Genbrug af DR-journalisters stof multiplicerer fejl

Har lige hørt en berigtigelse i Radioavisen om nytten/skaden af motion for børn.
Radioavisen beklagede at have fejlciteret idrætsfysiolog Morten Zacho for at mene, at motion for børn kunne være farligt.
Han mener faktisk det modsatte, og har bedt om berigtigelse.
men som han skriver her i en idrætsdebat, har indslaget – som jo skader hans virke – vlreet bragt fem gange, blandt andet i genklippede versioner, ikke kun i Radioavisen, men også i regionale radioaviser.

Det er en direkte følge af, at stof indsamlet af journalsiter kan genbruges af kolleger.
Det lyder forjættende – klip din egen version – men her viser det sig at være katastrofalt for alle parter, især for Morten Zacho.

Vi skal altså passe lidt bedre på, journalistkolleger. Viniklingen må ikke drive os til at bringe noget, der ikke holder vand – og som skader andre.

Morten Zacho skriver:

Fra de 20 minutter jeg talte med journalisten, blev der kun brugt ca. 10 sekunder hvor jeg siger noget negativt. Samtidigt blev hele indslaget wrappet ind i, at jeg vil advare mod at børn går til fitness – hvilket er 100 % forkert.

Det er usandsynligt dårlig journalistisk arbejde af DR. Arbejdsgangen har været den, at jeg blev interviewet af en journalist hos regionalradioen. En journalist fra P3 ser et ekstrakt af historien på Regionalradioens hjemmeside og rekvirerer nogle tilhørende lydklip. P3-jounalisten laver sin egen historie uden at have talt med mig. Endelig er der en producer der giver historien lidt spændstighed ved at placere citaterne kreativt.

Fragmenteret, ude af kontekst og produceret uden indsigt. Den uhensigtsmæsssige arbejdsgang er i min vurdering en konsekvens af den skærpede nyhedskonkurrence, hvor selv DR må give køb på kvaliteten.

Abelone Glahn

Leave a Reply Text

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.