Snapshot: Sådan arbejder nutidens TV-reportere
Nu om dage skal TV-reportere kunne det hele. Ikke kun interviewe og skrive, men også sætte lys, indstille kamera, tænke på afstand, mikroport og om der overhovedet er kommet noget på chippen, for ikke at tale om at filme og interviewe samtidig.
Jeg er egentlig ganske imponeret over mine kolleger og de arbejdsforhold, de har på diverse TVstationer.
Her er et par eksempler, jeg er stødt på for nylig. Først en situation fra Fælledparken, hvor jeg ikke kan gengive det støjinferno, som journalisten oven i det andet også måtte justere sit kamera til at kunne acceptere. Dernæst fra en reportage, hvor flere skulle interviewes, så der blev både lavet nærskud og mildt sagt fjernskud.
Den type interview stiller faktisk ret store krav til den, der interviewes. Det føles rigtig mærkeligt at sidde 5-6 meter fra den, der interviewer og tale til journalisten laaangt væk. Eller at skulle fortælle om nogle mere personlige detaljer til én, hvis ansigt er dækket af kameralinse og billedskærm.
Godt ned i knæene for at holde øjenhøjden til kameraet.
Fuld skrue med interviewet, brillen op i panden, kameraet ruller, mikronen kan ikke nå længere ud end en armslængde.
Der er 5-6 meter mellem Peter og journalisten og måske 7 meter ned til kameraet.
Journalisten har sat lys, mikroport og hvidbalance, og først da kan han koncentrere sig om interviewet, der foregår “long distance”.
Her bliver det lidt mere normalt, men journalisten skal stadig holde øje med billedet, mens han interviewer, og den interviewede skal abstrahere fra, at øjenkontakten er på et minimum, eller måske kun en-øjet!
Respekt for nutidens journalister!
