Genoptagelse af gamle kontakter
Nancy Kalish er en amerikansk forfatter, der blandt andet har skrevet Lost & Found Lovers: Facts and Fantasies of Rekindled Romance, og andre bøger, der handler om at genfinde sine gamle kærester på nettet og hvilke farer det rummer. Hun citeres i det seneste nummer af femina i en artikel om at klikke sig tilbage i tiden til sine gamle flammer via bl.a. facebook.
– Lad være, siger hun, hvis du er lykkelig gift eller i et fast forhold. For de erindringer, man har om sine første forelskelser, og som bliver vækket til live, er så stærke at de kan rummer så mange følelser, der kan være langt stærkere end man regner med.
På facebook sætter vi gang i noget tilsyneladende uskyldigt, som vi slet ikke kan kontrollere. Mange af de klienter, hun har i terapi ,har måttet bryde med deres partner siden hen.
– Mange af mine klienter vil ikke høre, at de skal holde sig væk fra en gammel kæreste. De kan ligefrem føle, at de har ret til denne affære. Som om den er anderledes end andre romantiske affærer og derfor legitim, siger Nancy Kalish til Feminas februarnummer nr 8.
Tankevækkende læsning. De færreste kan frasige sig at have prøvet at kigge efter en gammel flamme og hvor han eller hun er blevet af nu:
Femina har lavet en poll i samme nummer, der viser, at 35% siger, de aldrig har søgt efter en gammel flamme “for der er jo en grund til at vi ikke er kærester mere”, 6 % har overvejet at gøre det, mens hele 40 % siger, de har gjort det en enkelt eller to gange, og 21 p% har masser af gange kontaktet en gammel flamme.
Der er selvfølgelig også gamle singler, der finder sammen igen, og det er jo kun lykkeligt. Nancy Kalish driver også sitet Lost Lovers, som på bedste amerikansk vis også highlighter de gode seniorhistorier.
Hvad vil du selv gøre?