Jeg – en skabshåndværker

Under oprydning på min computer har jeg i dag fundet en artikel, som jeg skrev i 1999 , og som blev bragt i Dagbladet Information.
Jeg havde helt glemt den, og fik bare lyst til at blogge den, for jeg kan godt huske den jul!
Her kommer den:
—

 – Far, hvornår sætter du juletræsfoden på ?

– Den slags praktiske ting er det din mor, der klarer !

Sådan har det altid været, og det har jeg ikke spor imod.
Forudsætningerne er også i orden: Jeg er født mellem en store- og en lillebror. Jeg sang i skolens drengekor, indtil det var for synligt udenpå skjorten. Som spejder har jeg bivuakeret i minus 17 grader, hvor tandpastaen frøs, og den spidstegte kylling aldrig tøede op, og jeg var med i den trop, der til stor bestyrtelse lod Rødstrømpeflaget vaje i stedet for Dannebrog. Jeg kan lappe en cykel på otte minutter, og mine sommerferier var een lang liflig duft af linoliekit, når de ruder, vi børn havde smadret, skulle repareres. Jeg har rejst gennem Sahara sammen med fire mænd i en gammel Willys Overland Jeep, hvis bremser, jeg på dét tidspunkt kunne skille og samle i søvne.

Jeg holdt bladet Kvinder bl.a. på grund af bagsiden, hvor redaktionen gennemgik små praktiske opgaver, så som hvordan man skifter en pakning i en hane, og i dag forsvinder  jeg totalt fra omverdnen, hvis jeg falder over en årgang “Gør-Det Selv”magasiner.
Jeg samler antennestik, opsætter tagrender og tætningslister. Det er også mig, der tager mig sammen til at stikke hele kloakrensebåndt ned i det forstoppede lortefyldte toilet – for et par dage senere at konstatere, at septiktanken blot var overfyldt.

Lykkeligvis har jeg giftet mig med en mand, der aldrig har fundet ud af, hvordan man indstiller fjernbetjeningen. Til gengæld har han fundet ud af at leve med min tilbøjelighed, som – indrømmet i en svag stund – ikke altid udleves lige vellykket, men i det mindste på plan med Krummes fars.  Eftersom jeg mener, at kvinder skal kunne det hele – familie, karriere, fugemasse og køkkengryder er min selvtillid på området er enorm.

Men her i juledagene skete der to ting, der rystede denne selvtillid ganske gevaldigt, og fik mig til at overveje, om jeg skulle følge tidens trend og slække på kravene til kønnet.

Vi skulle tilbringe juleferien i vores sommerhus, som  permanent “trænger til en kærlig hånd”. Når julemaden var overstået, ville der – oh jubel – være et par ting, jeg kunne sysle med udendørs.

Det var jo frost, og vi skulle have lukket af for vandet til et toilet i et uopvarmet vaskehus. Desværre var Balofixen knækket engang i sommer, og jeg havde ikke kæret mig om at reparere den lille hane, der skal drejes for at lukke af for vandtilførslen.

– Ingen sag, tænkte jeg, selv om jeg på det tidspunkt ikke vidste, hvor hovedvandhanen fandtes ude på sommerhusgrunden. Det er nok ikke så svært at reparere uden at lukke for vandet; jeg kunne jo blot tage trykket af vandet ved at åbne for en masse vandhaner, som sad lige før Balofixen.

Jeg iklædte mig gul oilskinsdragt, gjorde klar med al værktøjet og den nye Balofix og åbnede dels for vandhanen i en zinkvask lige før toilettet, dels tændte jeg for vaskemaskinen, hvis vandtilførsel også sad umiddelbart inden Balofixen. – Genialt, smilede jeg – det gælder blot om at time, hvornår jeg skruer Balofixen af i forhold til, hvornår vaskemaskinen begynder at tage vand ind, for så er trykket lavest.

Da jeg kunne høre, at en rigtig masse vand skvulpede i sæbeskuffen, drejede jeg Balofixen af. Det iskolde vand hamrede i en  sylespids stråle ind under mine ærmer. Det var mig umuligt at presse den nye Balofix på plads. Vandstrålen var alt for voldsom, og det sejlede over hele gulvet.

– GULVET, tænkte jeg, for helvede, om lidt stiger vandet så højt op, at det kortslutter vaskemaskinen ved siden af, og jeg står med fødderne solidt plantet i det strømførende lag.

Jeg blev grebet af panik og råbte af mine lungers fulde kraft på familien . De måtte jo skynde sig og ringe til en eller anden, som kunne fortælle, hvor fanden den hovedhane var på grunden. Men ingen kunne høre noget for vaskemaskinen, og hvem ville iøvrigt også tage telefonen i helligdagene.

Så tog jeg mig gevaldigt sammen, livstruet som jeg jo var , bekæmpede vandmasserne og skruede dyngvåd  den gamle Balofix på igen, inden vandet nåede de strømførende dele under vaskemaskinen. Nu ved jeg, hvor hovedhanen sidder, og jeg har – selv – skiftet Balofixen. Så det blev ikke dét, der stoppede den glade amatør.

Vores køkkenafløb munder ud i en brønd lige udenfor køkkenvinduet. Over en periode på en måneds tid var det blevet vådere og vådere omkring brønden, og da jeg gravede ned, kunne jeg nemt finde bruddet på betonrøret mellem husmuren og brønden.

Nu synes jeg, det her ved juletid var lidt rigelig dyrt at få en kloakmester til at reparere en sådan lille revne – så jeg fandt i mine impulsindkøb fra byggemarkedet lige det, jeg skulle bruge – en spraydåse med skum, som ville udvide sig og fylde revner og sprækker. Selvfølgelig noget, der skulle bruges til at isolere mellem dørkarme og mure o.lign., men hvad pokker – det kunne vel også bruges til en bitte revne i et cementrør.

Jeg gravede ud omkring røret og trykkede på studsen, der selvfølgelig knækkede straks efter, så det væltede ud med lysegrønt skum. Med gumminhandskerne modellerede jeg skummet godt ned i revnen og rundt om, så det simpelthen måtte være tæt, og så var gode dyr rådne, for det blev ved med at pulse ud med grønt fluidum. Resultatet er, at der stort set overalt i hus og sidebygninger strutter lysegrønt flødeskum ud af dørkarme og rundt om vinduer. Ikke videre jævnt, og gudskelov kan det skæres væk, når det er størknet helt.

Men Lillejuleaften kom kloakmesteren og gravede ALT op, og lagde fuldstændigt nyt dræn og rørføring. Masser af gravkøer og lastbiler i baghaven.

Modstræbende må jeg erkende, at en opgave kan blive for stor for selv mig, og det måske var en god ide at gentegne abonnementet på “Alt om håndarbejde”.

På den anden side har jeg lige fået en loddekolbe i julegave. Sådan én kan sikkert bruges til mange sjove ting……

—

Artiklen har jeg også genfundet i Informerens arkiv.
Det morsomme er, at den er forsynet med tre tags #karriere #mænd #håndarbejde.