Pensionister på ældrecheck bør få hjælp til at komme på højskole for at modvirke ensomhed

Efteråret og den mørke tid er over os. Snart lukker vi os for alvor inde i vores boliger, men for nogle betyder det ikke fælles hygge, kortspil og suppearrangementer, biograf og teaterture i aftenmørket, derimod stor ensomhed og isolation. Især hvis der ikke er penge til at komme ud og deltage i arrangementer.

Corona-succes

Under corona gik isolationen særlig hårdt ud over de ældre, især dem, der boede alene og som ikke havde meget at rutte med. Da det gik op for politikerne, hvor farlig ensomheden kunne være, etablerede man forskellige hjælpepakker, der skulle modvirke og afhjælpe den store ensomhed, som mange følte sig tvunget ind i. Herunder blev der afsat penge til et særligt stipendie til mindrebemidlede seniorer, så de kunne komme på et kort højskoleophold.

Det blev en kæmpesucces. Over 350 ældre kom på enten et uge- eller et fjortendages ophold. I begyndelsen var det kun seniorhøjskolerne, der havde gjort plads til disse stipendieunderstøttede pladser, men snart fulgte flere almindelige højskoler med for at kunne imødekomme efterspørgslen. Men stipendieordningen er ophørt.

Nu stiger antallet af ældre, og om få år vil antallet af ældre over pensionsalderen udgøre en fjerdedel af alle danskere. I den nationale handlingsplan mod ensomhed, offentliggjort i maj 2023, præciseres det, at blandt ældre, der er over 65 år, oplever 100.000 af dem ensomhed. Det svarer til 8 procent af alle ældre +65 år. Fem gange flere mænd blandt de ældste begår selvmord sammenlignet med kvinder, hvilket kan tyde på, at mændenes afsavn er større, end de selv fortæller, da 36 pct. af alle selvmordsforsøg er knyttet til ensomhed.

Ensomheden dræber

De ældres udfordringer ligger i, at de ofte bor alene eller føler sig alene på plejehjem. De er måske ufrivilligt gået på pension, har måske mentale/fysiske begrænsninger, har måske mistet deres partner og de nære sociale relationer. Måske har de gennemgået en skilsmisse, og indgår generelt i færre sociale aktiviteter. De får ikke længere hjælp fra en pårørende, og er måske afhængige af støtte eller pleje. Og så er økonomien for en stor gruppe også helt i bund.

Netop det med at være alene øger risikoen fordobler risikoen for at blive ensom, ifølge det nationale partnerskab mod ensomhed. Ensomhed kan for ældre forbindes til større risiko for inaktivitet, rygning og anden risikoadfærd, forringede kognitive evner, øget risiko for demens, depression, lavt selvværd, selvskadende adfærd og selvmordstanker. Alt sammen noget, der koster samfundet penge at reparere på.

I Danmark er ensomhed årligt relateret til godt 2.200 ekstra dødsfald, hvilket svarer til 4 procent af alle dødsfald, ifølge Den nationale sundhedsprofil 2021. Det betyder, at personer, der er ensomme, i gennemsnit lever seks måneder kortere end personer, der ikke er ensomme.

Desuden svækker ensomheden de sociale kompetencer, skriver Partnerskabet: Mennesker, der har levet med ensomhed, kan have dårlige erfaringer med fællesskaber, og frygten for nederlag kan være en barriere for at etablere sig i et nyt fællesskab. Forskning viser, at langvarig ensomhed kan føre til, at man undgår social interaktion som en måde at beskytte sig selv mod negative oplevelser ved socialt samvær. De sociale kompetencer svækkes, når de ikke er i brug. Ensomhed kan derfor over tid også i sig selv føre til, at man får sværere ved at indgå i relationer.

Lavthængende frugter

Her er det, højskolerne kommer ind! Jeg fremhæver dem, fordi højskoleophold kun overordnet nævnes i strategien, men ikke i handleplanen mod ensomhed, men der ligger en virkelig lavthængende frugt ved at se på en mere permanent ordning for mindrebemidlede ældre.

Højskolernes både korte og lange kurser kan skabe nye forbindelser mellem mennesker, nye kontaktflader og nye oplevelser i et fællesskab. At danne nye venskaber i en moden alder er svært for de fleste, men al erfaring viser, at netop højskolens særlige fællesskab virker som en fin fødselshjælper for at indgå i nye relationer, som varer ved efter højskoleopholdet, ifølge Højskolerne Forening. Særligt er det jo, at højskolerne ikke er rettet eksplicit mod mennesker, der føler sig ensomme, så derfor er der ikke stigma forbundet med at komme der, tværtimod kommer man på lige fod.

For eksempel oplevede forstander på Højskolen Marielyst, Christian Schou, at seniorhøjskolen under coronaåbningerne fik kontakt til en større gruppe seniorer, de aldrig ville have mødt uden denne særlige støtteordning: ”De kæmpede med en skamfølelse over at være hægtet af økonomisk i forhold til andre jævnaldrende. Mange af dem var oplagt ensomme i hverdagen i forhold til jævnaldrende. Men min klare oplevelse var også, at opholdet hos os var en vitaminindsprøjtning for dem – at de tog hjem med ny tro på, at de trods en stram økonomi kunne skabe sig et fornuftigt livsindhold og få udvidet deres kontakter til omverdenen.”

Permanent løsning søges

Derfor arbejder Højskolerne nu, i forlængelse af samarbejde med Ældresagen, på en mere permanent etablering af en pulje for ældre over 70 år, som modtager ældrecheck, og som er selvhjulpne. Puljen skal bidrage til at nedsætte egenbetalingen på én af de mange højskoler i landet, der udbyder korte kurser, så ældre, der virkelig har brug for det, kan komme på et højskolekursus. Det vurderes, at højskolerne vil kunne hjælpe ca. 500 ældre til et højskoleophold af en uges varighed hen over et år – og på længere sigt endnu flere.

”Under corona så vi, at der på højskolerne opstod møder på tværs af social økonomi”, fortæller Lisbeth Trinskjær, formand for Folkehøjskolernes Forening i Danmark, ”Møderne var spændende, vigtige og livgivende. De, der kom på et stipendie, blev selv beriget, men de berigede også de andre kursister. Højskolerne oplevede at få kursister fra en anden gruppe borgere, og det gav virkelig et boost til diversiteten. Flere fortæller om at have skabt kontakter og venskaber, som holder længe efter højskoleopholdet. Vi oplever tit mange, der kommer fra et højskoleophold med et andet livsglimt i øjet, men for dem, som er virkelig ensomme, kan opholdet være decideret livsforandrende”, fremhæver Lisbeth Trinskjær.

Ikke mange basseører

Et højskoleophold koster gennemsnitligt mellem 4600 og 6600 kroner, alt efter om det er et uge- eller tougerskursus. Højskolerne laver en medfinansiering på disse særlige pladser, og stipendierne, som Højskolerne søger midler til, er på 3000 kroner til pensionister på fuld ældrecheck og 1500 til dem, der er på delvis ældrecheck. Så der er en vis egenbetaling, men den er formentlig overkommelig.

Stipendiet udgør er ikke mange basseører, men de kan få stor betydning i kampen mod ensomheden for dem, der har for få penge til selv at kunne finansiere et fuldt ophold. Mon ikke, der skulle være plads til dette inden for finansloven!

Debatindlægget har været bragt i Altinget.