Podcast sjov ting til godnathistorier
Jeg var til et arrangement med Webgrrls, hvor podcasteren og journalisten Karin Høgh fortalte om podcasting, hvad det er, hvordan dt virker, hvem der kan bruge det og en hel masse andet. et fremragende foredrag, som ´jeg gerne vil anbefale som introduktion til denne nye verden.
Hun demonstrerede også en nem måde at podcaste på. Hun henviste til www.odeo.com , hvor man ved en simpel tilmelding kan indtale sin egen podcast og sende den enten via email eller omrforme den til en mp3 fil og bruge, som man vil.
Der er et hav af muligheder, men jeg kan da afsløre, at jeg allerede har brugt den til to hilsner til udlandet, som gerne måtte være lidt personlige, og hvor det var dejligt at kunne sige noget på sit eget sprog og med sine egne betoninger, i modsætning til emailen, hvor man altid skal vurdere sit sprog og tit bliver misforstået.