Husk, når du skifter emailadresse:

Nu har jeg igen fået en email med den lakoniske besked  “Jeg har skiftet emailadresse – frem over skal du bruge xxx@gmail.com” fra en bekendt, der har mig i sit adressekartotek.

Den slags beskedder er kun 50% nyttige – det er fint nok at vide, at vedkommende har fået en ny email, men som regel  har vedkommende afsendt beskeden fra sin nye adresse, og derfor ved jeg ikke nødvendigvis, hvad den gamle var. Det betyder, at jeg skal bruge lidt tid på at finde ud af, hvordan vedkommende er registreret hos mig.  Det er ikke altid lige nemt: jeg har for eksempel en del bekendte, som hidtil har delt email med deres “bedre halvdel” og som nu  har fået deres egen individuelle, men fortsat er registreret som perogpia hos mig. Jeg har også personer, som hidtil har haft én firmaadresse, men nu skifter den til en anden, uden at deres personnavn er involveret, altså uden at jeg kan identificere den gamle afsender.

Med andre ord er der ret stor risiko for, at jeg ikke kan finde den pågældende ud fra de nye oplysninger, alene fordi vedkommende ikke har opgivet hvilken gammel adresse det er, der skal ændres.

Husk at opgive din gamle email, når du meddeler ny beskedSå her er et godt råd, når du skal meddele adresseændring:

1) skriv hvilken email adresse, du havde tidligere

2) skriv den nye adresse, som skal erstatte.

Hvis du kun gør det sidste, er der stor risiko for, at din modtager ikke ændrer din adresse, alene fordi vedkommende ikke kan identificere dig.

Abelone Glahn

Leave a Reply Text

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.