Om AG
Jeg er forfatter og kommunikationsrådgiver.
Og så blogger jeg specifikt om livet “Mens jeg blir gammel”
HÆNGT UD PÅ NETTET
Jeg underviser virksomheder og organisationer i beskyttelse mod digital chikane og hjælper ansatte, der er blevet hængt ud på nettet. Læs blogindlæg her.
Har din virksomhed brug for en, der kan hjælpe med at lægge en politik for brugen af sociale medier og for, hvordan man på arbejdspladsen sørger for (den lovpligtige) beskyttelse af medarbejderen, er det også mig, du skal have fat i.
SOCIALE MEDIER
Jeg underviser virksomheder og enkeltpersoner i letfattelig brug af sociale medier. Kurserne strækker sig fra få timer til over flere dage og er meget praksisorienteret.
Jeg har forskellige klippekortsordninger, såfremt man vil have hjælp løbende over en periode.
LINKEDIN
Særlig erfaring har jeg med LinkedIn, som jeg kører specialkurser og enetimer i.
DE NYE GAMLE – SENIORLIVET – DOWNSIZING – SENIOR OG SELVSTÆNDIG
Jeg arbejder i stigende omfang med mine samtidige, både i forhold til at være personlig stemme, i forhold til at tage debatterne om seniorer på arbejdsmarkedet og i forhold til at holde foredrag og workshops om emner, der er relateret til den alder, jeg selv er repræsentant for som født i 1955.
Jeg arbejder også som konsulent for dem, der har fokus på netop vores segment, og som har brug for at vide noget om vore ønsker på godt og ondt, særligt på områderne bolig og arbejdsliv.
Jeg har beskrevet detaljerne på denne side. Og blogger om mine egne oplevelser her på bloggen “Mens jeg blir gammel”.
De to bøger “Senior og Selvstændig” og “Skal du ta´ det hele med dig”
er målrettet den meget store målgruppe 50+ – 100+!
FORFATTERE OG FORLAG
Jeg driver desuden Forlaget Amedia og har blandt andet udgivet bogen “Forfatterens guide til sociale medier – praktisk hjælp til forfattere og andre skribenter”
Underviser forlag, forlagsmedarbejdere og forfattere i overkommelig brug af sociale medier.
Bøger for selvstændige:
Jeg gik selvstændig i 1999 og har siden skrevet en lang række bøger til og om selvstændige. Blandt andet er jeg forfatter til bogen “Dit virtuelle håndtryk – sådan netværker du på nettet”, samt til “Frie Agenter – en praktisk bog til den, der vil arbejde med eller som freelancer” samt til “Dit Professionelle netværk – sådan tænder du kontakterne”.
Jeg har også udgivet bogen “Mikrovirksomheder med vokseværk“, som er skrevet sammen med sin nærmeste konkurrent OG kollega, kon-kollegaen Margrete Bak , og driver portalen for selvstændige, Mikrobusiness.dk.
Den praktiske bog for selvstændige “50+ og nystartet – engang imellem er man nødt til at fyre sin arbejdsgiver” er nu erstattet af “Senior og Selvstændig – tag hul på dit 3. arbejdsliv”, som retter sig mod seniorer, der ønsker at fortsætte længe efter den officielle pensionsalder.
Find alle bøgerne på min webshop:
Endelig rådgiver jeg mennesker, der ønsker at starte og især vokse med deres selvstændige mikrovirksomhed.
Fredagspral: Jeg blev kåret som Årets Heltinde 2005 af netværket Morgendagens Heltinder, modtog to år senere i 2007 Kreds2 prisen for sin indsats for selvstændige og freelancere. Sammen med Karsten Pers fik jeg Saxos Innovationspris i 2013 for stiftelsen af NewPub forfatternetværket, og jeg har siddet i Cavling Komiteen i fem år.
Bøger om tvillinger:
Som mor til tvillinger født i 1990 har jeg en livslang passion for tvillinger og driver en hjemmeside for og om tvillinger. Jeg er tillige forfatter til bøgerne De første ti år med tvillinger, samt bogen Tvillingebilleder- om voksne tvillinger. Den første crowdsourcede bog er “Tvillingetips – fra tvillingeforældre til tvillingeforældre”. De seneste to bøger er “Tvillingetab – om at leve med tabet af en medtvilling eller et tvillingebarn” og “Forældreberetninger om at leve med tabet af et tvillingebarn”
Desuden har jeg skrevet biografien “Man skal jo starte et sted” om musikeren Peter Abrahamsen.
BØGER PÅ BESTILLING
Jeg skriver gerne bøger på bestilling og har foreløbig skrevet tre:
Guldkanon – for Guldborgsund Kommune – gennemgang af de smukke og spændende steder og begivenheder i kommunen.
“Sønderskovhjemmet i 100 år – et hjem for dem, der ingen hjem har. ” Jubilæumsbog for Sønderskovhjemmet –
Og endelig i 2021 udkom “Højskolen Marielyst – 1971-2021 – fra badehotel til livsforlængende højskole”.
KONTAKT:
Abelone Glahn
ag @ amedia.dk
Mobil 2425 4852
Vi ses:
La Oficina
Suomisvej 4
1927 Frederiksberg
CVR: 25318447