Virtuelt kor samlet på You Tube

Dybt betagende: 185 stemmer, 243 optagelser, sendt  fra 12 lande, samlet til eet virtuelt kor:

Det er komponisten og kordirigenten Eric Whitacre, der har samlet et virtuelt kor, som via sammenlægning af de mange spor, stemmer og indsendte videoer, kan præsentere den imponerende udlevelse af at være sammen om at skabe noget større.
Nyd den første komposition Lux and Armour af Eric Whitacre.

Her fortæller Eric Whitacre, hvordan det startede med, at han havde fået en video tilsendt fra een pige, der havde indsunget noget af en af hans kompositioner på en videostump lagt ud på You Tube. Nu er han i gang med at lave en ny komposition, Sleep, som skal tælle langt flere. Foreløbig har de første 100 stemmer meldt sig:
Eric Whitacre er på vej med et nyt værk, her de første nye 100 sangere

Jeg hørte om koret via Henrik Budde, der selv dirigerer Hobro kammerkor og Kammerkoret Cantilena. Eric Whitacres virtuelle kor er et rigtig godt eksempel på, hvordan man kan udnytte de elektroniske platforme til dels at samle en stamme om sig –  i dette tilfælde et kor, en passioneret flok, lede dem mod et fælles mål, og få alle til at bidrage. Desuden også et godt eksempel på, hvordan platformene bruges bedst til markedsføring af både kor og selvfølgelig også en CD, og ikke mindst ham selv.

 Hans hovedhjemmeside, som er en blog, er fyldt med gode links, hyppigt opdateret, og masser af billeder, lyd og videoer, der understøtter indtrykket af, at her er en mand, der ved, hvad han taler om.  Han tilpasser platformene, så de føles i familie – designet og farvevalget på hjemmesiden stemmer meget godt overens med designet på hans You Tube Channel , og på de andre platforme. 
Kort sagt, et godt eksempel på, hvordan man bruger platformene.

Abelone Glahn

Leave a Reply Text

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.