Opsamling:Lyt og se om 50+ selvstændige

I påsken og i dagene derefter har jeg fået mange mails fra mennesker, som enten har set eller hørt mig fortælle om 50+ og selvstændige.
Den oplysning, der har overrasket mig mest, var, at en hel del har reageret på at høre Vita radioudsendelsen i dens genudsendelse klokken 5.30 om morgenen !
Vita bliver også hørt som podcast i udlandet, har jeg erfaret. Ikke at det kommer som en overrraskelse – men blot om en bekræftelse på, at podcast også benyttes af folk, der ikke er vokset op med en iPod “indopereret”.

Nå, men da flere har givet udtryk for, at det har været rart at se og høre, og ikke kun læse om 50plusserne, vil jeg her komme med en (foreløbig) oversigt over, hvor bogen har været omtalt og hvor man kan finde uddybende kommentarer på lyd og billede. Skulle der komme flere, vil det blive lagt ind i dette indlæg.

*Radioprogrammet Vita har bragt 25 minutters samtale mellem værten Mette Starch og mig om bogen. vi taler en del om hvad det kræver for at starte, og hvor det kan være nyttigt at se sine kompetencer med nye øjne.
 *Aftenshowet på DR1 har bragt interview med sammen med Michael Goldschmidt og Dorrit West, to af bogens deltagere samt med mig, der bagefter forklarer noget grundlæggende om 50+ere
*DR2 har haft mig som gæst i Deadline, hvor Lene Johansen  talte med mig om bevæggrundene for at mange starter egen virksomhed.

Her fortæller jeg det selv i en lille video, hvorfor bogen blev til.

Og her i en anden video ,om hvorfor og hvordan jeg selv startede med udgangspunkt i, at jeg har tvillinger!

Nu, vi er ved videoer, så ligger der også en glimrende længere video , hvor jeg forklarer konkollegaskab, og hvad dét kan bruges til, når man er selvstændig. Det er relevant for dem, der er over 50 såvel som dem under.

God fornøjelse.

Hvis du vil mere “live”, så er der kurser i maj og juli 2009 i København og Vordingborg.

Michael Goldschmidt, Dorrit West og Abelone Glahn i Aftenshowet

Michael Goldschmidt, Dorrit West og Abelone Glahn i Aftenshowet

Abelone Glahn

Leave a Reply Text

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.