Firmaets sociale nyhedsrum version 2.0

Under denne overskrift har Berlingske Tidendes medier og marked-sider i dag en glimrende artikel om, hvordan virksomheder kan udnytte
web 2.0 til at skabe et såkaldt “social media newsroom” med mange muligheder for inddragelse, kommentarer og deling af informationer og meninger.
Det betyder at udnytte web 2.0 teknologier som wikis, you tube, chat med ansatte, link til Facebook grupper etc etc.
Et sådant News Room giver naturligvis mulighed for at orientere pressen grundigt, men lige så vigtigt at være i dialog på mange forskellige platforme med kunderne.
General Motors har lavet et socialt news room
Jeg kender ikke danske virksomheder, der har drevet det så vidt endnu. Det nærmeste må vel være Version 2s wikileksikon og mikrobryggeriet Gourmetbryggeriets ølwiki, men det skal nok komme.
Artiklen nævner Electrolux (som jeg ikke kan finde noget som helst web 2.0 agtigt over) og så General Motors, der også var først med blogs.

[tilføjelse 26.03.08: Brian Woodward har forsynet mig med et link til Electrolux’ newsroom, tak. Det findes altså her, men var godt nok svært at finde.]

General Motors har et endog meget veludstyret område, hvor de opfordrer folk til at bidrage i alt fra diskussioner om teknik, design, bæredygtigmed mm, og opfordrer til at kommentere som det kendes fra blogs.

Det handler selvfølgelig om biler, og så kan man jo få folk til rigtig meget!
Selvølgelig under mottoet: “Choose a direction, join a conversation”

Prøv at se her, hvordan de får folk med til at skrive GMs online historie i wikien

Brian Woodward fra CGIMannov citeres for følgende:

Social media newsroom er en af de nemmeste ting, man kan gøre i en virksomhed for at åben op. Her er der ikke den store risiko, og man kan vælge at gøre det gradvist. Og man kan lige så godt komme i gang, ellers skal man alligevel til det om et par år.

Jeg er meget meget enig, men tror, der går noget tid inden
a) virksomhederne forstår mulighederne
b) virksomhedernes ledere sætter sig ind i, hvad teknologierne kan
c) eller ansætter virtuelle piloter, der kan styre disse ting.

Der er en kulturel barriere, som først bliver brudt, når den besluttende direktør eller mellemleder selv forstår mulighederne, og gerne har haft dem mellem/i fingrene selv.

Abelone Glahn

Én kommentar til “Firmaets sociale nyhedsrum version 2.0

Leave a Reply Text

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.