Fokus på selvstændighed kan fastholde ældre på arbejdsmarkedet
Opmærksomheden er for ensidigt på senioren som lønmodtager: Der er simpelthen et blind spot over for selvstændighed som alternativ til ledighed eller lønmodtagerjob.
For tiden er det generelt til at blive deprimeret over at læse de mange artikler om manglende forståelse for at fastholde ældre på arbejdsmarkedet: Dansk Arbejdsgiverforening må ligefrem opfordre deres egne medlemmer (og gerne andre) til at gøre mere for at få seniorerne til at blive lidt længere.
DJØF fortæller, at nye kolleger på en arbejdsplads helst skal være mellem 37 og 45 år. Det viser en undersøgelse, som DJØF og Epinion har lavet mellem godt 1000 tilfældigt udvalgte over 15 år. Ældre bliver systematisk fravalgt.
Og senest fortæller Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at selv om vi har forholdsvis gode økonomiske tider med lav arbejdsløshed, havner relativt flere seniorer i langtidsledighed. De er oftere langtidsledige, og seniorerne kommer langsommere tilbage end andre grupper:
Undervejs mister de troen: Mange giver simpelthen giver op og forlader arbejdsmarkedet alt for tidligt. Det er hverken godt for dem eller for samfundsøkonomien. Men jo ikke underligt, når det kan tage dobbelt så lang tid at komme tilbage i job for en 60-64 årig som for dem, der er yngre: På tværs af aldersgrupper er knap 4 ud af 10 nyledige tilbage i job efter 3 måneder, og godt halvdelen er i arbejde efter et halvt år. Men af de 60-64-årige er kun 3 ud af 10 nyledige i job efter 3 måneder, og ca. 4 ud af 10 er først i job efter et halvt år. Skønne spildte kræfter, at mange til slut kaster håndklædet i ringen og forlader arbejdsmarkedet, selv om de gerne ville fortsætte.
Men der ER andre muligheder. De er bare så utrolig godt gemt, at de aldrig forekommer i planer for, hvordan beskæftigelsen kan sikres i de aldersgrupper: Seniorer kan blive selvstændige! De kan for eksempel freelance for deres tidligere arbejdsgiver og, som det hedder, ”komme på faktura”, hvor de kan udføre de opgaver, de synes, var sjove, og som de var gode til, og skrive regning på arbejdet bag efter. De kan også blive freelancere for andre end deres tidligere arbejdsgiver og endelig få lov til at arbejde med præcis det, de har lyst til, i deres tempo og i det omfang, der passer til den seniortilværelse, de ellers har kørende.
Fem oplagte indsatssteder: Som jeg tidligere har nævnt på Altinget, er godt hver tredje, der arbejder videre efter folkepensionen, selvstændig. Selvstændige fortsætter i en langt højere alder end lønmodtagere. 40 procent, der stadig arbejder i en alder af 70-79 år, er selvstændige. 60 procent af de mere-end-80-årige folkepensionister, der stadig arbejder, er selvstændige. Men dem hører vi aldrig om som alternativ til ansættelse eller arbejdsløshed.
Så hvordan kan vi ændre det? Ved at synliggøre selvstændighed som alternativ, her er bare de mest oplagte steder:
1. I rådgivningen i fagforeningernes a-kasser
- I Jobcentrene (og dét, der måtte komme i stedet for Jobcentrene) – der kunne sagtens være en langt mere målrettet indsats over for dem, der udviser lyst og kapacitet til at starte for sig selv.
- I rådgivning ved outplacementsamtaler, hvor nyfyrede stort set kun, hvis de beder om det, får rådgivning om at starte for sig selv.
- I seniorsamtalerne på arbejdspladserne (de seniorsamtaler, der desværre stadig er alt for få af): At forblive på arbejdsmarkedet og bevare tilknytning til ens hidtidige arbejdsplads, nu som selvstændig på opgave/projektplan, vil tilgodese manges ønsker om fleksibel arbejdstid. Og arbejdspladsen vil fastholde kompetencen, der er oparbejdet gennem mange år.
- I rekruttering: Arbejdsgivere og rekrutteringsfolk kan ændre fokus fra traditionel alder, uddannelses- og erhvervserfaring til kompetencebaseret rekruttering. Dette kan føre til øget fleksibilitet i arbejdsstyrken og gavne flere ældre freelancers senkarriere.
Jamen, er det ikke risky business at blive selvstændig, især når der ikke er mange år til at banke forretningen op? Min holdning er, at det er lige så risky business at prøve at få job efter lang tids ledighed og gå ned i depressionens tåger derover. Gassen kan meget hurtigt kan gå af ballonen, hvis man ikke hurtigt efter en fyring også anviser alternativer til den slagne lønmodtagervej.
Ja, også små virksomheder har opstartstid, og ja, der kan være en risiko for økonomien. Men der er også stor arbejdsglæde, vidunderlig frihed, gode konsulenthonorarer, og ofte helt nemme, lavthængende frugter ved at få brugt sine velafprøvede kernekompetencer på den gamle arbejdsplads på opgaveplan. Motivationen kan være tårnhøj hos senioren, der måske endelig kan få virkeliggjort drømmen om foden under eget bord, at bestemme over arbejdstid, arbejdslænge mv. Seniorernes motivation er også stor, fordi man ofte har lyst til at give tilbage til samfundet, nu størstedelen af karrieren er på plads. Man kan fungere som rollemodel, mentor og kan bibringe andre vinkler end de, der ikke har været så længe i gamet.
Hvorfor sker det så ikke? For det er meget nemmere at tale om og med den store klump af lønmodtagere, der kan laves overordnede aftaler med, i stedet for en masse individuelle kontrakter. Det er vi flasket op med. Den danske model på godt og ondt. Der er simpelthen i Danmark et blind spot over for selvstændighed som alternativ.
Er det bare lutter lagkage at være selvstændig senior? Nej, der er adskillige benspænd, som beskæftigelsesminister Ane Halsboe Jørgensen og kompagni meget gerne må tage fat på. Tossede administrative snubletråde, der ind imellem gør, at ens rynker bliver dybere lidt hurtigere: Bare sådan en lille ting, som at man endnu ikke har fjernet modregningen i folkepensionen af egen indtægt, selv om der allerede var flertal for det i den forrige regering. Og formentlig stadig er det. At det stadig er utrolig svært at starte selvstændig virksomhed fra ledighed på grund af a-kassereglerne. At man ikke kan bruge sin a-kasse efter de 67, at ens livsforsikringer er udløbet, ens arbejdsskadeforsikring også, ting, der for længst burde være ændret i takt med, at pensionsalderen bliver hævet. Det ville også være dejligt, hvis man kastede et blik på Seniorpræmien, der lyder meget tillokkende, men som har et arbejdskrav på en 30 timers arbejdsuge, og der er seniorer, som gerne vil længere ned i tid, men stadig fortsætte. Kunne man graduere en seniorpræmie på flere måder?
Hvad er så fordelen for arbejdspladserne, der får løst opgaver af selvstændige seniorer? Jamen, de er stort set de samme, som fordelen ved at beholde ældre fastansatte: Kompetencer, mange års erfaring og viden inden for deres felt, modenhed, ansvarsfuldhed, is i maven i krisetider.
Arbejdsgiveren hænger heller ikke på alt det, de ellers gør, når der er tale om en lønmodtager. For eksempel skal man ikke følge løntrin, men kan forhandle på markedsvilkår. Jamen skaber vi ikke bare et proletariat af underbetalte freelanceseniorer, der må tage, hvad der kommer? Måske – det kommer jo helt an på, om man lærer seniorerne at få det honorar, de fortjener. Because they are worth it.
Kan det hjælpes på vej på andre måder? Ja, naturligvis. Vi ser en flig af det hos DM (tidligere Magisterforeningen), som har stiftet et netværk, hvor de, der er i arbejde, kan møde seniorer, der har erfaringer med at få aftaler om senkarriere. Ja tak til flere netværk som dette, hvor der også kommer selvstændige seniorer.
Der bør etableres flere netværk, hvor ældre freelancere får adgang til netværk og mentoring, så de kan dele erfaringer og få rådgivning fra andre erfarne seniorer, samt skabe kontakter, der kan give adgang til relevante projekter og opgaver. Personligt har jeg lært utrolig meget af at opsøge selvstændige, der var både 10 og 15 år ældre end mig. Flere af dem har jeg beskrevet i “Senior og selvstændig”.
Jeg stiller mig også gerne til rådighed for det Partnerskab for at få flere seniorer i job, som den daværende regering etablerede i september sidste år. Der er plads til konstruktiv information om selvstændige seniorers forhold dér.
Og skulle du selv have lyst, så læs Senior og selvstændig!
Kommentaren er bragt i Altinget 19. januar 2023 i en lidt anden form