Vil du tage et tigerspring, før det er for sent?

BOGANMELDELSE: Forfatteren Bodil Pedersen har jeg fulgt nogle år, fordi hun var en af de første, der way back skrev om at få foden under eget bord. Nu har hun igen skrevet en bog, der er rettidig, fordi den beskriver forskellige livsvalg, som 55+ere har taget for at få et godt liv. Bogen hedder ”Det er ikke for sent” og er tænkt til at puffe til den, der er 55+ og som drømmer om et nyt arbejdsliv.
Læs min længere anmeldelse her.

Bogen indeholder ti portrætter af mennesker, der har valg meget forskelligt og også mødt meget forskellige udfordringer ved deres sene spring. En vælger at gå fra at være ufaglært men meget erfaren med lodning og elektronik til at arbejde i en børnehave, en anden fra at være revisor til at dyrke og sælge speciallavede blomsterbuketter, en tredje  vælger at tage en uddannelse til præst efter mange år som HR- og landbrugskonsulent, en fjerde går fra at være topsælger af hårde hvidevarer til at blive erhvervschauffør, osv osv.
De meget forskellige spring er stærkt inspirerende, også fordi Bodil Pedersen har formået at få dem til at fortælle om de vanskeligheder, de også kan mærke. Det er ikke lutter lagkage det hele, men der er ingen tvivl om, at alle ti har valgt med hjertet. Bodil Pedersen slutter bogen med syv skridt til at finde vejen til et nyt arbejdsliv. Hun dvæler særligt ved selve beslutningen, om man overhovedet vil ændre sit nuværende arbejdsliv. Noget, mange går og leger med tanken om, men faktisk aldrig gør noget ved. Hendes opfordring er ikke at kaste sig ud i et tigerspring. Beslutningen kan lige så vel være, at forblive, hvor man er. Blot man har gjort sig overvejelsen, så man ikke fortryder, når det er blevet for sent.

Bodil Pedersen skrev en seddel til sig selv, da hun var sidst i 50’erne. ”60 år, og hvad så?”. For hende var det at gå ned i tid i sit faste job for at få tid til egne projekter, herunder at skrive netop denne bog.
Find den på Forlaget Frytle

 

Abelone Glahn

Leave a Reply Text

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.