8. marts er stadig nødvendig at markere

Et hurtigt mobil-billede fra arrangement om Kvinder i medieledelse, med WOW-netværket i anledningen af Den internationale Kvindedag.
På podiet står Susanne Hoeck, stifter af WOWwomen og selv journalist, ved bordet sidder Lisbeth Knudsen, journalist og redaktør af Mediebloggen, samt Ulla Bechsgaard, journalist og medieansvarlig i Ledernes Hovedorganisation.
Arrangementet satte fokus på kvinder i ledelse, og uenigheden var stor i panelet om kønskvotering ala den, vi kender fra Norge og Spanien, hvor man for at sætte gang i placeringen af kvinder i bestyrelser, har “truet” med at indføre konskvotering, hvis ikke virksomhederne kan finde ud af det selv.
Det viser sig, at det kan de faktisk godt…..

Uenigheden mellem Knudsen og Bechsgård, der hhv går ind for, og går imod kønskvotering, er klassisk – Knudsen mener, det går for langsomt, Bechsgard mener, de nye generationer vil storme ind på lederpladserne, og at udviklingen er godt i gang.

Jeg er meget enig med Lisbeth Knudsen – det går alt, alt for langsomt.

Hvad er der at kæmpe for i dag ?kunne man spørge.

8. marts er ikke kun en kampdag, men også en festdag, og det er værd at fejre, at vi er kommet langt. Men der er stadig meget tilbage at kæmpe for, når unge modeller dør af sult på podiet, fordi de skal leve op til et sygt skønhedsideal, når unge piger af i dag accepterer at blive kaldt hore og so, og når vi stadig ikke har ligeløn!
Kamppladsen er bare mindre synlig end for 25 år siden. Kvinder af i dag går simpelthen ud fra, at der er ligestilling, men forskelsbehandlingen er meget subtil og derfor nem at afvise som ikke-eksisterende.

Gør piger og unge kvinder af i dag sig tanker om dagen?
Jeg tror, de hylder deres mødres generation for at have taget de store kampe, men selve dagen synes nok for de fleste noget passé, indtil de selv pludselig står i en situation, hvor de mærker uligheden på deres egen krop. Den slags skal man erfare selv, desværre.
Jeg er utrolig glad for, at mine døtre synes, det mere er en festdag end en kampdag.
Den yngre generation finder sig ikke i så meget mere – også takket være de kampe, der er kæmpet under 8. marts fanerne. De unge kvinder skal nok få sig et par overraskelser undervejs, men jeg tror heldigvis også, at de unge mænd er dem en større alliancepartner end modstander. Mændene burde i virkeligheden også have en fest- og kampdag, sagde en af mine døtre forleden!