Bliv en haj til LinkedIn – gratis heldagskursus for freelancere i DJ
Heldagskursus for Freelancegruppens medlemmer
(GRATIS for medlemmer)
tilmelding her: kursus@freelancegruppen.dk
Tid: Tirsdag den 5. maj klokken 10.00-16.00
Sted: La Oficina, Suomisvej 4, 1927 Frederiksberg
Bliv en haj til LinkedIn
Sådan bruger du LinkedIn til at finde historier, kilder, cases, til at skabe salg og synlighed!
Du er freelancer eller driver din egen virksomhed og bruger LinkedIn netværket jævnligt.
Men hvordan kan du få større synlighed, ramme de rigtige kunder og få det øgede salg eller adgang til essentiel viden, som du har brug for?
Kurset, der er for den forholdsvis trænede bruger af LinkedIn, gennemgår såvel mange af de nye og publiceringsrettede funktioner, som hvordan du agerer bedst muligt i den daglige brug og synliggør din profil.
– Vi gennemgår funktioner som Contacts, der sætter dig i stand til systematisk at pleje dit netværk uden at spilde tid, samt blog og LinkedIn Pulse, som LinkedIn ønsker at gøre til verdens førende publiceringsplatform –lige noget for skrivende og fotograferende.
– Vi ser på virksomhedssidens muligheder, herunder også showcasesider, og sammenhængen mellem din virksomheds egen hjemmeside og LinkedIns virksomhedsside.
– Vi går i dybden med avancerede søgninger med henblik på at finde kilder, cases og aftagere. Vi taler om salg på LinkedIn, både i forhold til at skabe leads og følge op på hvem, der har set på din profil.
– Til slut gennemgår vi, hvordan du kan tilrettelægge et overkommeligt tidsforbrug på platformen og afrunder med at tale om de etiske grænser for brug af sine forbindelser og grupper.
Deltagelse forudsætter, at du har udfyldt din profil med såvel header, summary og expericence.
Du forventes at være deltager i flere grupper og at have minimum 50 kontakter.
Alle deltagere bliver screenet før deltagelse, og hvis din profil ikke lever op til niveauet, vil du få besked.
Når du har været på kurset, vil du vide, hvordan du skal:
– styrke synligheden af din profil bl.a. med visuelle elementer
– styrke synligheden af din forretning bl.a. med virksomhedsside
– anvende avancerede søgninger og bruge dem til salg
– tilrettelægge en rutine, hvor du passer din aktivitet på et acceptabelt niveau
– skrive blogindlæg og opdateringer, der fremmer salg over for netop dit publikum
– systematisere dit netværk, så du spilder mindst tid og får maksimalt ud af det
Målgruppe: NB: Dette er IKKE et grundkursus. Selvstændige og freelancere, der bruger LinkedIn hyppigt eller hvis profil accepteres som ”viderekommende” efter screening af kursusleder (AG).
Underviser: Kommunikationsrådgiver Abelone Glahn, på LinkedIn siden 2004, har skrevet Dansk Journalistforbunds LinkedIn vejledning og produceret e-læringsforløbet Lær at bruge LinkedIn i samarbejde med DMJX.
Varighed: 10-16 inklusiv 30 min frokostpause.