Kan det betale sig at arbejde videre som folkepensionist?
Hvordan kan man stykke sin økonomi sammen, hvis man ikke har lyst til at holde op med at arbejde eller ikke har råd til det, fordi ens forbrug er større end det, folkepensionen kan dække? Dét dykker jeg ned i her i dette indlæg, som har været bragt hos Nordea.
Den klassiske forventning, når du runder folkepensionsalderen, er, at du får udbetalt din folkepension, der sammen med diverse private opsparinger rækker til at betale dine udgifter, så du ikke behøver arbejde videre. Du er home safe. Du kan hvile på laurbærrene. Det er i hvert fald den gængse opfattelse.
Men har man ikke har lyst til at holde op med at arbejde eller ikke råd til det, fordi ens forbrug er større end det, folkepensionen kan dække, så melder spørgsmålet sig om, hvordan man så kan stykke sin økonomi sammen.
Mulighederne er meget individuelle, så jeg vil her beskrive mine egne oplevelser undervejs, da jeg undersøgte, hvordan jeg kunne indrette mine økonomiske forhold i et fortsat arbejdsliv.
Jeg er selvstændig, 67 år, og vil gerne fortsætte i fem år mere, men gradvis gå ned i tid. Jeg har ikke nogen stor pensionsopsparing og har aldrig lagt budget, men det er jo gået meget godt uden. Jeg bor med min 81-årige mand i en toværelses ejerlejlighed i København. Han hæver også folkepension og arbejder stadig, nu på lavt blus.
For mig var det derfor vigtigt at undersøge følgende:
- Hvordan kan jeg sammensætte en indtægt af folkepension plus mine forskellige begrænsede udbetalinger fra livrente, ATP, LD og aldersopsparing, når jeg ved, at min indkomst som selvstændig formentlig falder hen over de næste fem år?
- Kan det betale sig at udskyde udbetalingen af folkepensionen og optjene ventepenge?
- Kan jeg tjene nok til at få seniorpræmie efter et og måske to år ekstra på arbejdsmarkedet?
Det må da være nemt nok, tænkte jeg, for meget står på nettet og er forklaret i detaljer. Men jeg skulle blive klogere. Man kan læse sig til meget, men er man selvstændig, er der altid andre forhold, der gør sig gældende end for lønmodtagere. Og de er ikke altid lige præcist belyst. Dertil kommer, at mange af teksterne på nettet er skrevet af eksperter, der er så meget inde i stoffet, at de tager for givet, at man ved ting, der på ingen måde er indlysende for os, der skal igennem møllen første og eneste gang.
Jeg var derfor glad, da jeg i efteråret fik mulighed for at deltage i Nordeas podcast om netop udbetaling af pensioner. Her fik jeg i store træk vendt de overvejelser, man skal gøre sig om rækkefølgen af udbetaling af opsparing, så størrelsen af min udbetalte folkepension ikke påvirkes negativt. Blandt andet fandt vi ud af, at jeg godt kunne begynde at få udbetalt min ATP og min livrente allerede nu, uden at der sker modregning i min folkepension, mens jeg skal vente med LD, ratepension og aldersopsparing.
Jeg forlod studiet med en handleplan, men jeg fik også lektier for: ”Lav et budget. Få styr på faste udgifter og rådighedsbeløb for dig selv og din mand.”
Fejlagtigt chok
Første punkt var at sætte udbetalingen af livrenten i gang, og det var nemt at bede mit pensionsselskab om at ordne dén formalitet. Jeg skulle bare liiige underskrive et dokument, men her sprang følgende betingelse mig i øjneneJeg fik et chok: Jeg vil ikke fratræde arbejdsmarkedet, og jeg ønsker fortsat at kunne indbetale på min pension, som jeg altid gør ved årsskiftet, når jeg kender mit overskud i virksomheden.
Min livrente blev tegnet gennem Mediernes Pension helt tilbage i 1970’erne. Så jeg tænkte, at det var en passus, der var aktuel dengang, men slet ikke passer med dagens Danmark, hvor mange fortsætter med at arbejde.
Jeg ringede straks til selskabet og fik desværre bekræftet, at jeg ikke kunne få min livrente udbetalt. Men da jeg bad om en yderligere forklaring for selvstændige, blev jeg anbefalet at skrive mine spørgsmål ind.
Jeg skal spare læseren for detaljer, blot berolige ved at sige, at den passus kun findes hos Mediernes Pension, og at jeg i øvrigt var blevet forkert rådgivet: Jeg må gerne få udbetalt min livrente, og jeg må gerne indbetale på anden pensionsopsparing. Jeg nævner blot episoden for at fremhæve, at der ofte ligger et større detektivarbejde foran én, når man runder pensionsalderen og skal finde de rette svar. Og at man ikke umiddelbart skal godtage hvad som helst. Hellere tjekke en gang for meget. Man kan uforvarende komme til at gøre noget uheldigt – for eksempel sætte gang i udbetalinger, der modregnes i folkepensionen, eller gå glip af fordele, som man ikke er blevet gjort opmærksom på.
Seniorpræmie, måske
Lad mig give det næste eksempel: Jeg måtte sætte mig grundigt ind i reglerne for selvstændige for at finde ud af, om jeg ville kunne tjene nok de kommende år til at få den såkaldte seniorpræmie på 45.415 kroner det første år og muligvis også 27.033 kroner det andet år, jeg arbejder videre. Desuden måtte jeg skrive tre gange til Udbetaling Danmark for at få opklaret, om det beløb, man skal tjene for at få seniorpræmie, beregnes af årsindkomsten før eller efter AMB. Svaret er før, nu ved du det. Det fremgår nemlig ingen steder på borger.dk
Om jeg kan få seniorpræmien, afhænger af min indkomst i andet halvår 2022 og første halvår 2023, da jeg har fødselsdag midt på sommeren. Præmien udregnes således efter min omsætning i mit første leveår som folkepensionist. Men min beregning kan først laves, når 2023 er helt afsluttet. Først derefter kan jeg søge om at få præmien. Lønmodtagere får derimod helt automatisk udbetalt seniorpræmien, hvis de arbejder videre det påkrævede timetal.
Det lyder jo rigtig godt med en seniorpræmie. Så vidt jeg har regnet ud, skal jeg dog have en omsætning på omkring 200.000 kroner for overhovedet at optjene de 1560 løntimer, der kræves. Det er jeg i tvivl om, at jeg kan nå, når jeg samtidig ønsker at drosle ned.
I øvrigt kan man godt hæve seniorpræmie, selvom man samtidig hæver folkepension. Og folkepensionen indgår ikke i ens årsindtægt, bare så det også lige er slået fast. Det står nemlig ingen steder, fordi det åbenbart er indlysende, men det var det ikke for mig. Så også dette måtte jeg skrive til Udbetaling for at få bekræftet.
Ventepenge, måske
I forhold til at udskyde folkepensionen havde jeg endnu en lang telefonsamtale med Udbetaling Danmark for at finde ud af, om det kunne betale sig for mig. Beregningen er individuel, og beslutningen handler både om økonomi, og om du regner med at leve lang tid endnu. Reglerne siger, at hvis du tjener over 627.000 kroner, bortfalder muligheden for overhovedet at få folkepension, og så kan du (i mine øjne) lige så godt udskyde den og optjene et ventetillæg. Hvis du tjener 359.200-627.000 kroner, bør du lave en beregning på, om det kan betale sig, for du vil i givet fald blive modregnet i folkepensionens grundbeløb med 30% af beløbet over 359.200 kroner. Tjener du under 359.200 kroner, modregnes du ikke i grundbeløbet, men muligvis i tillægget. Men med i udregningen skal også, hvad du opnår ved at udskyde udbetalingen. Jo længere du venter, jo mere optjener du i ventetillæg, som udbetales, når du vælger at sætte gang i udbetalingen af din folkepension. Det er nærmere beskrevet her. Man skal hele tiden tænke på, hvor meget man kan spare op i forhold til, hvor meget man går glip af ved at hæve sin folkepension. Denne beregning er helt individuel.
Det er noget af en jungle. Reglerne beskrives på borger.dk, men selv dér rådes man til at søge en privat rådgiver for at lave den endelige beregning, da der skal tages højde for mange forhold, herunder din alder, hvornår du vil hæve ventepengene osv.
For mig var beslutningen meget nem: Jeg kommer næppe op i nærheden af en indtjening stor nok til at blive modregnet i min pension, fordi jeg som nævnt gerne vil trappe ned. Så hvorfor ikke sige ja til folkepensionen allerede nu. Det andet er en lottokupon for mig. Og i øvrigt – hvis du udskyder folkepensionen og går hen og dør, er dine optjente ventepenge tabt. De indgår ikke i boet.
Konklusionen og en god nyhed
Så hvad er status her ved årsskiftet?
Jeg har i efterårets forløb skåret godt ned på abonnementer, hjemmesider, internet og telefon, som er min absolut største udgiftspost. Efter at være flyttet til København kører vi ikke så meget i bil, som da vi boede på Falster. Jeg regner med at kunne klare mig for det beløb, der nu er sammensat af opsparing og egen indtjening: Jeg hæver min livrente og min ATP og min fulde folkepension. Jeg lægger dertil det, jeg selv tjener, hvilket er et endnu ukendt beløb i 2023. Når det overstiger 122.004 kroner, ved jeg, at jeg bliver modregnet i min folkepension.
Men en god nyhed kan være, at Folketinget endelig vedtager, hvad et flertal allerede i 2022 gik ind for, men ikke nåede at stemme igennem: at fjerne modregning af egen lønindtægt i folkepensionen. Flere partier lovede at stemme for det før folketingsvalget, så der er håb om, at de holder ord. Sidste år blev første del af forslaget vedtaget, nemlig at ægtefællens indtægt ikke bliver modregnet i ens folkepension. Det blev vi glade for herhjemme. Min mand blev ét år afkrævet tilbagebetaling af en stor del af sin pension på grund af min indtægt. Forhåbentlig sejrer den sunde fornuft igen, for det er væsentligt mindre attraktivt at arbejde videre, når ens ægtefælle bliver straffet for, hvad man tjener.
Hvordan ved jeg, om jeg kan klare mig for det? Tjah tjoh … måske får jeg lavet budgettet inden nytår 2023/24.
Previous Post
Next Post
