Anerkendelse er bedre end kolde kontanter ved afsked
FARVEL OG UDEN TAK!
”En filmhyldest til et lang arbejdsliv” er undertitlen på Carina Randløvs nye film ”Farvel uden tak”, der fik premiere på filmfestivalen CPH:DOX i marts måned 2023. Den følger først og fremmest hendes egen far, der måtte sige farvel til sit årelange arbejdsliv som bedemand, da han butik gik konkurs. Uden at der blev holdt en afsked, uden at få sagt farvel, uden at nogen fik mulighed for at takke ham for indsatsen i de mange år, som han skøttede sit hverv som meget påskønnet bedemand. Filmen følger flere, som brat er holdt op, frivilligt eller ufrivilligt på arbejdsmarkedet, og som har brugt nogle år på at komme sig over denne manglende afsked.
Jeg kneb en tåre flere gange undervejs, især da Carina fik etableret tre afskedstaler, ja takketaler for den indsats, de pågældende havde løst i forskellige erhverv.
Filmen sætter fokus på det meget oversete, at en ordentlig afsked er vigtig for enhver, der holder op. Der skal være tid til at sige farvel, og der skal være tid til anerkendelsen af arbejdsindsatsen.
I bogen ”Arbejdet forstået baglæns af ” Mads Christoffersen, Lisbet Theilgaard og Niels Møller, nævnes dette også som en af de største forhindringer for at tage positivt fat på den næste livsfase.
Filmen kan stadig ses frem til den 2. april 2023 via paradox, som er cphdox tilbud om mod en mindre betaling at streame filmene fra festivalen. Du finder filmen her
Her er et kort uddrag i traileren.
FARVEL UDEN TAK – trailer CPH:DOX from Northern Souls on Vimeo.
Jeg ønsker for filmen, at den kommer ud til debat på mange arbejdspladser, som må tage op til eftertanke, om man tager ordentlig afsked med medarbejdere, der holder op efter mange år.
Anerkendelsen er vigtigere
Her er filmens egen beskrivelse:
En hjertevarm og levende, dansk film om et kapitel i livet, som alle kommer til at skulle forholde sig til før eller siden: Overgangen fra arbejdslivet til tilværelsen som pensionist.
Da instruktør Carina Randløvs far gik på pension var det uden trompetfanfare. Faktisk var han økonomisk på røven og fik intet farvel og tak på vejen ud. At gå pension er ellers en enorm ændring i ens liv, identitet og selvopfattelse – og det er netop de tre ting, Randløv sætter sig for at undersøge. Fra en varm, antropologisk vinkel taler hun med et stort persongalleri af almindelige mennesker om deres oplevelse af overgangen til en tilværelse som pensionist. Og hvis der er én ting, som alle er enige om, så er det at anerkendelse vejer tungere end kolde kontanter. Og når netop anerkendelse ikke koster nogen noget, hvorfor er den så egentlig så svær at give videre?