til de 75-årige, ja faktisk også over 76, der arbejder 10-20 timer om ugen. Det gør mellem 17–22 procent set over samme årrække. De, der arbejder 20-30 timer, udgør mellem 7-14 procent, altså der er færre, der arbejder 20-30 timer, end dem, der arbejder 10-20 timer.

Jeg læser tallene sådan, at der er et ønske om en arbejdstid på mellem 10 og 20 timer langt op i årene, mens ønsket om 20-30 timer ikke er helt så stort. Hvis en arbejdsgiver kan se en stabil arbejdskraft, der endda fortsætter med at arbejde til over det 75. år, ville det så ikke være interessant at investere i at skabe arbejdspladser for flere af netop disse?

Det er her, jeg synes, arbejdsmarkedets parter og for den sags skyld også politikerne har et blindt punkt: Det er,  som om de ikke kan eller vil se, at de nye gamle efterlyser nogle arbejdstider, der åbner for muligheden for at have et liv ved siden af arbejdet. Endnu flere ville fortsætte på arbejdsmarkedet, hvis der blev skabt arbejdspladser, som tager højde for, at man ældes, og for at man gerne vil have tid til andre opgaver enten som omsorgsperson for andre,  til at realisere en drøm om at lave sin egen lille biks ved siden af, eller bare holde mere fri. Hvis jobbet fysisk og mentalt skrues sammen, så man ikke belastes så meget som i de foregående år, vil det være attraktivt at fortsætte.

Det skal være lettere at blive

I en af sommerens aviser udtaler Dansk Industris viceadministrerende direktør Søren Kryhlmand bekymring over, at 77 procent af danskerne gerne vil på pension før folkepensionsalderen, hvis de får råd. Det vil give store problemer, siger han og tilføjer det evidente svar på udfordringen, at så mange vil trække sig: ”Vi skal i stedet gøre det lettere at blive.”

Stadig usynlig efter 67

Det er, som om 67+ arbejde på nedsat tid overhovedet ikke anerkendes som interessant arbejdskraft, skønt den ser ud til at være er stabil i årevis efter folkepensionstidspunktet. Hvorfor er det, at denne stabile arbejdsstyrke er usynlig?

Hovedfokus ligger stadig på dem, der er mellem 60 og 67. Vel er det et kæmpeproblem, at så mange vil gå fra før tid, men en hel del vil i virkeligheden slet ikke gå fra endnu. Seniorerne strømmer tilbage på arbejdsmarkedet! Hvorfor er incitamenterne og lovgivningen ikke målrettet dem, der frivilligt og gerne arbejder til over 75, hvis de bare kan få et overkommeligt antal timer, i stedet for fuldtid?

Lavthængende frugter

Mine børn, der i dag er midt i 30erne, skal muligvis arbejde, til de er 73 år. Vi bliver nødt til at ændre jobtyperne, hvis mine børn ikke simpelthen melder sig ud af arbejdskraftholdet før tid. Begynd nu.

• Arbejdsgiverne skal tænke langt mere utraditionelt og individuelt i jobtyper. Flere muligheder for delt arbejde, måske en ung og en gammel, så vi også får noget intergenerationelt med i købet, vikarjob, projektjob, egentlige mentorjob, sæsonarbejde. Job, som tager højde for aldring, fysisk og mental kapacitet.
• Flere lande omkring os ændrer skatteforhold eller fortsætter opsparing til pension. For eksempel har tyske folkepensionister fra i år skattefrit kunnet tjene 2000 euro om måneden (ca. 15.000 kroner) i modsætning til i Danmark, hvor man må tjene 13.800 om året skattefrit, vel at mærke kun for småjob for private.
• I Danmark har vi en anderledes kontant afregning, frem for permanent skattelettelse, Senior-præmien, som kan fås de første to år efter FP, hvis man arbejder minimum 30 timer. Men når man netop ser på DA’s tal for arbejdstid, melder spørgsmålet sig øjeblikkeligt: Hvorfor kan man ikke få en lidt mindre seniorpræmie for arbejde på 10-20-30 timer, og hvorfor ikke fortsætte med at give denne præmie i nogle flere år, når tallene nu viser, at så mange gerne fortsætter? At kræve at vi skal arbejde, hvad der svarer til 30 timer, er nærmest det samme som at blive på fuld tid, og det er jo netop det, vi ikke har lyst til.
• I Japan har man egentlige bureauer, der matcher job med senior op til 75. år. I Danmark er der kommet nogle få private aktører på dette område, men der er ingen tilsvarende systematik, ligesom diverse jobportaler til stadighed har svært ved at identificere egentlige senioregnede job, måske fordi arbejdsgiverne ikke tænker i at klassificere disse job til seniorer.
• Endelig bør man undersøge, hvor mange, der (udover de lønmodtagere, som DA har talt op) arbejder videre som kombinatører (lønmodtager + selvstændig) eller som egentlige selvstændige. De fremgår aldrig af statistikkerne. Men hver 3., der arbejder videre efter det 67 år, gør det som selvstændig, og dét tal er flere år gammelt. Der ligger et kæmpepotentiale, som ingen tilsyneladende gider beskæftige sig forskningsmæssigt med, men som giver stor tilfredshed og livskvalitet. Dét tæller også med, når vi skal se på samfundsøkonomien i den aldrende befolkning.

Bragt i Seniormonitor juli 2026