Find din næste bolig – her er opskriften på hvordan

Find ny bolig – begynd tidligere, end du tror

En af de vigtigste overvejelser for os seniorer, er, om vores bolig passer til de livsfaser, vi snart står overfor – den tredje og fjerde alder. At bo rigtigt og finde sin nye bolig i tide kan være altafgørende for at lande ordentligt i den nye alder. Her er mit bud på at være i tide: Jeg er i dag 67 år, og min mand er 80.

Da vi endelig fik solgt vores nedlagte landsbyskole på Falster, efter at den havde været til salg i halvandet år, stod vi overfor et problem, vi kun delvist havde forberedt os på: Hvor pokker skulle vi bo, nu hvor vi vidste, hvor mange penge, vi havde at rutte med, men ikke nødvendigvis meget mere.

Det var en udfordring at downsize inventaret, så de hidtidige 600 m2 kunne nedskaleres til en toværelses på 67 m2, men det blev næsten en lige så stor udfordring at finde stedet, som det udvalgte inventar skulle ind i. For det var jo årtier siden, vi havde ledt efter bolig sidst. Mere præcist var der gået 21 år, og meget var sket på boligmarkedet siden dengang, hvor man bladrede søndagsavisernes boligsektion igennem under morgenkaffen, før man kørte ud og kiggede.

For os faldt processen i flere dele:

1. Hvor vil vi bo?
2. Hvad har vi råd til?
3. Hvordan finder vi stedet?
4. Hvornår er “i tide”?

Hvor vil vi bo?

Selvfølgelig var vi ikke helt uforberedte på, hvor vi ville bo. Men der gik fem år fra den dag, vi første gang talte om at flytte til noget mindre, og indtil vi underskrev salgsaftalen. Og på de fem år havde vi skiftet perspektiv: Fem år tidligere havde vi et stærkere helbred, flere kræfter og færre børnebørn. Nu havde vi oplevet pludselig sygdom og havde ikke længere lige så mange kræfter til vedligeholdelse – et forvarsel om, hvad vi nok måtte erkende som alderens realiteter. Vi havde også fået flere børnebørn og oplevet, at afstanden fra København til Falster var så stor en hindring for hyppige besøg, at vi risikerede ikke at få en tæt kontakt til de nye små i deres første år, hvor kontakten er så grundlæggende.

Min mand har blankt indrømmet, at han slet ikke var vild med at flytte. Vi boede perfekt, udnyttede pladsen, havde gode naboer og kunne lukke førstesalen af, hvis trapperne blev for vanskelige. Men vi fulgte statistikken: Den fortæller, at når man runder de 70, stiger modviljen mod at rive teltpælene op, mens man som yngre kan se fordelen i at komme afsted i tide, så man kan nå at skabe nye kontakter og få et nyt liv et andet sted. Så jeg insisterede på, at vi måtte flytte i tide, mens vi stadig havde kræfter.

Abelone og manden på ny terrasse Den meget afgørende terrasse i vores nye bolig. (foto: Leif Tuxen)

Længe overvejede vi land eller by. At blive på landet ville betyde årlige gensyn med forårsgrønne spirende marker, med hestefolden på nabogrunden, gyldne halmballer og sukkerfyldte roekuler så langt øjet rakte. Sol ind fra alle verdenshjørner og mørke nætter med tydelig stjernehimmel. Flyttede vi til en by, skulle vi vænne os til at tage hensyn til naboer tæt på, og til at solen ikke nødvendigvis nåede os fra alle sider i løbet af dagen. Men vi vidste også, at der i byen ville være kortere afstand til mange af de ting, vi på landet skulle køre i bil til – og hvem vidste, hvor længe vi kunne have bil/kørekort.

På de lange køreture mellem København og Falster på vej til arbejde eller besøg i hovedstaden kunne vi i ro og mag og på neutral grund indsnævre, hvad der var det vigtigste i livet for os netop nu. Og det var børnene. I anden række, men utrolig tæt på, kom naturen. Så livsprioriteterne var næste generation og plads til en solstol! Jeg ved godt, at mange siger, ”du skal ikke flytte efter dine børn”. Det kan jeg godt forstå, for man kan blive så kolossalt skuffet. Men vi har tilsammen seks børn, hvoraf de fem bor i København, så der var en vis sandsynlighed for, at vi der ville få en større kontakt til både vores voksne børn og børnebørnene i vores sensommer.

Vi turde ikke stille mange andre krav, for vi vidste, at priserne i storbyen nok langt ville overstige, hvad vi fik ud af hussalget på Falster. Og ganske rigtigt. Vi måtte gå meget længere ned i antal kvadratmeter, end vi nogensinde havde forestillet os. Vi havde håbet på 85-100 m2, men den bolig, vi fandt, havde så til gengæld en lille terrasse, hvor den altafgørende solstol hurtigt fandt sin plads. Havde vi ikke fundet en bolig med en lille terrasse, til nød en altan, ville det nærmest være en katastrofe. Så ville følelsen af at være spærret inde blive for kvælende. Når man har boet mange år på landet, sætter man pris på luft og albuerum.

Billede fra Abelones nye lejlighed Det kan være en udfordring at finde plads til møbler og bøger, når man kommer fra en langt større bolig.

Hvad har vi råd til?

Vi vidste først præcis, hvad vi havde råd til, efter vi havde solgt. Og det var ikke så meget, når man véd, hvad tingene koster i København. Vi tænkte, at vi begge lå i den sure ende af aldersskalaen i forhold til at låne penge, for vi havde ofte læst, at det var svært at få lån som gammel. Det er heller ikke helt forkert, men heller ikke helt rigtigt. Mange seniorer har faktisk en udmærket økonomi, og banken kigger primært på den samlede økonomi, før den giver lån.

Vi allierede os med en bekendt med forstand på den slags, og vi fik rådgivning om, hvordan man kunne sætte et køb sammen af forskellige elementer: dels bruge noget af provenuet fra hussalget, dels låne resten på et 30-årigt afdragsfrit fast forrentet lån. Da vi fik regnet på det, kunne vi se, at det var muligt at sidde for en rimelig afgift i en ejerlejlighed i en seniorejerforening, selvom vi ikke har nogen stor pensionsopsparing.

For os var det supervigtigt, at vi havde fået hjælp til beregningerne og ikke mindst et forhåndstilsagn om at kunne låne pengene i banken. Mange oplever, at en ekstra dag eller blot få timer til betænkning kan betyde, at den bolig, man vil byde på, er solgt til anden side.

Så søg endelig råd og forhåndsgodkendelse indenfor jeres råderum, inden I begynder at lede efter bolig. Det er en simpel, men overordentlig nødvendig forberedelse.

Få et gratis lånebevis

Hvordan finder man så boligen?

Når man ikke har været på boligmarkedet i mange år, er der store overraskelser i vente. For det første foregår det hele online. Det er nærmest slut med at kigge annoncer, medmindre du flytter lokalt og leder efter boliger, hvor du allerede bor – og dér får en avis med annoncer. Men hvis jeg skal være helt ærlig, ser jeg kun annoncerne som fysisk bevis for, at ejendomsmæglerne eksisterer, og at du skal vælge netop dem. Som udstillingsvindue for, hvilken slags huse, de sælger.

Du skal simpelthen online. Opret søgeagenter: Beslut cirkapris, område, antal kvadratmeter og eventuelle andre krav som elevator, og bed boligtjenesten om at sende dig besked, når der kommer noget, der matcher dine kriterier. Efter nogen tid vil du have dannet dig et indtryk af, hvad man får for pengene både i forhold til stand og beliggenhed, og så kan du tilpasse søgningen skarpere. Du får muligvis et bedre resultat, hvis du sætter din pris lidt højere, end du egentlig håber, du kan få boligen til. Jeg havde ikke set den bolig, vi bor i, men vores datter, der hjalp med boligsøgningen, havde sat sin agent 100.000 kroner højere. Og beløbet kan man jo forhandle om.

Opret søgeagenter på forskellige tjenester, for det er ikke alle boliger, der vises alle steder. Går du efter bofællesskaber, er de svære at søge på de store portaler, fordi de simpelthen ikke er indekseret specielt. Du kan i stedet finde den bedste oversigt over alle typer bofællesskaber og kollektiver på www.bofællesskaber.dk

Find ud af, om dit pensionsselskab har ejendomme, de har øremærket til kunder. Også her kan man blive skrevet op online. En del pensionsselskaber investerer også i nybyggeri fx af bofællesskaber, såvel senior- og aldersspredte. Også her kan du blive skrevet op.

Andre onlinemuligheder er fx Den Blå Avis og de firmaer, der hjælper med selvsalg. Du kan kort sagt komme til at bruge megen tid online – men det er en vigtig øvelse for at præcisere dit valg. Vi lærte meget af at se på annoncer, fordi vi hver gang kunne diskutere fordele og ulemper og blive endnu skarpere på vores ønsker. Men jeg må advare om, at det trætter. Hvis du vælger, at søgeagenten skal give dig besked hver eneste gang, noget dukker op, eller bare en gang om dagen, kan du blive helt udmattet over de mange tilbud – for du skal nærmest tage stilling til hvert eneste – man ved jo aldrig, hvornår drømmeboligen lige er der.

Hvornår er ”i tide”?

Det kan ikke siges for tydeligt: Begynd før du tror, du behøver det. Vær for pokker i god tid.

Abelone maler vinduespartier Der er væsentlig flere vinduer at male, og ting man skal vedligeholde, når man bor på 600 m2., end når man bor på 67 m2. (foto Lisbeth Holten)

For det første for at lære markedet at kende – hvad koster ting i dag? Hvad kan man få i de forskellige områder af Danmark? Hvordan ser boliger ud i dag? Vi fik et chok over, at det meste nybyggeri ligner hinanden med store åbne vinduesfag, ingen entré, adgang direkte fra hoveddøren ind i stuen, køkkener, der er smeltet sammen med stuen, en byggeprocent, der betyder, at du glor lige ind i andres lige så glasåbne lejligheder, manglende eller sparsomme grønne områder, og beton, som ekkoer enhver lyd. Mens jeg så på annoncer, var jeg også overrasket over, at de fleste lejligheder havde en bestemt farve sofa, enten grå eller sort, og at stort set alle lejligheder på væggen havde nogle monsterstore urtal i stedet for et almindeligt køkkenur. Indtil det gik op for mig, at lejlighederne var stylet af konsulenter, der skulle gøre indtrykket så attraktivt som muligt. På mig virkede det lige modsat. Når jeg så sådan et massestylet rum, vidste jeg bare, at her skulle jeg ikke bo.

For det andet fordi du ikke er den eneste, der mangler bolig: så bliv skrevet op i køberkartoteker. Når du først har fundet ud af, hvor du vil bo, kan du kontakte en eller flere lokale mæglere og blive skrevet op til skuffesalg. Det vil sige, at du får besked, når en helt konkret bolig er til salg, før den annonceres bredt på nettet, eller at en bestemt type, som du abonnerer på at få besked om, snart kommer til salg.

For det tredje fordi du kan risikere at komme for hurtigt afsted. Bed om lang overtagelse. Vi satte vores på fem måneder, dels for at have tid til at finde noget nyt, dels for at få sjælen med. Heldigvis skulle køberne sælge deres hus først, så alle var glade. Jeg har talt med mennesker, der fortæller om noget nær granatchok, når de sætter deres hus til salg, får det solgt en uge senere og skal flytte efter en måned.

For det fjerde – det kan ikke blive for tidligt: Så begynd lige nu. Og jeg mener NU!

Dette indlæg har været bragt i Nordeas nyhedsbrev

OG her kan du se nogle før og nu billeder – af det, vi havde før, og det vi har nu af plads 🙂

Abelone Glahn

Leave a Reply Text

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.