Du kan ikke ta’ det med dig – om at nedskalere sit hjem hen mod den tredje alder

Book et foredrag:

Skal du ta’ det hele med dig ?  Gør plads til nyt kapitel i tide!
– om at nedskalere sit hjem hen mod den tredje alder

Causerende og informativt foredrag om at flytte fra en gammel landsbyskole på 600 m2 til  en toværelses på 69 m2.

Om det svære ved ”at være i tide”

Om at det tager tid at tage afsked

Om at involvere sine voksne børn

Om at komme af med det overflødige på mange forskellige måder

Om når sygdom ændrer alt

Om at finde inspiration til ny bolig og boligform

 

Forfatter og journalist Abelone Glahn (66 år) og hendes mand musikeren Peter Abrahamsen (80 år) boede frem til foråret 2021 i en gammel skole på Nordfalster. Den blev for stor til to mennesker, selv om hver kvadratmeter var i brug. Fem år tidligere tog parret fat på at nedskalere, rydde op, smide ud og lede efter nyt. Parret har nu overstået processen, som mange andre står i på vej ind i den tredje alder.

I foredraget fortæller Abelone Glahn i et muntert toneleje om genvordighederne, fornøjelserne og de følelsesmæssige overvejelser ved denne overgangsfase, som kan være særligt svær for en, der er notorisk samler. Foredraget krydres med yderst praktiske informationer og mange billeder fra processen, som måske kan inspirere andre til deres flytteforberedelser.

 

Varighed 1½  time inklusiv spørgsmål

Forudsætning: Der skal være PC og lærred tilgængeligt. Der skal også være internetforbindelse.

Pris efter aftale Kontakt ag @ amedia.dk

#tinyliving #downsizing #nedskalering #denyegamle #dentredjealder #seniorliv #dukanikketadetmeddig

KØB BOGEN SAMMEN MED FOREDRAGET

Der kan aftales særpris på bogen “Skal du ta’ det hele med dig” til deltagerne.

Bogen er udgivet på  Forlaget Frydenlund

Læs mere her på bogens hjemmeside:
www.downsizingforseniorer.dk

Mit skrivebord

Jeg havde selv valgt at arbejde hjemmefra i samme kontorrum som min mand, men jeg har desuden de sidste ti år haft en fast plads på Frederiksberg i København på Kontorfællesskabet La Oficina. Nogle vil kunne forstå, at vi ikke så tit havde kundebesøg….