Se, hvor mange der bruger facebook i din by

2 millioner danskere er på facebook, (tæt på  2.241.520 )men hvor i landet er de fleste?
Komfo har lavet en undersøgelse over den demografiske fordeling af facebookbrugerne i landet og også kigget på gennemsnitsalderen for de 50 mest facebookede byer.
For hvor hypet er Facebook? I hvert fald meget forskelligt fra by til by.

Det er ikke nødvendigvis særligt overraskende, at de store byer har en høj penetration, men sådanne oversigter er altid sjove at se på i forhold til, hvor man selv ligger. “Min” nærmeste “storby” er Nykøbing Falster. Her er der 5380 brugere, med en gennemsnitsalder på 30,1 år og med en peneration på 21%. Her i byen er der flere mænd end kvinder, i modsætning til på landsplan. (Altså, der er en meeeeget lille forskel, det er næsten 50-50.) Komfo har gjort oversigten grafisk også, her for NykøbingF:Komfos oversigt giver et billede af 50 byers facebook brugere

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Når jeg nu bor her på Lolland-Falster ( som om man kan bo på to øer på een gang – men sådan siger folk (udefra) altså om vores egn!), er det sjovt også at se på andre tal. For eksempel viser Komfos undersøgelse, at Nakskov er den mest kvindedominerede facebookby med 55,9 procent kvinder (modlandsgennemsnittet på 52%).

komfo selv er heller ikke overrasket over undersøgelsens resultater, men har lavet undersøgelsen for at give virksomheder og organisationer en mulighed for bedre at kunne overveje om deres lokale publikum/kundegrundlag har interesse i facebook.
Rasmus Møller Nielsen siger selv i den medfølgende pressemeddelelse:

– Undersøgelsen er behæftet med en vis usikkerhed, men essensen af den bør bestemt være brugbar for alle virksomheder, organisationer, kommuner og andre, der på nuværende tidspunkt går og overvejer at bruge Facebook i deres kommunikation med kunder, brugere og borgere. Det kan godt være, at Facebook i 2009 er blevet kendt i hele Danmark, men brugen er altså meget forskellig afhængig af, hvor man kommer hen i landet.
Dette billede afspejles ikke i interessen for Facebook, som der ser ud nu, men det bør det komme til i løbet af 2010. Vi håber, at undersøgelsen vil være anvendelig og vil bidrage til dette.

Abelone Glahn

2 kommentarer til “Se, hvor mange der bruger facebook i din by

  • Her er en glimrende og kritisk kommentar til komfos undersøgelse
    http://mortengade.dk/2009/facebook-historie-fyldt-med-fejl-spreder-sig/

    Jeg medgiver at der kan være tvivl om, hvad man skriver ind som by, men Jeg synes stadig, at på det foreliggende grundlag ( de tal Komfo bruger) er det en sjov oversigt.
    Når man netop ved, hvordan man kan udfylde facebook lettere lemfældigt, skal alle tallene tages med et gran salt, hvilket Komfo også gør opmærksom på i pressemeddelelsen.
    Såleds også tallene for køn og alder – nogle af os lyver os jo yngre end vi er….

  • Hej Abelone,

    Jeg har svaret så godt som jeg kunne på Morten Gades kritik i hans blogindlæg – han har nogle helt valide pointer og jeg har, som ansvarlig for undersøgelsen, ikke fremhævet vores pointe (og den manglende validitet) tydeligt nok.

    Jeg mener, at du har gengivet undersøgelsen i det lys den skal betragtes i. Den er et godt indblik i Facebooks tal, der (på trods af usikkerheder) viser en svingende brug af Facebook afhængigt af, hvor man befinder sig i Danmark. Netop dette bør alle, der arbejder professionelt med Facebook, tage til efterretning.

    Og så ellers, ganske rigtigt, tage de specifikke tal med en gran salt.

Leave a Reply Text

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.