Lad os starte en #Seniorlovestorm og ændre omtalen af ældre

VI SKAL STARTE EN #SENIORLOVESTORM for selv at være med til at ændre fordommene om seniorer på arbejdsmarkedet.

Djøfs forperson, Sara Gundelach Vergo, peger i et debatindlæg  i Altinget på, at der grundlæggende skal ske ændringer i den generelle holdning til seniorer på arbejdsmarkedet.  

“Vi er nødt til at bearbejde bias i befolkningen og erstatte fordomme med fakta,” skriver hun. 

Bias betyder skævhed, hældning, fordom. At være biased kan også betyde, at man helt automatisk kommer til at aktivere et filter, der gør, at man tænker ulogisk, ja ligefrem kontrafaktisk: “Seniorer er it-ukyndige, har sværere ved at lære nyt, er ufleksible,” og så videre.  

Vergo foreslår en national handleplan, der skal udbrede de metoder, vi véd, der virker for at ændre på opfattelserne, eksempelvis seniorsamtaler. Hun bakker op om et forslag, der har været nævnt ad flere mange, mange gange lige fra Seniortænketanken fra 2019 til senest af Bjarne Hastrup fra Ældre Sagen, ligeledes i Altinget, æ,nemlig at kopiere et videnscenter, som man har i Norge, Senter for seniorpolitikk. 

Lolland-Falster sagde fra i lovestorm

Jeg tror, det kunne være gode løsninger. Men jeg tror også, at man skal vende sig mod seniorerne selv og bede dem rejse røsterne, for de kommer fra hjertet.  

Vi kan ikke blive ved med at være vrede og brokke os over alderismen, selv om den blomstrer i fuldt flor. Vi må selv ændre på fortællingen ved at beskrive det positive, vi oplever på egen krop.  

For en del år siden i 2015, lavede TV 2 en udsendelsesrække med titlen “På røven i Nakskov – familier på kanten af samfundet.”  

Det blev for meget for to kvinder fra Lolland: En søndag eftermiddag, fem dage før den første udsendelse blev sendt, opfordrede de til at lave en lovestorm på facebook med positive historier fra Lolland og Falster.  

På de første døgn kom der 20.000 deltagere i gruppen. Kampagnen blev til et hashtag, #lollandfalsterlovestorm, der den dag i dag bliver sat på positive opslag alle steder om Sydhavsøerne. Bevægelsen tæller i dag 35.000, flere grupper, diverse erhvervstiltag og samarbejder og har inspireret til en kommende højskole. 

 Effekten mærkes i dag, hvor det er trendy at flytte til Lolland-Falster, hvor boligpriserne stiger, hvor coronasommerhusene ikke bliver solgt igen, og hvor et byggeeventyr er i gang både på Storstrømsbro og Femernforbindelse med mange job og erhvervsudvikling til følge. 

Den frivillige kampagnes enorme kraft ligger i,
at de, der er berørt,
engagerer sig personligt i at flytte fordommene.  

En national handleplan er nødvendig. Et videnscenter kan samle de fakta, vi skal bruge for at imødegå automatreaktioner over for seniorer.  

Men først og fremmest mener jeg, at seniorerne må i gang selv: Det er selvfølgelig positivt, at medierne bringer historier om 60+’ere, der får job gennem LinkedIn, og at Børsen Pleasure på forsiden forleden havde syv kendte seniorer over 70, der stadig arbejder.  

Lad dem fortælle, som er der allerede

Men det er, som om vi altid kun bliver beskrevet. Vi skal skrive selv! Vi skal selv fortælle. En senior i arbejde er ikke et særtilfælde. Men de bliver stadig af andre beskrevet som præmieseniorer, som noget usædvanligt. 

Vi er selv en del af problemet: Vi kan ikke engang finde ud af, hvad vi vil hedde, for det opleves af mange lige stigmatiserende i dag at blive kaldt “senior” som “ældre”, “gammel”, “pensionist” og næsten endnu værre “folkepensionist”.  

Vi har også svært ved at finde ét samlende ord, og det skyldes selvfølgelig, at vi ikke er én samlet, homogen gruppe; vi spænder over mange aldre, mange forskellige fysiske former og mange individuelle forhold, der afgør tilknytningen til arbejdsmarkedet. Det er på tide, at også denne diversitet bliver anerkendt, så vi ikke bare er én grå (sic) masse. 

Det er vigtigt, at der bliver talt om de mange seniorer, der ikke kan komme i arbejde, når de først en gang er røget ud. Men det er også vigtigt, at dette ikke bliver den eneste historie om seniorer over 55.