New orleans beretning flere måneder efter Katrina

Vi talte i dag ( 4. januar 2006) med harmonikaspilleren, vores ven og kollega Bruce Daigrepont, over telefonen til New Orleans, hvor han har været tilbage i sit hus i et par måneder.

Huset er stadig ødelagt af orkanen, men lå ikke i oversvømmelsesområdet.
Hans og hans kone Sue og deres to piger, er blandt dem, der var heldige, men nogle gange spørger han sig selv, om de er så heldige alligevel.
Forholdene er elendige, og det tager meget meget lang tid at få ryddet op, uforholdsmæssigt lang tid, mener han:
Bruce plejer ikke at brokke sig over regeringen, men i dag føler han sig som andenrangsborger og er vred og skuffet over ”federal government”, regeringen, som han mener svigter totalt.
”De til have vores olie og vores gas, men de vil ikke gøre andet.”Â

Spillestedet Tippitinas , hvor Bruce har spillet hver søndag eftermiddag til dans i mere end tyve år, er genåbnet. Det lå et sted, der ikke blev ramt af vandmasserne, men der er ikke nogen besøgende , der kommer langvejs fra, som der plejede at komme – busfulde med danseglade mennesker, der kom søndag efter søndag fra de omkringliggende stater og byer for at blive underholdt af Bruces danseorkester. Han er begyndt at spille derude igen den 20. i sidste måned, men der kommer kun lokale gæster.

Bruce fortæller om byen: – 70 procent af byen er ubeboet stadigvæk. Husene står tomme. Forleden var jeg i nabostaten Mississippi for at spille, og da jeg kørte ud af New Orleans kune jeg se, at alt inden for en omkreds af tyve kilometer omkring N.O. stadig er ødelagt.

Bruce er i gang med at istandsætte sit tag og har fået delvis dækning fra forsikringen. De havde selv været heldige, Bruce og hans kone. Hans firsårige forældre bor i en autocamper ude i Bruces have. Deres hus blev delvist ødelagt.
Anderledes er det gået for bassisten Jim, som man har kunnet følge et par gange på dansk TV, hvor DRTVs Steffen Gram har interviewet ham om musikken og om muligheden for at kunne reetablere New Orleans og genskabe den musikalske heksekedel, der var en gang.

Jims hus ligger halvanden kilometer fra Bruce, men på den forkerte side af diget, så det blev fuldstændig oversvømmet. Huset er erklæret ubeboeligt på grund af forureningen fra vandet og Jim har været hjemme for t hente de få rester, der ikke var ødelagt af vandet.
Men huset, som skulle omstyrtes, står der stadig, lige som alle de andre. Der er fortsat ikke sket noget som helst i området.
Bruce mødte en forleden fra dét område, som havde valgt at flytte tilbage, skønt området er erklæret uegnet til beboelse. Vedkommende følte ikke, han havde andet valg, og da hans hus stadig stod der, flyttede han tilbage – indtil det bliver revet ned.

Mange har stadig ikke strøm. Bruge har strøm, men 80 procent af husene i byen har ikke. Der er forretninger, som har åbent, men kun i dagtimerne, og så lukker de. Der er køer overalt foran de forretninger, der er åbne. Der er langt fra det samme antal forretninger, som tidligere. Også hvis du vil ud at spise – hvilket New Orleans jo har levet højt på – er der lange køer. Køerne er man slet ikke vant til.Â

Bruce er meget fortørnet over, at man har meddelt, at digerne ikke vil blive udbygget og at man ikke vil sikre baglandet, sådan som man gør i Holland. Det her kan ske igen. Men foreløbig er det værste, at der stort set intet er sket siden Katrina hærgede.

They do nothing !

Bruce kommer til Frankrig og spiller  i St. Etienne i april
Han kommer også til Danmark og spiller på Nord Als Festivalen den 6. juni.