HVAD HAR EN FRØ OG EN GRYDE AT GØRE MED PÅRØRENDE?
Hvad har en frø og en gryde at gøre med pårørende?!
Jeg lader lige spørgsmålet stå et øjeblik, så du kan nå at tænke selv, inden jeg forklarer sammenhængen. Den forklarer jeg i øvrigt ”live” på torsdag den 25. juli klokken 11.30 på Højskolen Marielyst på Falster. Her vil jeg på Seniorfestivalen 2024 sammen med Marie Lenstrup hylde de oversete pårørende, som trækker så stort et læs, at de regulært er uundværlige.
Men trækker de FOR stort et læs? Generelt mener jeg Ja, det gør de! Fordi de fleste pårørende oplever, at opgaverne tager til over tid, at de bliver betragtet som nyttigt tilbehør til deres nærtstående, og at de i øvrigt ofte er bedst til at løse opgaverne for deres nærtstående, fordi de kender dem bedst.
Det fører til grænseløshed. Det fører til, at en del bliver plejepersonale mere end omsorgsperson. At den kærlighedsfyldte rolle som ægtefælle til en sygdomsramt/stærkt ældet elskede langsomt bliver sværere at give plads, fordi det praktiske kræver mere og mere tid. Når man endelig er færdig med opgaverne, er der simpelthen ikke overskud til at bare at være kærlige sammen. Det kan blive svært at finde ind til tidligere tiders ligeværdige samvær.
For man tåler meget for sin elskede. Man vil gerne hjælpe. Det er virkelig meningsfuldt. Man vil gerne sørge for, at han/hun får så god en tid som muligt. Vi elsker jo vores nærmeste. Men den kærlighed trækkes der ind imellem for store veksler på, og man opdager det ikke altid selv. Derfor bliver mange syge af at passe deres pårørende. For de mister evnen til at sige nej, til at passe på sig selv, til at få praktisk hjælp og aflastning, skønt der både er muligheder og krav til kommunerne om at yde en sådan hjælp. Og de ser det ikke, før det er for sent.
Ligesom frøen. En frø, der smides ned i en gryde med varmt, måske ligefrem kogende vand, vil springe op med det samme. Men en frø, der sættes ned i en gryde med koldt vand, som langsomt opvarmes, tilpasser sig, vænner sig til varmen, og vil til sidst blive kogt.
Vi skal ud af gryden. Vi skal faktisk helst slet ikke ned i gryden, men det er nok utopisk at holde fast i dét.
Så Maries og min hyldest til de pårørende ved vores ”talk” på Seniorfestivalen vil i høj grad handle om at hoppe ud af gryden, før man bliver kogt. Og om at hylde de mange, som udgør ”Pårørendestyrken”, og som gør deres bedste for deres nærtstående. Hurrah for jer!
#udafgryden
#pårørendestyrken
#pårørendestyrken
NB: Dette indlæg har efterfølgende fået en god kommentar, som kommer i næste indlæg:
Foregående indlæg
Næste indlæg
