Absurde benspænd for et tredje arbejdsliv er en hån mod seniorer
En række benspænd besværliggør tilværelsen som selvstændig over 67, selvom selvstændige seniorer bidrager betragteligt til det danske samfund. Det er absurd!
Første gang, jeg mødte denne næsten systematiske usynlighed var i 2019, da Harald Børsting som formand for Seniortænketanken præsenterede flere års tankevirksomhed.
Da jeg på pressemødet spurgte til, hvilke tanker, Tænketanken havde gjort sig for at fremme de selvstændiges rolle, bekræftede han, at deres datamateriale ganske rigtigt viste, at de selvstændige udgør tæt på en tredjedel af dem, der arbejder efter pensionsalderen, men, tilføjede han: “…vi har ikke interesseret os for vilkårene for selvstændige. Det er vi ikke gået nærmere ind i.”
Jeg lader den lige stå et øjeblik: Vilkårene for en tredjedel af dem, der arbejder videre, var ikke interessante nok at beskæftige sig med i en rapport, der bar undertitlen “Et længere og godt seniorarbejdsliv.”
Der er ellers nok at tage fat på, for vi, der fortsætter, oplever absurde administrative benspænd, som stort set alle relaterer sig til den forventning, at vi holder op med at arbejde, i samme sekund vi bliver folkepensionister. Det gør vi bare ikke.
Da jeg selv rundede de 67 for et par måneder siden og ville fortsætte, nu på 23. år som selvstændig, mærkede jeg for alvor disse tåbeligheder:
Forsikringer: Selv om jeg arbejder videre, kan jeg ikke længere være medlem af en a-kasse. Min gruppelivsforsikring, min erhvervsevneforsikring, forsikring mod kritisk sygdom ophørte ved udgangen af den måned, jeg blev 67.
Min ulykkesforsikring udløber, når jeg bliver 70. Nu er jeg virkelig on my own. Nu skal jeg til at tegne private forsikringer, der er dyrere. Ophør af det erhvervsrelaterede burde bestemmes af, om man arbejder eller ej, og ikke af en arbitrært bestemt dato.
Sygdom: Skulle vi blive syge undervejs, er vi så heldige at have en sygedagpengeordning, der også gælder selvstændige, der har rundet de 67.
Men hvis du er syg i længere end to perioder, kan du alene få forlænget sygedagpengene efter ét kriterie, mens yngre kan få perioden forlænget efter syv kriterier. Skulle jeg ønske et fleksjob, er dette umuligt efter 67.
Modregning i folkepension: Hvis man tjener penge ved siden af folkepensionen, modregnes man i folkepensionen. Tidligere på året fjernedes modregningen ved ægtefælles indtægt, men tilbage står modregning ved egen indtægt.
Forslaget skulle have været vedtaget samtidig, men blev udskudt. Nu er flertallet for det muligvis smuldret. Hvis inflationen fortsætter som nu, vil en modregning virkelig være stærkt demotiverende for en pensionist, der prøver at afbøde de stigende priser ved at arbejde selvstændigt for eksempel som freelancer eller konsulent ved siden af folkepensionen.
Efterløn: Forskelsbehandlingen begynder allerede før folkepensionen; for eksempel skal du lukke din virksomhed helt, hvis du vil bruge din efterløn til en livspause. Du skal nemlig opfylde det samme indkomstkrav/beskæftigelseskrav, som hvis du skulle modtage almindelige dagpenge, og derfor må du ikke drive virksomhed, mens du hæver efterløn.
Ergo tvinges du til at fortælle dine kunder, at du ikke arbejder mere, og du skal i princippet også skille dig af med produktionsudstyr. Formentlig finder dine kunder nye kunder i ventetiden, og du må starte helt forfra, når du går i gang igen. Selvstændige kan – i modsætning til lønmodtagere – ikke arbejde ved siden af efterløn, kun i visse tilfælde kan dispensation gives.
Ratepension: Og skulle du for eksempel have taget hul på udbetalingerne af din ratepension, fordi du i en periode har haft brug for pengene, for eksempel ved alvorligt lavvande i kassen, kan du ikke sætte udbetalingerne på pause, når du begynder at få mange opgaver igen.
Lønsikring: Ja, den er helt gal allerede fra slutningen af dine 50’ere: De fleste tilbud om lønsikring kan ikke tegnes, efter at du er 57-60, alt efter selskab.
Lønsikring forudsætter ofte medlemskab af en a-kasse, hvilket mange selvstændige har fravalgt, da dagpenge kun kan udbetales, hvis man lukker sin virksomhed helt. Nogle vælger at tegne en privat lønsikring uden a-kassemedlemskab, men dækningen gælder typisk i kortere tid og slutter også ved de 65.
Benspændene er efter min mening meget nemme at fjerne. Jeg synes faktisk, det er en hån, at man skal opleve disse forhindringer.
Det passer imidlertid godt med det billede af en generel respektløs alderisme, som i disse år rammer et stigende antal seniorer, der gerne vil forblive på arbejdsmarkedet, såvel lønmodtagere som selvstændige.
Vi bidrager gerne. Og hvis vi til arbejdsindsatsen lægger, at mange af os er glade for at fastholde en identitet på et arbejdsmarked, og måske derfor bliver mere livstilfredse, holder hjernen i gang, bliver mindre ensomme og mindre syge, alt i alt mindre belastende for sundhedssystemet, så er der ikke tale om andet end win-win i at forbedre forholdene for en fortsat karriere som selvstændig. Statistikken dokumenterer dette:
- Selvstændige fortsætter i en langt højere alder end lønmodtagere. Det er simpelthen en livsform.
- 40 procent, der stadig arbejder i en alder af 70-79 år, er selvstændige.
- 60 procent af de mere-end-80-årige folkepensionister, der stadig arbejder, er selvstændige.
Der er et stort og overset potentiale i seniorer, der vil stemple ind, hvor andre stempler ud. Lad os i valgkampen høre mere fra de partier, som vil fjerne de klodsede forhindringer, der bygger på en forældet opfattelse af, at vi da holder op, når vi har rundet de 67. Vi har nemlig stadig stemmeret.
Dette indlæg har været bragt første gang i Altinget 15.09.2022
Foregående indlæg
Næste indlæg
