Sådan bliver jeg, der er 69 år, mødt igen og igen, når jeg spørger jævnaldrende, om de ikke kunne tænke sig at skifte den store bolig til noget mindre.

’Du er simpelthen allerede FOR gammel,’ svarer jeg dem!

Allerede i 2019 viste en undersøgelse fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, at desto ældre man er, jo sjældnere overvejer man at flytte. Kun hver femte i aldersgruppen 67-77 år kunne tænke sig at flytte inden for de næste fem år.

Nu viser dugfrisk undersøgelse fra FOB, Almennet med flere, at det er endnu værre i 2025: Over halvdelen, 56 procent af godt 16.000 seniorer over 60, har ikke gjort sig konkrete overvejelser om, hvordan de overhovedet skal bo senere i livet.

Det er et problem. Et ret stort problem. Især i de større byer. For mange af disse seniorer flytter eller flyttes først, når de af sygdom, dødsfald og usikker økonomi som pensionist bliver tvunget dertil. I mellemtiden tripper børnefamilier på at overtage de mange kvadratmeter, som alt for ofte sjældent bliver udnyttet fuldt ud af den enlige eller det aldrende par. Og vi kan simpelthen ikke bygge os ud af problemet: I 2040 forventer Danmarks Statistik, at 65-årige og derover udgør en fjerdedel af befolkningen. Alene i den almene sektor vil det kræve 76.000 nye boliger, siger FOB og Almennet.

Hvorfor vil I ikke flytte?

Hvad står i vejen? De +60 årige mangler viden om, hvor de kan finde en ny og bedre bolig, selv dem, der bor i almennyttige boliger, hvor man er vant til at være skrevet op. Manglende økonomi, problemer med at overskue en flytning, og frygt for, at der er ikke en bolig, lige dér, hvor man gerne vil bo, er også alvorlige forhindringer.

Bekymringen for skiftet – at man ikke kommer til at føle sig hjemme det nye sted, og for at skulle skille sig af med personlige ejendele bremser også, viser FOB/Almennets undersøgelse, der er nærmere beskrevet her.

Men nogle af dem flytter dog, og Aalborg Universitet og arkitekt- og ingeniørrådgiveren Sweco vil afdække, hvortil og hvorfor seniorer flytter. Mere end hvert andet parcelhus i Danmark bebos nemlig af enlige eller par uden hjemmeboende børn.

Projektet undersøger, hvilke boliger ’de nye gamle’ søger over i, og vil udvikle koncepter, som kan inspirere kommuner, boligselskaber og private udviklere til at skabe tilbud målrettet ’empty-nesters’. Projektet, der optimistisk anslår, at en halv million parcelhuse kan skifte hænder på denne måde, ventes færdig i 2026.

Så flyt dog, far og mor!

Det kan kun gå for langsomt. Men jeg tror, en helt anden befolkningsgruppe end seniorerne selv skal aktiveres. Nemlig de voksne børn. Dem, der er fra 30 og op til, at de nærmest selv burde flytte til noget mindre. De kan tage hul på samtalen om det, som nok er endnu sværere end at pakke flyttekasser, nemlig at se i øjnene, at selv ’de nye gamle’ bliver, ja, gamle. Hvordan vil dét liv så se ud? Sætte konkrete ord og billeder på!

Formentlig svarer forældrene som flest: ’Dén samtale er det alt for tidligt at tage’. Men der er jo ingen, der siger, man skal flytte til ’den sidste bolig’ allerede i første hug. Måske består en blid overgang i at flytte ud af huset med mindestuerne (læs de tidligere børneværelser), der langsomt sander til i ’ting vi ordner, når vi en dag får tid’, og hen til en bolig, der passer til næste livsfase.

De voksne børn bør tage initiativet

Jeg mener vitterlig, de voksne børn har et kæmpe ansvar for at åbne samtalen i tide. Om ikke andet så for deres egen skyld: Ellers bliver det nemlig dem, der skal rydde op efter forældrene. Ja, vi ’nye gamle’ lever længere og er mere raske end tidligere generationer, og det er ikke forkert, at mange bevarer humør, hjerne og kræfter længe.

Men hvorfor ikke gøre det i andre boliger, end det store hus med bugnende skabe, skuffer og udhuse. Et nyt sted i tide, så det er muligt at skabe nye relationer, stadig være i stand til at komme ud af matriklen, også hvis man i mellemtiden måske er blevet enlig.

Når FOB/Almennet blandt andet påpeger, at nogle har det svært ved at finde ny bolig, er det, fordi vi seniorer ofte ikke har søgt bolig, siden de blev annonceret i søndagsavisernes tillæg! Hjælp med at sætte digitale boligagenter op, så jeres forældre kan se, hvad der overhovedet er på markedet. Hjælp med at sætte system i en grundoprydning i hjemmet, så kælder, skunk og loft bliver sorteret og reduceret. Der gør det nemmere at flytte, den dag det bliver tvingende nødvendigt. (Nåja: Hent dine egne kasser fra skoletiden først…). Hjælp med at skrive jeres forældre op i rigtig god tid til en almen bolig, som kan aktiveres, når det bliver akut. Og tag så en samtale om kvadratmeter-behovet. Bor dine forældre netop i et hus, der kan deles? Skal der måske bare en lille tilbygning til, for at parcelhuset også kan rumme en anden husstand? Kan det deles på en anden måde, så forældrene undgår at flytte? Skulle I måske flytte sammen flere generationer?

Kig nærmere på de nærtståendes rolle

Det er virkelig en bjørnetjeneste at flytte gamle forældre for sent, for de risikerer at dø af omplantningen. Det havde måske været bedre, at de var forblevet og var døde i deres vante omgivelser.

Så hermed en opfordring til jer, der laver undersøgelser af barrierer: Kig nærmere på de nærtståendes rolle. De voksne børn kan udgøre en positiv motivator og bør bringes aktivt i spil i bestræbelserne på ikke kun at i tide at løse deres egne forældres konkrete boligproblem, men også manglen på boliger til de næste generationer især i byområder. Sikke en folkebevægelse, det kunne blive!

Indlægget har været bragt i Seniormonitor