14 Ghostwriter eller skyggeskriver-råd

En særegen disciplin i forfatterskab er at skrive en andens bog som om man var den anden, altså at være skyggeskriver eller ghostwriter. Jeg er lige nu på kursus i Journalistforbundet om Ghostwriting, et meget populært kursus, der holdes i dag for første gang,  og som blev overtegnet i løbet af to dage. Oplægsholderne er to garvede skyggeskrivere, Pernille Nørregaard, der driver Bogskriveriet og som om et par dage selv udgiver en bog – om at skrive en bog!, og Jette Hvidtfelt, der har været ghostwriter for en lang række politikere som for eksempel Flemming Hansen, Holger K Nielsen og Kristian  Meidahl.

Dagen er endnu ikke gået, men kurset har allerede budt på så mange guldkorn, at jeg har fyldt fire A4 ark på PC.

Her er et fjorten gode råd om afklaring mellem skribent og hovedperson:

Aftaler om projektet, sammen med hovedpersonen. 

1. Mød din  hovedperson flere gange, før du laver aftalen.
2. Kemien kan afgøre, om du orker at tale med personen mange gange. I denne proces finder du også ud af, om både du og din hovedperson overhovedet er interesseret i at få lavet bogen, på anden måde end ”Nå, ja, man skal jo have skrevet en bog”
3. Hvad er det du vil med at skrive bogen ? Er det penge, så  forget it!. Der er ingen penge i at skrive bøger på denne måde. Så hvad er dit motiv til at sigeja til at skrive?
4. Kend din rolle og kend hovedpersonens – det er hovedpersonens rolle at vurdere, hvad er er vigtigt at få med i bogen – du skal kunne forlade dig på, at dét de siger, er det vigtige. De skal sætte dig ind i stoffet, og du har så håndværket til at strukturere det og spørge og diskutere, hvilket niveau, bogen skal skrives på. Ofte vil fagfolk drukne i fagudtryk.
5. Hvem skaffer hvad – der skal laves ekstra research, tjekkes kilder, indhentes rapporter – hvem gør det, hvem har ansvaret for at det er hentet hjem i fornødent omfang.  Hvem skaffer kilder ( fx cases eller kunder, der skal udtrykke sig ( godt råd – tag selv interviewene med dem, der skal være cases i en bog.))
6. Skriveprocessen skal også aftales – hvor meget har du lyst til at lade hovedpersonen skrive selv ? Hvad hvis de gerne vil ? Afprøv det før I aftaler, hvad de skal skrive.
7. Hvem har kontakt til forlaget, hvem skaffer forlagsaftalen.
8. Hvem er ekspert i forlagsforhold – for det forventes, at  du ved meget om forlagsprocessen, fordi de køber en professionel, der ved, hvordan man arbejder i denne branche.
9. Forventningsafklaringen skal også indeholde forklaring på, hvordan journalister arbejder, selve metoden, selve processen interview mv.
10. Arbejd professionelt, men tillidsfuldt. Bevar distancen. Hold det private fra det professionelle. De skal vide, at når man sidder og interviewer, så er det til skrift.
11. Hvad vil du gå med til? Baser forholdet på ærlighed, fortielser er det samme som løgne.
12. Tjek med andre kilder – tal med konen, kollegaen, også efter aftale.
13. Sig til mig, når vi kommer ind på noget, som du ikke vil snakke om. Ghostwriteren kan ikke forventes at vide, hvad der skal med og hvad der ikke skal med, hvis det ikke er blevet sagt. men det er ofte en lang debat at skrive en ghostwritet bog.
14. Feedback. Giv dem så tidligt som muligt dem noget at kigge på, læse igennem svare tilbage på, fortæl hvor hurtigt skal de svare tilbage, hvad skal de skrive tilbage, forklar hvad feedback er og hvad funktionen med feedback er. I starten gælder feedbacken meget tonen i bogen. Der er nogle gange nogle andre ,der læser tingene igennem også, og det er vigtigt at få spurgt ind til – hvor mange skal læse den igennem. En partner i firmaet, en pressechef, en hustru.

Og , jo, vi har diskuteet Plummerbogen….

Kurset gentages i Aarhus, dog kun for journalister.