Holder en influent kun i 10 år?

Hvad vil du på den lange bane med din rolle som influent?
Og holder du kun i 10 år?

For kort tid siden åbnede tilmeldingen til 2023 udgaven af ”Branchedag for influenter og bloggere”  11. maj i København. Jeg skal da med. Igen! I marts 2022 var jeg til Danmarks første udgave af branchedagen, og bortset fra, at jeg hele dagen tænkte over, om det sprogligt hed bloggere og influenter eller influentere, så var det et herligt møde med flere end hundrede danske influenter og bloggere, alle sammen mindst 10 generationer yngre end mig.

Jeg troede, jeg ubetinget var den ældste i lokalet med mine dengang 66 år. Senere fandt jeg ud af, at vi faktisk var en lille håndfuld 55+ere, ja, den ældste viste sig at være 72. Men det fratog mig ikke oplevelsen af at være Bambi på glatis.

Branchedagen fandt sted i Ørestaden, i et meget smukt kuglerundt, træklinkebeklædt auditorium og var indkaldt af specialgruppen Forbundet for influenter og bloggere under Dansk Journalistforbund. På hver plads lå materialer, en blok, en pen, nogle udprintede papirer med et dugfrisk sæt etiske retningslinjer for influenter og bloggere, (godt gået, tak for den indsats) og så en dåse absolut ikke naturslik i alle mulige farver og smage. Og jeg var med, fordi jeg ville vide noget om branchen: Jeg havde nemlig besluttet mig for at blive ”oldfluencer”, sorry ”oldfluent”.

Hvad laver du her?

Med stor selvtillid skubbede jeg mig ind på en af auditorierækkerne og, som man gør i min generation, så hilste jeg pænt på dem ved siden af. To kvinder i 30’erne, hvor den nærmest siddende hilste venligt igen og uden blusel udbrød: ”Hvad laver du her?”  Altså, som i ”Hvad laver DU, HER?” Jeg kom til at grine, for det var tydeligt, at jeg var en fremmed fisk i dammen. Men det viste sig, at vi alle tre primært var til stede, fordi vi alle skulle markedsføre vore kommende bøger via Instagram. Den ene var mor-blogger, som det kaldes, når hovedbudskaberne handler om at være mor, den anden skrev om mountainbiking for kvinder, og mit eget mål var at fortælle om downsizing af boligen sent i livet , også i øvrigt skrive om ”de nye gamle” seniorerne, nu hvor jeg selv var ved at blive gammel.

Ja, hvad lavede jeg dér – det var åbenbart helt aparte, at sådan en gammel en som mig deltog, men jeg følte mig rigtig godt tilpas alligevel.

Anyways, på et tidspunkt skulle vi holde en pause, og ordstyreren Rasmus Brohave (som jeg, indrømmet, lige skulle finde ud af hvem var, og som skal være konferencier igen i 2023) syntes, det kunne være sjovt at se, hvor mange followers de tilstedeværende repræsenterede, så vi skulle alle sammen lægge en seddel på vores plads med det antal followers, vi havde, så ville sedlerne blive talt op i pausen. Jeg sætter ikke mit lys under en skæppe, så jeg skrev stolt mine daværende 715 followers på en seddel og skævede rundt til de nærmeste sedler på de andre pladser. Naboerne have 52.000 og 25.000 followers!

Pinlig i pausen

For ikke at drukne i mængden af ekstravagante bloggerkändisser havde jeg iklædt mig orange bukser, orange trøje og skrigorange sweater, som sagt, man skal ikke sætte sit lys under en skæppe, og en sød ung mand (sådan noget, må jeg godt sige, når jeg var næsten 67) kom hen til mig ved kagebordet og komplimenterede farvevalget. Han fortalte, at jeg havde mindet ham om ”Green lady of Brooklyn”, en instagramkonto jeg ikke kendte, men som drives af en kvinde, mindst lige så gammel som mig, og nok lidt ældre, der udelukkende går i grønt og har grønt hår.
Han viste mig den sjove konto, og jeg præsenterede mig derefter. ”Ja, jeg har set, at du vil være oldfluencer”, svarede han. Jeg havde nemlig allerede skrevet et opslag og tagget det med #oldfluencer og nævnt min ydmyge ambition.
”Og hvad hedder du, og hvad skriver du om?”, spurgte jeg: ”Jeg hedder Tobias, og jeg skriver om kager. Jeg vandt Den Store Bagedyst i 2014.”

Altså, jeg er ikke den store bagedyster, men jeg havde da set hele sæsonen med Tobias Hamann, men jeg kunne absolut ikke genkende ham. Og sådan blamerede jeg mig adskillige gange, for jeg var jo i selskab med disse mange influenter, der skriver for tusinder om tøj og mode, helse og mad og børn, især børn. Og jeg må indrømme, at jeg ikke anede, hvem de var, men ansigterne var dog for nogles vedkommende kendisser ud over på Instagram. Det var bare slet ikke min verden, jeg følte mig virkelig som en elefant i en glasbutik ind imellem.

”Jeg holder kun i ti år”

Men det, der imidlertid gjorde størst indtryk på mig, var en af de unge paneldeltagere, der under en debat sagde: ”Jeg holder nok i 10 år, så kan jeg ikke mere.”

Med det tempo og med den voldsomme arbejdsindsats, som jeg kan forstå, at rigtig mange unge influenter har – lave reels, sætte klistermærker og tekst på, spørge, svare, opstille og fotografere 10 billeder og kun bruge ét, producere begavede stories, etc –  kan jeg glimrende sætte mig ind i, at det er et fuldtidsjob.

Men kun at kunne holde til det i 10 år, det forstår jeg alligevel ikke.  For på en måde vil jeg sige, som Antoine de Saint- Exupéry´s Lille Prins siger: ”Du har for evigt ansvaret for det, du har gjort tamt”, og ansvaret er ikke kun at levere kvalitet til dine followers, men også at vise, at det kan gøres samtidig med, at man passer på sig selv. Det skal jo gerne være sjovt det her, samtidig med at det er ens arbejde.

Skriv hele livet for dine samtidige

Du behøver ikke brænde ud.  Du har livet foran dig. Du kan have dine followers med hele livet!

Min mand er 81. Han er musiker, og han sagde engang til mig: ”Jeg kan jo ikke blive ved med at spille rock.
Så jeg har besluttet mig for at spille for mine samtidige. ” Og i dag spiller og synger han for dem, han er vokset op med, og som har fulgt ham, fra han debuterede som 16 årig med slikhår og stram habit. Men det er noget andet, han synger for dem end dengang; det er andre budskaber, han kommer med; det er andre erfaringer, han giver videre.

Sådan er det også for mig: Jeg skriver for mine samtidige. Dem, der er dér, hvor jeg er, i min alder, med de udfordringer, det giver. Det har jeg gjort i rigtig mange, mange år: Det begyndte for alvor at tage form, da jeg sagde mit faste job på DR op i 1999 og gik selvstændig som freelancejournalist, fordi jeg ville lave en multimedieproduktion om tvillinger, med VHSvideoer, lysbilledserier, brochurer og en CD-rom, som var det helt nye omkring årtusindskiftet. Heldigvis ville jeg også lave en hjemmeside, og det var det eneste, der blev realiseret. Til gengæld var det den helt rigtige platform på det helt rigtige tidspunkt.

Fra datidens til nutidens platforme

Hvad momstagrammere og mombloggere gør i dag, gjorde jeg også, men på de medier, der var tilgængelige dengang:

Foto: Jo Selsing

Først i artikler, hvor ting, jeg oplevede med mine tvillinger, blev omsat til generelle artikler om babysvømning, dobbeltamning, at få fjernet mandler, at være på forældreorlov, om identitet og at skille tvillinger ad. Man kunne indirekte følge mine tvillingers opvækst, også i foredrag. Så kom bidrag i antologier, hvor jeg skrev tvillingeafsnittet, fordi jeg i mellemtiden var blevet ”tvillingekspert”, så kom bøger, i alt 7, der handler om tvillinger, børn såvel som voksne, også om dem, der mister en tvilling.

Ud af min  tvillingehjemmeside, voksede de første onlinegrupper på YahooGroups og Groupcare, og i 2005-2006 kom de sociale medier, hvor det store flertal efterhånden forstod, at man kunne samle sig i interessegrupper og flytte større sager. Med mine followers hjælp har jeg for eksempel skabt den første og eneste fuldt ud communityskabte danske bog, med over 200 tips fra tvillingeforældre til tvillingeforældre. En bog, der i særudgave er lavet til kronprinsparret, sføli.  Siden er mit indhold udkommet som e-bøger, lydbøger, video, podcast, blog, i onlinegrupper, you name it, I tried it.

Efter tvillingebøgerne fulgte mine næste udgivelser simpelthen bare mit liv, som det nu udviklede sig: Da jeg blev soloselvstændig, kom en bølge af bøger om at starte for sig selv, og i 15 år drev jeg sammen med en håndfuld andre netværket Mikronet for flere end 200 soloselvstændige og fik politisk taletid om mikrovækst. Da jeg blev selvudgiver, kom bogen Forfatterens guide til sociale medier, og vi var to, der stiftede communitiet NewPub, der i dag tæller flere end 3500 forfattere og bogfolk. Da jeg rundede de 50, kom bogen ”50+ og nystartet”, og ti år efter ”Senior og selvstændig”. Det seneste ”afkast” af mit personlige liv er bogen ”Skal du ta’ det hele med dig”, som handler om at pakke sit hjem ned hen imod livets sidste kapitler, og som udsprang af to års blogging hos Bolius.

Oldfluencerne kommer

Helt tilbage i 2005 begyndte jeg at blogge som journalist om mikroer og digital chikane og har ikke været karrig med indsigt i mit eget liv, dog ved altid at flytte det, jeg skrev om, ud af det private uden at miste det personlige. Min blog og mine sociale medietilstedeværelse har imidlertid de seneste fem år haft stigende fokus på seniorer i så stor grad, at jeg nu samler mine seniorindlæg i bloggen www.mensjegblirgammel.dk, fordi oplevelsen med at runde de 67 har været så overraskende. Reaktionerne på det, jeg deler, har været overvældende positive, så igen har jeg ramt ned iblandt samtidige, der kan spejle sig i mine erfaringer.

Foto: PH Bergmann

Min ekstra store glæde netop frem til Branchedagen er at se, hvor mange oldfluencere (hvilket flere af dem sikkert ikke har lyst til at blive kaldt), der er dukket op. Den ældre del af befolkningen stiger voldsomt i disse år. Om få år er hver fjerde dansker over 65 år. Get used to it! Og det, der sker på influent-fronten vil uvægerligt være, at vi også kommer til at fylde dér. Det har allerede taget fart i det år, der er gået. Vi var en håndfuld ved den første Branchedag, og nu er der ligefrem dannet en ”Influenter50+” gruppe. Tro mig, vi bliver talrige på de sociale medier, og vi har dagsordner at sætte.

Flyt noget, der er større end dig selv

Med andre ord, det er ikke en ny opfindelse for mig at skrive for mine samtidige, og en gang imellem tage et endnu større skridt og samle folk om en sag. Jeg tror, at mange danske influenter kunne få sig en livslang og meget tilfredsstillende tilværelse for jeres samtidige som både autentiske indholdsleverandører og bannerfører for nogle sager, I brænder for. Ting, der er endnu større end det, I måske primært nu løfter omkring jeres eget liv. Gøre det private politisk, som vi sagde i gamle dage. Opbakningen til at flytte ting politisk har I i jeres followerskab, fordi I er troværdige.

Lad os helt aktuelt tage de to flerlingemødre Michella Meier Morsi og Josine Elvekjær Legêne /Twinmoms, som nu har været på Christiansborg med opbakning fra 50.000 stemmer til et borgerforslag om, at flerlingefamilier får længere barsel. Det sloges vi også for tilbage i 1990, da mine tvillinger blev født, men vi havde slet ikke den samme gennemslagskraft, fordi det var svært at samle kræfterne i foreninger, som var datidens communities.

Eller Mette Marie Lei Lange, sjovt nok endnu en tvillingemor, der gennem sit influentarbejde gør reklame for Planbørnefonden,  og som også kommer til Branchedagens paneldebat 2023 for at tale om dette.

I dag kan du som influent samle kræfter, flytte bjerge, ved at være troværdig og have et budskab, der rækker ud over dig selv. Ved at ville noget med din stemme. Ved at flytte noget, der er større end dig selv.

Hold til det hele livet

Så da den unge mand sidste år sagde: Jeg tror kun, jeg kan holde til det i 10 år, fik jeg det skidt på hans vegne: Måske kunne du gøre det på en anden måde, så den menneskelige kapital, du bygger op i kraft af dit followerskab, kan bruges på endog meget lang sigt.
Skab indhold for dine samtidige. Også om ti år. De har jo fulgt dig så længe, og hvis du har leveret noget, der var vigtigt for dem, vil mange holde ved. Det er spejlingerne, der er vigtige, identifikationen, autenticiteten, DIT bud.

Mit spørgsmål til de influenter, som måske gerne vil have det til at holde lidt længere, er:

Hvad vil du med dét, du gør?

Hovedbeskæftigelse, bibeskæftigelse, for-sjov-beskæftigelse – vi kommer i mange former og farver, med mange forskellige udgangspunkter og bevæggrunde. Nogle af os vil bare gerne dele hverdagen uden de helt store bagtanker, andre har klare ambitioner om omsætning og personlige mål. Til jer, der vil holde ved længe uanset mål, siger jeg bare: Pas på dig selv undervejs. Forstå, at det du bygger op nu, kan du bruge længe, men kun hvis du ikke knækker på det undervejs.

Vil jeg da ikke tjene (også) penge – jo, det vil jeg da gerne, men ikke ved at præstere opslag i et omfang, der slider mig ned. Det er mit valg at tage den mere med ro. Jeg kan stadig rejse dagsordner, når jeg bruger den samlede palet af SoMe og ikke kun Instagram. Det er stadig mig, de får, ufortyndet, dem der følger mig, selv om jeg ikke poster hver dag, og heller ikke er blevet en ørn til Instagram endnu, mens det går forrygende på LinkedIn. Og jeg har det sjovt. Det giver virkelig mening for mig. Det må bare foregå i mit tempo, hvis jeg skal holde til det i de år, jeg har tilbage at influere i.

PS: I dag, 15. februar 2023, har jeg på instagram 873 followers, (og jeg renser ud for alle de amerikanske mænd hver dag).

Tillykke med Branchedag 2!
Tilmeldingen er begyndt – og alle kan være med, også dem, der IKKE er medlem af DJ.