Uden relevante adgangskrav blir seniorbofællesskaberne til plejehjem
Ser indgangen til fælleshuset i dit seniorfællesskab sådan ud som på fotografiet ovenover? Nå, ikke? Endnu!!!
Seniorbofællesskaber risikerer at ruste op uden visitering af yngre og ikke ved indflytning plejekrævende beboere!
Sagt hårdt og brutalt: Jo, man kan blive for gammel til at flytte ind i et seniorbofællesskab. Og nej, det er ikke aldersdiskrimination at sætte aldersbegrænsning ved indflytning. Det er ren overlevelse. Og rettidig omhu. For seniorbofællesskaber er ikke plejehjem.
Utallige seniorbofællesskaber kæmper i øjeblikket med, at beboerne ældes samtidig. De er skabt for 10-20 år siden af friske, rørige, sociale mennesker, der havde lyst til at bo et sted med fællesskab. Det eneste, der dengang blev tænkt på, var, at man skulle være ”senior”, altså over 50-55 år.
Sådan står der i vedtægterne for adskillige seniorbofællesskaber, også de almennyttige. Men mange oplever nu, at en øvre grænse også ville have været på sin plads, for nu kniber det med at have kræfter til at dyrke fællesskabet, passe haverne, lave fællesmaden eller bare at komme ud af boligen og hilse på hinanden. Det kniber endnu mere med at tiltrække nye, yngre beboere til at sikre arvefølgen.
Bliver gamle samtidig
Lad mig sige med det samme: Jeg har intet imod, at man bliver gamle sammen, men jeg har noget imod, at alle bliver gamle samtidig.
Nu kører der en sag i Nyborg, hvor et almennyttigt bofællesskab har ønsket at ændre visitationsreglerne, så hver anden, der får tildelt en bolig, skal være under 65. Ellers blir alderssammensætningen skæv, for der er ganske få fraflytninger, og med tiden vil de, der nu er aktive 70+ere, blive gamle samtidig og ikke nødvendigvis kunne opretholde aktiviteterne.
Men dét mener kommunens seniorråd er aldersdiskrimination og har påtalt ønsket i et høringssvar. Kommunen derimod kan godt forstå bofællesskabet, og direktionen indstiller, at man giver bofællesskabet lov til denne nye visitation.
Sagen er nu endt hos politikerne i byrådet. Men hvis byrådsbeslutningen politisk går bofællesskabet imod, er det i mine øjne i strid med, hvad der rent faktisk står i social- og boligstyrelsens Vejledning om udlejning af almene boliger. Her fremgår det netop, at der kan anvendes kriterier ved udlejning af ledige boliger med det formål at tilgodese særlige målgrupper eller at sikre en blandet beboersammensætning og et velfungerende fællesskab.[…]. Det er f.eks. muligt at indgå aftale om anvendelse af alderskriterier ved udlejning i almene bofællesskaber. […] Seniorbofællesskaber er ikke en kategori i almenboligloven, men udlejes efter reglerne for bofællesskaber i almene familieboliger. Når udlejningskriterier anvendes, herunder alderskriterier, bør kommunen og boligorganisationen jævnligt revurdere anvendelsen i forhold til den lokale beboersammensætning og med henblik på at sikre et velfungerende fællesskab.
Der mangler boliger
Seniorbofællesskaber bør naturligvis kunne sikre aldersspredningen, ikke kun i etableringsfasen, men også senere. Ved en nyetablering er det nemt at huske tommelfingerreglen om, at en tredjedel af beboerne bør være mellem 55 og 65, en tredjedel bør være mellem 65 og 75, og en tredjedel bør være 75 og opefter. Seniorbofællesskaberne, der har eksisteret længe, skal imidlertid også have lov at ændre visitationsreglerne, så fællesskabet kan få sikret en glidende arvefølge, og nye kræfter have lyst til at flytte ind.
Når seniorrådet rejser sagen, sker det med en begrundelse om, at ”der mangler boliger til ældre, specielt er behovet for ældreboliger langt større end udbuddet, og at ældre ikke kan komme ind i mange seniorboligfællesskaber grundet alderskriterier, der favoriserer ’de unge’ ældre.”
Det er måske at tage munden lige lovlig fuld, når der bliver talt om en favorisering af de unge ældre. Der er tale om en tilpasning, som er nødvendig for at sikre, at seniorfællesskabet ikke bliver til en olde-ghetto.
Hovedproblemet er netop ikke aldersdiskrimination, men om der er boliger nok til de mange ældre, der kommer. Det er der jo ikke! Hverken egnede boliger til dem, der er i 60-70erne og vil flytte til noget mindre, men ikke endnu til en 2-værelses, eller til de meget ældre, der faktisk godt vil ind i de helt små boliger. De kan desværre bare ikke flytte, fordi det er dyrere at flytte end at forblive i deres for længst nedbetalte huse. Det er jo hér, der skal sættes ind politisk. Skaf flere egnede og betalbare boliger til de mange ældre, der kommer, byg nyt, eller tænk kreativt i allerede eksisterende bygningsmasse.
Ikke over 70 ved indflytning
At Seniorrådet råber aldersdiskrimination, viser desværre, at de ikke har føling med, hvad der allerede sker andre steder: En lignende sag var omkring byrådet i Skælskør sidste år, hvor Skælskør Boligselskab fik godkendt en ændret visitation til alderen 55-75. Samtidig blev godkendt, at der tilstræbes at vælge nye bofæller under 73 år ved indflytning.
Typisk må man ikke være under 55, men flere boligselskaber nævner nu, at den yngste ikke må være over 70 år ved indflytning. Denne begrænsning nævnes også i forhold til at komme på interesseliste/venteliste, især i de private seniorbofællesskaber/andelsforeninger.
At sætte grænser ud fra alder er i virkeligheden ret tilfældigt, men statistisk fornuftigt: De fleste bliver fysisk svagere med årene. Mange mennesker kan imidlertid være vakse og rørige både op i firserne, ja halvfemserne for den sags skyld. En mere relevant begrænsning, stadig er inden for skiven af vejledningen, er, at man ikke må være visiteret til personlig pleje allerede ved indflytning. Det er allerede indført mange steder, og er et langt mere reelt kriterie, for det er ikke nødvendigvis selve alderen, der giver udfordringerne. Min vurdering er, at dette kriterie vil blive anvendt langt hyppigere i de kommende år.
Seniorfællesskaber bliver til plejehjem
Men foreløbig gælder det aldersspredningen: Uden en aldersdivers sammensætning i et seniorfællesskab, vil det langsomt ruste op indefra. Ingen har lyst til at flytte ind i et ægte olde-kolle, hvor de færreste er i stand til at spille petanque, ikke har kræfter til at hjælpe med at vaske op efter den månedlige suppeaften, som ingen i øvrigt har haft kræfter til at lave, og hvor antallet af besøgende biler fra hjemmeplejen overstiger beboernes.
Uden top og bund i alderskriterierne vil seniorbofællesskaber uvægerligt blive til plejehjem. Det kunne selvfølgelig være ”meget smart”, for så behøver kommunerne ikke bruge så mange penge på at bygge flere plejehjem; men det er værd at bemærke, at Nyborgs direktion faktisk går imod Seniorrådets indsigelse.
Dette indlæg har været bragt i Seniormonitor oktober 2025
Foregående indlæg
Næste indlæg
