Digitalsyndikatet vil præge dansk IT-politik

Også i resten af verden diskuteres den digitale dagsorden

Der er behov for, at nogen sætter den digitalpolitiske dagsorden i Danmark og skaber debat ved dels at levere meninger, dels analyser og viden. Informationsteknologien er på godt og ondt en del af vores kultur og fælles fremtid. Politik finder ikke kun sted på Christiansborg eller nede på kommunen, den skabes også i virksomhederne, i hjemmene, i skolerne, på e-handelssites, på spillekonsollerne, hos teleselskaberne og på hospitalerne.?

Derfor sagde jeg ja, da Christian Schade for kort tid siden spurgte, om jeg ville være med i Digitalsyndikatet. Det er et bloggerfællesskab, som åbner i dag.
Ja, fordi også jeg savner et samlende sted, der tager diskussioner, som både åbner for forbrugervinkler og forskningsvinkler, og ja, fordi jeg godt kan lide, at der ikke er 100 dage fra tanke til handling, når formålet er fornuftigt og konstruktivt.
Jeg har selv bidraget med et indlæg, der tager fat i de dilemmaer, som forlagsbranchen står over for i 2011, som netop af bladet Bogmarkedet, der udkommer i næste uge, er blevet udnævnt til Året, hvor den digitale publicering slår igennem.

Digitalsyndikatet er en sammenslutning af bloggere, der mener, at vi kan være med til at udfylde rollen som digitalpolitiske holdningshavere.
Den stiftende blogger-gruppe består- ud over mig, sagde hunden –  af en række markante profiler fra den danske IT- og mediebranche:

 ·       Jesper Balslev
Digital mediekonsulent, foredragsholder og forfatter

·       Anders Kjærulff Christensen
Medstifter af P1’s Harddisken, nu Projektchef på Ekstra Bladet nationen!

 ·       Kim Elmose
Journalist, blog-pioner og formand for Danish Online News Association (DONA). Webredaktør hos IDA.

 ·       Mads Kristensen
Digital pioner, direktør for digital udvikling hos Berlingske Media 

·       Lizl Rand
Chefredaktør på Q, Tidens Kvinder og Psykologi 

·       Christian Schade
Digital mediepioner og -konsulent med fokus på strategi og ledelse 

·       Claus Skytte
Iværksætter og digital kommunikator, medstifiter af We Love People 

·       Bjarne Tveskov
Digital pioner, konceptdesigner, underviser, skribent og konsulent 

·       Henriette Weber
Strategisk social webkonsulent og forfatter med special i markedsføring

 Læs mere om os her

Vi tager gerne fat om komplicerede tekniske problemer som f.eks. netneutralitet eller følsomme emner som indholdsfiltre i skolerne, men underbygger vores holdninger med information, der gør det muligt at forholde sig til dem.?

 Vi giver viden og links fra os, der hjælper med at forstå den informationsteknologiske udvikling og danne meninger om den.

 Vi er ikke forpligtede til at være enige med hinanden. En holdning, der udtrykkes i Digitalsyndikatets spalter, står udelukkende for den enkelte forfatters egen regning. Dette forhindrer os dog heller ikke i at være enige.

Deltag gerne i debatten på bloggen – og/eller Følg os på twitter på @digitalsyndikat

Abelone Glahn

Leave a Reply Text

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.