Sociale netværk i rekrutteringsstrategi

Den bedste kilde til at rekruttere nye medarbejdere igennem eller til selv at finde job har altid været via netværk og relationer.
Udviklingen af de mange nye internetbårne teknologier og særligt de relationsskabende som Friendster, My Space, facebook og LinkedIn påvirker i dag den strategi, som skal til i rekrutteringsprocessen. På en og samme tid kan man arbejde professionelt og både vedligeholde og udbygge en menneskelig relation.

At arbejde med de relationsskabende medier og platforme kommer langsomt ind i strategierne i virksomhederne. Det amerikanske Society for human resource management undersøgte sidste år i maj, hvordan  tæt på 600 af deres medlemmer bruger social networking websites for at tiltrække nye talenter. Undersøgelsen er meget interessant, og jeg vil i den kommende tid referere fra den.

Bruges til  opsøgning og screening
I overordnede, korte træk viser det sig, at der er en ganske pæn stigning i brugen af sociale networking sites i forhold ikke alene til at rekruttere, altså til at publicere og fortælle om jobs,  men i særdeleshed  også til at screene kandidater, idet de sociale networking sider udgør en helt unik lejlighed for rekrutteringspersonale til ikke alene at opsøge,  men også at både kontakte og efterfølgende screene både aktive og passive kandidater.

Det går ikke nødvendgivs fremad i tigerspring, men fra at være redskaber, stort set ingen brugte, kan SHRM nu dokumentere dels et stigende kendskab, dels en stigende anvendelse af disse sociale netværk i rekrutteringen.

Netværk og jobbaser topper  fortsat som primær kilde
Jeg har klippet en enkelt kurve ud af undersøgelsen. Ikke overraskende er de sociale medier stadig kun den primære kilde  i rekrutteringen for en meget lille del af rekrutteringspersonalet . Kun 3 % bruger disse medier som primære redskab.
Højdespringerne er de større  landdækkende jobdatabaser (som careerbuilder, hotjobs) og andre ansattes henvisninger.
Jobdatabaserne bruges som første kilde af 48 %, næsten halvdelen af rekrutteringspersonalet, mens 43% bruger andre ansattes netværk.
På trediepladsen ligger karrieresektionen på en organisation eller virksomheds hjemmeside. 35% af de adspurgte bruger karriere sektionen på en virksomheds hjemmeside som primære kilde. Kun 12 % ser printmediet som det primære.De primære kilder til rekruttering er stadig jobbaser og netværk

Abelone Glahn

Leave a Reply Text

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.