Tanker omkring mit 10 års jubilæum som weB-LOGger

 

Les Blogs 2.0 i Paris december 2005

Les Blogs 2.0 i Paris december 2005. En kæmpeoplevelse at møde cremen af den internationale blogosfære med et drive og en entusiasme, jeg længes efter.

1) Dokumentér og italesæt cyberchikanen (indlæg fra  2012)
2)  Skabelon til samarbejdsaftale og NDA (indlæg fra 2008)
3) Hvad gør jeg, når telefonen falder i toilettet?! (indlæg fra 2011,der stadig får kommentarer, senest et finurligt et om, at man nu kan få telefoner, der virker under vand)

Det er de tre absolutte højdespringere, jeg har på min blog, som du lære lige nu. Skarpt forfulgt af indlægget  Om evnen til at lægge ting bag sig  (fra 2014) og Hvordan finder jeg en god knæstol (helt tilbage fra 2006).   Og så et hav af indlæg om  LinkedIns (indlæg helt op til i dag) og facebooks funktioner, (især facebooks tidlige liv i DK.)

Tankevækkende statistik, som jeg har trukket i anledning af, at det i dag er 10 år siden, jeg begyndte at blogge. Den 19. februar 2005 skrev jeg mit første blogindlæg, Hello World indlægget, der blot var en præsentation af mig selv. Næppe havde jeg skrevet et første indlæg, før en af de (stadigt) førende bloggere, Liselotte Weller (Slagt en hellig ko) svarede tilbage:

Jamen selv velkommen i blogosfæren, hvor der netværkes dagligt 🙂 Din præsentation af bloggen – emnerne omkring frie agenter og freelance-livet lyder spændende, så jeg ser frem til at læse med på din side

og Jesper Balslev, der dengang drev Webmercial og var lige så fremme i skoene, som han er i dag, skrev:
Ditto.

Nogle af de fremmeste i blogosfæren i 2005: trine maria kristensen, henriette Weber, Kim Elmose og Thomas Madsen Mygdal ved Les Blogs 2.0 i paris 2005

Nogle af de fremmeste i blogosfæren i 2005: Trine-Maria Kristensen, Henriette Weber, Kim Elmose og Thomas Madsen-Mygdal ved Les Blogs 2.0 i paris 2005

Det var vidunderligt at blive budt velkommen på den måde. Jeg er ikke sikker på, at så mange i dag husker at byde nye bloggere velkommen i blogosfæren, formentlig fordi den efterhånden er blevet så stor.
Siden den februardag er det blevet til præcis 555 indlæg inklusive dette, svarende til godt og vel et om ugen i ti år. Plus så lige det, som ligger på nogle andre blogs, jeg kører…. Jeg har nemlig undervejs lært, at man ikke kan blogge om alt muligt på een blog og driver faktisk adskillige andre, for eksempel en, der alene handler om tvillinger, fordi “specialist i tvillinger” og “specialist i sociale medier” har været forvirrende på een og samme blog.

Jeg omformede i morges mine blogindlæg til en bog, som i A4 format ville fylde 733 sider. (Jeg brugte den enkle metode, som Blogbooker tilbyder). Ikke at alle indlæg er en bog værdig, overhovedet ikke, men som dokumentation på, hvad der dels har interesseret mig, dels er sket ude i verdenen, især på internetsiden.
Jeg vil ikke dvæle i dette indlæg i, hvad der er sket siden, men hellere se på, hvorfor jeg stadig finder det yderst relevant at blogge, og hvorfor jeg ler højt, hver gang, der er nogen, der igen forsøger at lægge bloggen i graven.

B-LOG

Ved les Blogs 2.0 i december 2005 var alle fuldkommen høje af at tale om blogs. Salen var fyldt med mennesker, som livebloggede, det hele kogte op i at vi bare KUNNE liveblooge, så alle sad med næsen nede i deres bærbare ( kæmpestore skærme læg marke til det). jeg var stort set den eneste, som ikke havde en bærbar med og skrev på blok af papir!

Ved les Blogs 2.0 i december 2005 var alle fuldkommen høje af at tale om blogs. Salen var fyldt med mennesker, som livebloggede, det hele kogte op i at vi bare KUNNE liveblooge, så alle sad med næsen nede i deres bærbare ( kæmpestore skærme læg marke til det). jeg var stort set den eneste, som ikke havde en bærbar med og skrev på blok af papir!

Ordet blog udspringer af Web-log, en logbog på webben, nettet. Tag B’et fra weB og LOG fra LOGbogen, så har du ordet BLOG.
Det er med andre ord en jævnligt opdateret kronologisk forekommende fortegnelse af ting, der er væsentlige og nyttige for andre at læse. Forestil dig en skippers logbog, hvis den bestod af opdateringer ala facebook eller alskens cafelatte-billeder fra Instagram?
Nej, vi skal ind at røre ved, at det, en god, professionelt orienteret blog kan, er at formidle nyttig viden gerne med et personligt tvist uden i mine øjne at blive en overfladisk og navlebeskuende “tøsedagbog”.

En blog kommer aldrig til at gå af mode, (farligt at sige aldrig, så jeg sir lige “foreløbig” i stedet), og personligt ville jeg ikke kunne drive min forretning uden at have min blog.
Jeg ser snarere, at bloggen får en opblomstring nu: Vi er trætte af de mange små opdateringer, der ideligt forstyrrer. Vi vil gerne gå mere i dybden, og bloggen giver den enkelte og/eller den enkelte virksomhed mulighed for at holde sin egen selvejede kontakt med publikum/kunder/læsere uden at skulle indordne sig under sociale mediers platformstyranni og distraktionsstrøm.

 

Din egen Publiceringskanal

LinkedIn ønsker at blive en stor spiller i publiceringsbrancen blandt andet ved at tilbyde en slags blog på platformen.

LinkedIn ønsker at blive en stor spiller i publiceringsbrancen blandt andet ved at tilbyde en slags blog på platformen.

Jeg ser også  bloggen som en perfekt publikationskanal, der er stabil, kontinuerlig og evig linkbar til. Du ejer indholdet selv, vel at mærke.
Jeg ser også, at andre udnytter blogformatets massive muligheder på nye måder i erkendelse af, at vi alle kan være publicister, for eksempel LinkedIn, der har proklameret, at de vil være en af de førende publiceringsplatforme inden for de næste år, og derfor også har åbnet for, at den enkelte kan skrive længere indlæg, der minder meget om en blog, indlæg, hvis forfattere – også de danske – med tiden vil kunne indekseres og ses i den daglige strøm ( pt under Pulse), og publicere blogindlæg på linje med avisartikler fra store medier. Indlæg, man i øvrigt kan søge i, også på dansk.

I gamle dage tjekkede jeg ofte min blogreader på Bloglines. Det gør jeg ikke mere. Jeg har nogle få blogs, jeg følger, og konstaterer, at det er der, jeg henter de vigtigste oplysninger inden for de felter, jeg arbejder. Jeg underviser næsten ugentligt i, hvordan man kan skærpe sit virtuelle håndtryk, og møder gang på gang nogen, som får øjnene op for bloggens muligheder. Ikke kun personligt, men i særdeleshed som et behageligt profileringsredskab.

MEN
At åbne og drive en blog er imidlertid ikke noget quick fix! Det er en langtidsinvestering at blogge, men hold da op, hvor kan det godt betale sig, og hvor håber jeg, at flere vil føle sig så velkommen i blogsfæren, som jeg stadig føler mig.
Så må jeg se, om jeg efterhånden ikke er moden til at få ændret min template, som senest blev tilpasset i 2008 af Anders Saugstrup……

 

To af jer, der blogger stadig, og som i dag er førende inden for sociale medier, Trine-Maria Kristensen og Kim Elmose.

To af jer, der blogger stadig, og som i dag er stadig førende inden for sociale medier, Trine-Maria Kristensen og Kim Elmose.

Exif_JPEG_422

Dyb koncentration, men mest på computeren….

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Abelone Glahn

Leave a Reply Text

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.