Ryd op i aldersdiskriminerende forhindringer

Flere og flere ønsker at arbejde længere og længere i livet. Det fortæller en helt ny undersøgelse fra pensionsselskabet PFA , som har fået et klart ja fra 58 procent af et repræsentativt udsnit af befolkningen: Vi vil arbejde længere end folkepensionsalderen.

Den tendens er tydeligst i undersøgelsen blandt de 30 årige. Dét er særdeles interessant, fordi der så vil være tid til at rette op på de håbløst altmodische love og ordninger, der eksisterer nu, og som spænder gevaldigt ben for, at man overhovedet kan fortsætte. Alt er nemlig indrettet på, at man da holder op og går fra, når man bliver 67 år.

Undersøgelsen viser det indlysende, at det er meget individuelt, hvem og hvornår man har lyst at stoppe med at arbejde. Indlysende, fordi vi hver har levet et individuelt liv, der har bragt os i forskellige retninger hvad angår såvel fysik som mental kraft i de sidste år. Vel begynder vi nogenlunde i samme alder i skolen, og vi følges såmænd også de første ti år derefter, men så stikker vi af i hver sin retning. Hvorfor er det så, man tror, at vi alle følger den samme slagne sti frem til de 67, og går fra samtidig?

Det gør vi ikke, og det gør fremtidens unge heller ikke. Så der skal rettes op NU på de benspænd, som hører en anden tid til, og som skal ændres oppefra. De er simpelthen aldersdiskriminerende.

Stort set alt udløber ved 67

Allerede i slutningen af 50érne spændes der ben for at arbejde videre under ordnede forhold, og sådan fortsætter det til langt over de 70:

– Lønsikring kan ikke tegnes, efter man er omkring de 58, og den udløber omkring de 62 år. Det giver ingen mening, at man ikke kan forsikres frem til det tidspunkt, hvor man forlader arbejdsmarkedet, om det så er 76 år.

– Man kan ikke hæve af sin pensionsopsparing til sin 3. livskarriere før typisk ved det 60. år: Hvis man fx vil afprøve nogle muligheder som selvstændig, inden ”transfervinduet” lukker, og man for alvor går på pension, kunne en lille startkapital være god at have fra sin opsparing. Ikke det hele, selvfølgelig – man skal have noget at falde tilbage på, men det skulle være muligt at tage mindre beløb ud med henblik på at investere i en kommende virksomhed, eller måske til en uddannelse i en ny retning.

– Nogle pensionsordninger kan ikke udbetales, før man har skrevet under på, at man er fratrådt arbejdsmarkedet og ikke indbetaler på ordningen mere. Det forhindrer nogle i at fortsætte på nedsat tid og selv spæde til indkomsten med opsparing. Arbejdsgiveren må heller ikke omgøre den lovpligtige pensionsindbetaling til ”kontanter”, hvilket ellers kunne være en oplagt idé her sidst på arbejdslivet.

– Ratepensionsudbetalinger kan ikke sættes på pause: 10.000 vender ifølge Forsikring og Pension tilbage til arbejdsmarkedet efter en pause. Flere kunne gøre det, hvis ratepensionsudbetalingerne kunne stoppes, til der virkelig får brug for pengene. Det mest absurde er, at man risikerer topskat, hvis ratepensionsudbetalingen netop er med til at få én over topskattegrænsen.

– Ratepensioner udbetales ofte over ti år. Mange ved ikke, at man gerne må strække den over 20 år. Vi bliver ældre og ældre. Så hvorfor ikke sprede udbetalingen over 30 år? Samtidig kunne selskaberne passende give mulighed for at hæve et større beløb af ratepensionen undervejs, fx med et max antal gange på for eksempel 20 eller 30 procent.

– A-kasse ophører ved 67. Det vil give rigtig meget mening, at man stadig kan være sikret dagpenge, hvis man en overgang går ledig.

– Forsikringer udløber i stort omfang ved de 67. Det er svært at finde et produkt, som beskytter +67årige i tilfælde af arbejdsskader. Egentlige erhvervsforsikringer ophører ved de 67. Arbejdsskadeforsikring er også et sært kapitel: Hvis jeg fx kører galt i forbindelse med et job, kan jeg få dækning via en privat ulykkesforsikring, hvis jeg tegner en sådan, inden jeg er 70. Den dækker i mit forsikringsselskab frem til, at jeg er 75, derefter er jeg på Herrens mark. En ulykkesforsikring giver et engangsbeløb, mens en arbejdsskadeforsikring udbetales løbende, men den løbende udbetaling ophører den måned, man blir folkepensionist. M.a.o. arbejder du videre, er du virkelig dårligt dækket i tilfælde af arbejdsrelateret ulykke.

– Hvad hvis vi bliver syge? Det offentliges sygedagpengeordning er ikke aldersbetinget, og dog: Er du syg i længere end to perioder, kan du alene få forlænget sygedagpengene efter ét kriterie, mens yngre kan få perioden forlænget efter syv kriterier.

– Fleksjob kan være en løsning for mange for at forblive på arbejdsmarkedet, men skulle jeg ønske et fleksjob, er dette umuligt efter de 67.

Dette er bare et udpluk af forskelsbehandlingen. Men alt sammen noget, der kan laves om! Hvis politikerne vil have ”de nye gamles” arbejdskraft, må I ændre på de eksisterende forhold, som hører en anden ældregeneration til.

Denne artikel har været bragt i Seniormonitor i maj 2025