Alle kan få brug for et forebyggende besøg

–  Jeg kommer for at lytte, sagde hun og satte sig ved kaffekopperne, som jeg havde stillet frem på spisebordet.
”En dame fra kommunen”, som man kaldte det for nogle generationer siden. I dag hedder det ”forebyggende hjemmebesøg”. Det er tre år siden, hun var hos os sidst. Dengang kom hun, fordi vi var nytilflyttede, og min mand var over 70, faktisk 79. I dag kom hun, fordi jeg er blevet enke. I min kommune har man nemlig også prioriteret at tage ud til dem, der har mistet et par måneder tidligere, for lige at sikre sig, at alt går, som det helst skal efter et dødsfald: Sorgfuldt, men i bund og grund ukompliceret.

Tre år tidligere var det et besøg, som repræsenterede vores første møde med serviceloven, for vi havde aldrig tidligere ”haft med kommunen” at gøre. Hun forklarede os, hvor der var aktivitetscentre, tilbud om klubber, om opbygningen i forhold til, hvor man kunne søge om hjælp og til hvad. At man ikke kan få hjemmehjælp, før man har været igennem en visitation, et besøg i hjemmet, hvor de ser på de aktuelle forespørgsler og vurderer, om man vitterlig har brug for det ene eller det andet, som toiletforhøjer eller rollator. Hun fortalte også, at hun var uvildig, en person, hvortil vi kunne ringe, hvis der var noget, der gik os imod eller på, for hun kunne vejlede uden at være part i sagen og havde tavshedspligt.

Afmagten indtræder

Et trygt besøg, som sluttede med, at hun gav os en seddel med telefonnumre på, en seddel der kom til at hænge på køleskabet meget længe og blev meget slidt. For kun tre måneder efter hendes første besøg fik min mand nogle alvorlige blodpropper, og hele det offentlige hjælpeapparat trådte i kraft. Hurrah, og tak for det. Ægte!

Visitationen tog over og blev min primære kontakt. Bemærk, at jeg skriver min, ikke min 14 år ældre mands. For det er den sørgelige virkelighed for rigtig mange ældre: Har de ikke en pårørende, der kan tage sig af den krævende digitale og telefoniske kontakt med alt i systemet og ikke mindst den udadvendte kontakt med omverdenen, risikerer derouten at indtræde langt tidligere end nødvendigt.
Udfordringerne gælder noget så simpelt som at finde steder at gå hen for at møde andre og ikke mindst at få taget sig sammen til det. Når man efter sygdom og genoptræning nogle gange må sige farvel til aktiviteter, man plejede at foretage sig, opstår et nyt behov for kontakt. Det kan være svært at tage sig sammen til at være ”den nye dreng i klassen” endsige at overbevise sig selv om, at man nu skal til at komme på et aktivitetscenter eller genopfinde sig selv i nye sysler.

Udfordringerne gælder også at stå alene med håndteringen af det digitale helvede lige fra ansøgning om bleer i den rette størrelse og medicinsk udstyr til bestilling af samme hos leverandører, der pludselig skifter og kræver nye passwords, fra ansøgning om genoptræning til tjek af sundhed.dk og eboks-beskedder, fra ansøgning om motor til kørestol til rykning for svar i fem måneder, så vi kunne komme på længere ture end bare lige udenfor, ja, jeg kunne blive ved. Afmagten indtræder, mange giver op.
”Du kan finde det på nettet ” er det stadige omkvæd. Besparelser eller en komplet misforstået opfattelse af, hvor digitale seniorerne er, har gjort, at den ene informationsbrochure efter den anden nu kun ligger på nettet. Og er man ikke længere i stand til at navigere dér, er der tusind ting, man går glip af. Vi er stadig mange, der har brug for den taktile papirfornemmelse ved at slå op på en side i en oversigt og sætte et mærke ved det, der er vigtigt.

Trækker sig, især mænd

Kan man ikke kan få nogen til at hjælpe sig med dette, gå med til møder, bare første gang, åbne sig socialt, er der uhyggelig risiko for, at især sårbare ældre trækker sig langsomt, men sikkert ind i sig selv. Statistikkerne viser, at det især er de enlige ældre mænd, der bliver depressive, ligesom det er dem, der har den største selvmordsrate.
Hvis de forebyggende hjemmebesøg ikke kommer ud og ser, hvordan tingene står til hos dem, der ikke har pårørende og måske end ikke behov for hjemmepleje, er der i mine øjne en kæmperisiko for, at verdenen omkring den ældre langsomt lukker sig sammen. Det er jo, mens den ældre stadig er mobil, at sociale kontakter skal knyttes, genoplives eller vedligeholdes. Ellers lurer ensomheden, og lige bag ved ligger det hastige forfald.
De forebyggende hjemmebesøg er ved at ryge ud af Ældreloven, som blev præsenteret i sin endelige form til beslutning den 7. november. De ser ud til at blive valgfri for kommunerne at gennemføre. Det må simpelthen ikke ske. Besøg til enker og enkemænd hører også herunder. Jeg er ikke ved at gå i hundene, men jeg var utrolig glad for, at der kom én og så til mig. En, som også kunne fortælle om sorggrupper, som jeg nu har overvejet at søge ind i, for ikke at trætte mit personlige netværk.

Opsøgende succes

I Aalborg har man succes med at få fat i netop dem, der er føler sig isolerede og ensomme. Her bygger særlige opsøgende medarbejdere bro mellem dem, der har svært ved at komme ud blandt andre og så de fællesskaber, som eksisterer i nærheden. Indsatsen er slået sammen med de forebyggende hjemmebesøg og har haft stort held med at rehabilitere borgere ikke kun fysisk efter sygdom, men også til en bedre trivsel og livskvalitet. Det er en simpel investering i at undgå, at borgeren senere får brug for andre typer hjælp fra sundhedsvæsnet eller kommunen. Forebyggende slet og ret. Borgeren bliver fulgt et par gange hen til en aktivitet eller et netværk et fællesskab, en klub eller lignende.
Sundhedsstyrelsen samlede i 2021 erfaringer fra projekter, som forsøger at bekæmpe ensomhed og mistrivsel blandt de dengang 55.000 personer over 65, som følte sig ensomme i hverdagen. Opsporingen af disse viste sig at være stærkt udfordrende, fordi ensomhed er så tabubelagt, men de forebyggende hjemmebesøg blev nævnt som den mest effektive vej til at finde dem, der mistrivedes.

Man kan have brug for et skub til at komme ud og videre. Det har jeg for tiden. Og hvis det var mig, der var død først, véd jeg, at min mand ville have haft endnu mere brug for et sådant kærligt skub. Lad os begynde med at bevare kravet om de forebyggende hjemmebesøg, også til de efterladte.

Denne er bragt i Altinget.