Podcast: Det skal du vide om udbetaling af din(e) pensionsopsparing(er)

Vi blev guidet godt igennem af Pernille Dehn lige bag mig. Og Malene Thuesen Nielsen, som ses på et af de andre billeder.

At gå på pension kan være meget overvældende. Hvad skal man leve af, og i hvilken rækkefølge skal man bruge sine penge? Et hav af økonomiske beslutninger venter, og man har aldrig prøvet det før. Jeg blev for nylig inviteret ind til Nordea til podcasten PengePulsen.
Her fik jeg  lov at stille alle mine spørgsmål til Nordeas pensionsekspert Betina Grimstrup.

Her er, hvad jeg forberedte af spørgsmål, og vi kom stort set igennem dem alle.
I studiet var der også to unge praktikanter – til slut spurgte vi dem, om de var begyndt at spare op til pension – men desværre var svaret nej!
Det håber jeg, DU har, for det er sindssygt vigtigt, også jfr mit forrige indlæg, hvor man kan se, hvad nogle af politikerne har i tankerne omkring folkepensionen!!!

Hvor skal jeg være særlig opmærksom omkring 67

  1. At blive 67 er som at overskride en usynliggrænse, man ikke kendte til: Mange ting udløber, betingelser ændres, forsikringer udløber, muligheder for indbetalinger udløber etc.
    Hvor skal jeg være særligt opmærksom i forhold til min økonomi – inden jeg bliver 67?
  2. Udskyde folkepensionen
    Hvornår kan det betale sig at udskyde folkepensionen, og hvad er den gode begrundelse for at gøre det? De økonomiske forhold for den enkelte har selvfølgelig noget at sige, men kan du komme med nogle tommelfingerregler for, hvordan ens fremtidige økonomi skal se ud, for at det er en fordel at udskyde?
  3. Nem budgethjælp via apps
    Banken registrerer mine bevægelser på minekreditkort. På nogle apps kan jeg se mine udgifter i kategorier. Jeg er ikke god til budgetlægning og har netop skiftet hele min økonomi om og kender ikke mine forskellige poster i detaljer. Har I en NEM budgetskabelon, som på forhånd kan indtaste alle de oplysninger, I har på mig?
  4. Hvor længe kan jeg leve af min opsparing
    Hvordan regner jeg ud, hvor længe jeg kan leve af min opsparing/Folkepension mv.
  5. Rækkefølge
    I hvilken rækkefølge skal jeg tage hul på de opsparinger jeg har, atp, LD, alderspension, ratepension mv, så jeg skader mig selv mindst muligt i forhold til modregning i folkepension og tillægsprocent

(tillægsprocent må du gerne gennemgå, men som jeg har forstået den, skal man stort set være uformuende, ikke have friværdi eller andre værdier, hvis man overhovedet vil opnå en tillægsprocent?)

Malene Thuesen Nielsen og Betina Grimstrup

7. Investering ? Jeg har en lille opsparing, som ikke er anbragt nogen steder. Kan det betale sig at investere den i værdipapirer, hvis jeg gør det med henblik på at sikre min egen alderdom, den dag, hvor jeg kun har folkepensionen at leve af?

Her er link til podcasten, hvor du kan høre svarene. den varer en lille halv time.

Jeg mangler stadig en nem budgetapp, der kan gå ind og lave et komplet budget ud fra mine kreditkort. Hvor svært kan det være at lave det?!!
Anyone…?

Abelone Glahn

Leave a Reply Text

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.