Stockholm – rejsetips

I forrige uge fik jeg pludselig en lørdag aften ledig i Stockholm. Et møde var gået i vasken, og jeg havde først fly hjem søndag formiddag. Jeg skrev ud på et par af mine postlister og fik en række fremragende svar tilbage med anvisninger på, hvor en kvinde som mig kunne færdes tage hen alene. Her kommer en oversigt over svarene, samt den skinbarlige beretning om, hvad jeg endte med lave.
Tak for tips, postlister!
Anbefalinger:
1. Rosendal Trädgaard, der er et gammelt gartneri, hvor der nu er servering, butik mm. :
2. Grill Ruby , grillet gris, kalv, okse, fisk eller lam efter smag ,Gamle Stan på Öster Langgatan
3. Covo, lille italiensk restaurant, Jungfrugatan 6, STOCKHOLM Tel: 08 – 44 26 95
4. Find andre restauranter her: www.zagat.com.
5. Gustav Wasa Museet, Skansen og http://www.waldemarsudde.com /
 ( hvis det altså var om dagen)
6. Hotel Lydmar , lækker mad og sjove mennesker at kigge på og dejlig musik
7. Et DinnerCruise på Skærgården
8. Sturebadet. Det er ganske dyrt, men läkkert. og spisning Sturehof
9. "Ett litet hak" og ligger på Grev Turegatan. De har vidunderlig cross-over mad.
10 Sushi: ”EastW som ligger overfor Sturegallerian.
11. De spiller jazz på Fasching og Nalen (hvor man også kan spise).

Sådan endte det:
Uden at jeg vidste det, faldt den pågældende lørdag aften præcis den lørdag, som en fremmelig gut havde udråbt til årets SINGLEaften ! Han opfordrede i dagens Metroavis til, at singlerne satte sig i forreste vogn i Metroerne og fandt sammen for at feste. Jeg skal ikke kunne sige, om det var derfor det gik som det gik, men rent faktisk endte jeg med tre ægte singledamer på en jazzbar i gamle Stan.

Lidt forhistorie: Jeg valgte ikke på eet eneste sted, af dem, listerne havde anbefalet, (tak anyways), men kastede en snøre ud til en bekendt, jeg havde truffet én gang i Danmark, og som jeg vidste, boede i Stockholm. Hun er også journalist, og jeg ville meget gerne tale med hende om projektet Mikronet og muligheden for at bygge videre på et skandinavisk samarbejdsprojekt for freelancere og mikrovirksomheder. Jeg mailede to dage før og spurgte, om vi kunne mødes sen eftermiddag. Prompte svarede hun tilbage, at hun skulle ud med nogle veninder, og om jeg ville med – vi skulle høre jazz efter en middag i Gamle Stan.

Det var en utrolig flot gestus, at jeg sådan fik lov at gatecrashe. Jeg troede, vi skulle på restaurant, men først mødtes hun og jeg for at være faglige nær Katrinehissen på en vinbar/restaurant i Kooperationens hus, kaldet Gondolen . Gondolen er en lang bygning, der svæver ud i luften og hvorfra man kan se hele havneområdet og aftenlysene. Bartenderne er udnævnt til byens bedste drinksmiksere, men vi nøjedes med et glas vin hver (120 kroner stykket…) Stemningen på stedet var høj, meget livlig og utrolig glade mennesker, men de fleste var klart i selskab med andre. Der er også restaurant, som jeg vil prøve næste gang.

Det viste sig, at vi skulle spise privat, så pludselig endte jeg altså i en lejlighed på toppen af en af de fredede bygninger i Gamla Stan, til krondyr med KarlJohansvampeflødesovs, friske figner og en helt vild Hollandsk ost.
Fire singlekvinder i deres bedste alder, (50+) med vid og bid. Jeg kendte som sagt kun den ene perifert, men jeg blev lukket ind i deres kreds med stor varme og var glad for at være i kvalificeret selskab.
Bagefter skulle vi ned på Stampen (hvor man stampede sine ejendele i gamle dage hos pantelåneren). Et sted, i to ”etager” med et orkester på hver etage. Indrettet som Tokanten på Vandkunsten i København var det i sin tid med ting og sager hængende ned fra loftet, godt røgsvedede vægge, men ikke skyggen af røg!! Sverige er røgfrit indendørs, og det betød, at jeg blev på spillestedet rigtig længe. Og stemningen led ikke under af, at man ikke kunne ryge.

Der var dømt blues den aften ved begge scener – den ene scene bemandet med modne herrer, den anden med yngre herrer. Særligt saxofonisten Dave Wilczewski var fremragende (først da jeg kom hjem, tjekkede jeg, at han da også er en af de førende jazzsaxofonister i Sverige og såmænd spiller med danske Jens Jefsen på dennes seneste CD) Dave W spillede her med en sanger, der virkelig gav sig hen – Marino Valle og the King Five.

Da det ikke var ren jazz, men mere jazzblues, var publikum også modne, sagde mine værtinder. Havde det været ren jazz, ville der have været fyldt med unge mennesker. Vi pendlede fra orkester til orkester, som holdt pauser forskudt, så man hele tiden var underholdt, og høj klasse af begge orkestre.

Mine ledsagere blev trukket ud på dansegulvet af den ene brune fløjlsjakke efter den anden, come singleevening! og jeg følte mig pludselig meget overprotective som i gamle dage sammen med veninderne, da nogle af herrerne blev lidt for selvpromoverende, men det ku’ de madammer da selv klare! Nød at vide, at jeg bare skulle slentre hjem gennem den svenske hovedstad til mit hotel Wellington med panoramaudsigt fra balkonen (1200 svenske kroner, pr nat) – og der er kun fire panoramarum, men det er klart pengene værd).
         Det var fuldmåne, og jeg slæbte en stol, min dyne og sengetæppet ud og sad og så på den første efterårsnat fra min 7.sals hotel i næsten en time. Salighed.