Danmarks Radio mister momentum og går i selvsving

“Stakkels Jørgen” – eller “Vi ved hvor du er – eller osse bruger vi hele sendefladen på at finde ud af det “

Den mest efterlyste mand på Sydsjælland var her til morgen en stakkels mand ved navn – Jørgen, som af sit hjertes godhed – og ikke mindst fordi Statoils ansvarlige for tankstationen på Tappernøje totalt mangler konduite – betalte for 8 kopper kaffe og rundstykker til et hold brandfolk, der havde arbejdet hele natten med at slukke en brand, og trængte til kaffe, men havde glemt at tage penge med hjemmefra, da brandalarmen kaldte dem ud.
P4 Sjællands allestedsnærværende radio, (formerly known as Regionalen) går totalt i selvsving for at finde denne Jørgen ved lytternes hjælp for at viderebringe en tak fra brandfolkene, der ikke kunne få lov til at købe på regning.
De to morgenjournalister bruger stort set hele sendefladen til at efterlyse den stakkels Jørgen, hvilket gudskelov lykkes til sidst, for ellers havde det virkelig været en klammer.

Nu blev det blot “den uendelige historie”.
For at fylde lidt på, og skabe brugerinvolvering, som jo er det store mantra – opfordrer værterne lytterne til at sende historier ind om, hvordan andre har hjulpet altruistisk eller uventet uden at få andet end tak. Og det strømmer ind med SMSer, ja helt fra Dubai endda ( længe leve netradio).
Vi får den ene rørende historie efter den anden, og kvarter i ni, da der er 15 minutter til morgenfladen lukker, får værtene endelig kontakt med Jørgen, der bliver aftvunget sin version af historien og fortæller helt afdæmpet om situationen ( som vi har fået beskrevet 5-6 gange i forvejen), og iøvrigt betakker sig for at blive kaldt en af hverdagens helte. (Tak, Jørgen, godt at du frabad dig dette).

Når jeg ofrer et blogindlæg på dette, skyldes det, at jeg synes, DR
– misforstår deres slogan “Vi ved hvor du er”,
– at de mister momentum og forspilder at bygge en god sendeflade op,
– samt at de forsømmer deres pligt til at sætte petithistorier ind i større sammenhæng.

Jeg medgiver, at det er en god historie, at en brandmand her til morgen kontakter Regionalen, sorry, P4 Sjælland, beretter historien og vil takke manden. Den skal følges op.
Men DR kammer totalt over.
Det bliver lokallokallokalradio, og det er ikke det, der er meningen med en radio, der dækker en hel region, og som skal løfte historierne, hvor petite de end er, op på et større plan, et metaplan for at have sin berettigelse som public servicekanal.

Den måde historien blev tacklet på, var som en lokalradio ville have gjort det – og det lykkedes formentlig kun at finde Jørgen, fordi DR benyttede sig af sit store antal lyttere.

Når jeg synes, de “overdoer” det, og mister momentum, er det fordi de har 3 timer, hvori denne historie kan følges, og fordi de ender med at koge suppe på den.
Vi blev ved sendefladelukketid kl. 8.55 lovet en opfølger klokken 12.40, men momentum er mistet. DR skulle have fulgt historien til dørs, mens vi kunne/ gad lytte til den. Nu bliver det endu en sejgtrækker, som var sjov i starten, men som vi gudhjælpeme skal høre på resten af dagen.
Vigtigere er historien ikke, eller rettere vigtigere BØR den ikke være.
Det er her, formatet skal adskille DR fra lokalradioerne.

Men DR udviser ike format.
Der sidder et hav af mennesker, der har arbejdet på tankstationer, i bagerforretninger og lignende, hvor sådanne situationer er opstået – hvor folk har glemt pengene , men lover at betale. Nogles historier er mere troværdige end andre. Her står en indsatsleder i svedig uniform med sod på kinderne og mangler kaffe og morgenbrød til 8 mand, og får et nej fra den stakkels ekspedient, der formentlig har regler at følge.
I sin kvide ringer hun til sin chef , som blankt afviser at de kan få sendt en regning.

Det er her, DR skal gå ind og løfte historien.
Hvilken form for konduite er på plads her ? Hvordan skal man tackle den slags situationer – hvad lærer Statoil deres medarbejdere, hvordan bør en medarbejder tackle den slags ?
Kan Statoil være tjent med at have medarbejdere, der ikke udviser konduite ?
Det tager 10 sekunder at finde ud af, at informationschefen i Statoil hedder Søren Bjelka, og den pæne mand, som altid svarer redeligt på spørgsmål, vil helt givet også en tidlig morgen svare på sagen – det er hans job, og han er også intereseret i at passe på Statoils omdømme.
Hvor svært kan det være, DR ?

Eller at løfte den yderligere op og begynde at tale om konduite og måder at tackle det på, og se nærmere på hvordan man generelt bør tackle den slags situationer.
Så vi andre kan lære noget af det. Så vi kan gøre os vore egne tanker om, hvordan vi selv ville have reageret, og hvordan vi eventuelt skal ruste vores medarbejdere til at klare den slags. Har personaletræningen svigtet ? Tager personaletræning på min virksomhed fat i sådanne dilemmaer – hvad ville vores virksomhed gøre? Der er et hav af større og mere interessante spørgsmål, som DR kunne have taget fat på.

“Det har vi ikke tid til sådan en morgen.”
Jo, det er nemlig lige præcis det, DR skal have. De skal være sig deres position bevidst og løfte historien, frem for at soppe rundt i lokalradiostof.

Redaktøren skal skære igennem og sige, at mindst en af medarbejderne skal afsættes til inden for sendefladens ophør at komme med noget, der giver den større perspektiv.

Jeg blev så irriteret på DR, at jeg ringede til redaktionen klokken halv ni for at spørge til metavinklen. Jeg havde knapt sagt, at det drejede sig om ham med kaffen, før telefondamen råbte i øret: HAR DU FUNDET HAM ?. Nej, svarede jeg, og mit ærinde er også noget andet.
Jeg endte så på redaktionen med en af de faste værter i røret, og da jeg havde forklaret mit ærinde svarede hun: Ja, det har vi også tænkt på at vi skulle gøre ( ringe til Søren Bjelka).

Hvad kan vi lære af det:
– Kravet til at være tæt på lytterne kan efterleves for rigidt.
– DRs regioner har pligt til at flytte historierne op på et metaplan for ikke blot at fungere som lokallokalradio.
– DR bør undlade at koge suppe på historier, men tænke i sendeflader og afslutte historier inden for den ramme, hvor lyttere hænger på ( vi er der jo ikke døgnet rundt, sorry)

Gab, hvor jeg allerede ikke orker at høre aftennyhederne, hvor suppen har kogt hele dagen.

Og hvis I ikke kan finde andre positive historier at afprøve dette på, så prøv at lede på www.goodnewsblog.com
Her bringes kun solstrålehistorier.