Tak til en lyttende minister – gid andre følger det gode eksempel
Første gang, jeg mødte ældreminister Mette Kierkgaard var i et tv-studie. Jeg var i begyndelsen af 2024 inviteret ind til Clement Kjærsgaard i Debatten, som handlede om pårørendes forhold og den kommende ældrelov. Jeg stod i den situation, at jeg passede min blodpropsramte mand og igennem mere end et år havde skrevet om pårørendes oversete indsats i diverse medier.
Jeg havde aldrig været i Debatten før, men fik til min store overraskelse de første tre minutter fuldstændig uafbrudt taletid og nåede undervejs også at demonstrere, hvad et glidelagen er. Blandt deltagerne var Mette Kierkgaard, som jeg faldt i snak med bagefter.
Debatten i DRTV
Ganske overraskende inviterede hun mig til at mødes i ministeriet, fordi hun gerne ville høre mere. Dét havde jeg aldrig oplevet nogen minister tage uopfordret initiativ til, selv om jeg har mødt og talt med nogle stykker igennem mit liv.
Sådan er det fortsat: Jeg har mødt Mette Kierkgaard adskillige gange og hver gang fået en lille ekstra ting nævnt, og også fået nyheder om det kommende aldersvenlige råd, om partnerskaber for implementering af den nye ældrelov i praksis, hvilket jeg også er kommet med i, og ved hvert møde har jeg følt, at dét, jeg sagde, blev hørt.
Ikke nødvendigvis omsat til, hvad jeg ønskede én til én, men i store træk kan jeg se, at der i Mette Kierkgaard har været en, som forstår og anerkender de pårørendes indsats.
Min mand døde undervejs, men jeg er fortsat med at kæmpe for pårørendes synlighed i debatindlæg, på Folkemødet og i andre sammenhæng, hvor det har været muligt.
Jeg repræsenterer ikke nogen bevægelser, men bare mig selv, og da der blev indkaldt til kick off for Alliancen, der skal give indspark til det aldersvenlige råd, var jeg lidt skuffet over ikke at være blevet inviteret med. Men jeg tog fejl – jeg fik en rykker på at svare på invitationen, som af en eller anden grund ikke var nået frem til mn mailadresse, så jeg var hverken glemt eller udeladt, men anerkendt i egen ret og inviteret med.
Senest mødte jeg hende i forrige weekend på seniormessen Mere fri tid og fik en kort snak med hende efter hendes optræden. Hendes ene store søn dukkede også op, og det var dejligt at se den private side af hende. Vi fik en kort snak om aldersgrænser for indflytning seniorbofællesskaber, som hun straks spurgte ind til.
Forleden sendte jeg et åbent brev til det aldersvenlige råd med 10 forslag til visioner for et aldersvenligt Danmark i meget konkrete vendinger, også i kopi til hende. Det blev offentliggjort i dag i kort form i Seniormonitor, netop samtidig med at Mette Kierkgaard melder sin afgang, fordi hun gerne vil være der for sin mand og deres to sønner i det liv, der følger en alvorlig kræftsygdom.
Først og fremmest stor respekt for at tage dette valg.
Men dernæst en megastor tak for at være en minister, der lyttede.
Jeg ved ikke, hvad andre oplever med ministre, men jeg synes, dette har været enestående: At blive mødt præcis hvor man er, at blive lyttet til, at mærke, at man trods uenigheder og trods min ofte meget kritiske tilgang at føle, at det ikke var forgæves at tale direkte med ministeren. Og at mærke en minister selv tage ansvar for det liv, der er uden for politik ved at vælge familien. Dét kræver en særlig opmærksomhed.
Tænk, hvis alle ministre var så lyttende, så inddragende, så imødekommende. Tænk hvis der virkelig blev lyttet og viet tid.
I går var jeg til pårørendedagen hvor en anden frontkæmper, forperson og stifter Marie Lenstrup meddelte, at hun efter mere end 12 år træder tilbage for at gå ind i lokalpolitik i stedet. Hun havde sammen med nogle medlemmer af foreningen netop nogle dage forinden været til møde med ministeren og mødt samme lytteevne. Et møde der blev dobbelt så langt som den tid, der var afsat. Så det er ikke kun mig, der har denne oplevelse.
Vi mister en minister, som jeg har sat virkelig stor pris på, og som jeg vil fremhæve som et utrolig godt eksempel på en, der har mødt borgeren i øjenhøjde, lyttet og forstået.
Gid langt flere ministre vil lytte på samme måde. Og gid at den næste, Henrik Frandsen lytter lige så meget.
Tak, Mette Kierkgaard. Og god vind med livet.
Foregående indlæg
Næste indlæg
