Tal åbent på arbejdspladsen om den digitale chikane

Temaet “Hængt ud” begynder på side 36 i FOAs magasin

I denne tid tales meget om, hvordan vi beskytter børn og unge mod digital mobning og chikane. Det er godt, for de er udsatte og sårbare, men det samme er voksne, som hænges ud på nettet, alene fordi de passer deres arbejde.

Også den chikane, der rammer voksne personer på en arbejdsplads, skal vi tale højt om. Særligt offentligt ansatte hænges ud på nettet med navns nævnelse, nogle gange med foto, nogle gange med video optaget af borgere, der er forurettede over en behandling, eller borgere, der af forskellige andre årsager føler, de er i deres ret til at chikanere, true eller på anden måde krænke en ansat offentligt.

I et af sommerens numre af  Fagbladet FOA fortæller en cityassistent, hvordan hun blev hængt ud med foto, fordi en borger var vred over en parkeringsbøde, ligesom en medarbejder ved en kommunal hjemmepleje fortæller, hvordan en sosuassistent og hele hjemmeplejen blev hængt ud efter en borgers kritik i det lokale TV.

Cityassistenten står frem med navn, mens Sosuassistenten stadig er for påvirket til at ville tale om det selv. Det tror jeg! Man blir jo angrebet på hele sin professionalisme, på sin faglige kompetence, på det, man udfører på en arbejdsplads, og nogle gange også på sin egen person, sit udseende, sit køn. Angreb, som det er svært at forsvare sig imod – hvis man da overhovedet som enkeltperson skal tage til genmæle.

Tal på din arbejdspladso om jeres grænser for, hvad man skal tåle

Samtalen om netchikanen bør tages på den enkelte arbejdsplads, fordi det er her, man i fællesskab kan finde ud af dels hvad man ikke skal finde sig i , dels hvad der skal gøres, hvis en arbejdsplads eller blot en enkelt medarbejder dér hænges ud. Det er på ingen måde den enkeltes ansvar at forsvare sig imod digital chikane.

Jeg er glad for det stigende antal artikler, der kommer om den digitale chikane. Vi skal have fokus på mere end den fysiske vold. Det er godt, at vi får talt åbent om den form for chikane, som finder sted på mange platforme. Vi har alle hver vores grænse for, hvad vi vil finde os i, og en del medarbejdere kan have svært ved at sige fra, fordi stemningen på arbejdspladsen måske er sådan, at “man skal kunne tåle noget for at være her”. Resultatet er, at der ikke tales om grænseoverskridende mails, om natlige SMS’er, om voldsomme telefonopkald eller om ubehagelige opslag på facebook, førend en medarbejder får det så dårligt, at vedkommendes arbejdsindsats lider derunder.  Eller endnu værre – at arbejdspaldsen ikke tager sit ansvar alvorligt og modarbejder, at der findes en løsning, således som dette eksempel fortæller om.

Det afgørende er ikke mængden og arten af chikaner og trusler, men hvordan ledelse og arbejdsmiljøgruppe håndterer krænkelserne.
Når der er fravær af en strategi, opleves krænkelserne personligt.

Samtalerne om, hvad vi vil finde os i, må tages åbent på alle arbejdspladser. Når jeg er ude at undervise i, hvordan man beskytter sig mod den arbejdsrelaterede digitale chikane, er det altid diskussionen om, hvad vi vil finde os i på den enkelte arbejdsplads, der tager længst tid. Nogle ønsker nultolerance, andre mener, der skal være en bagatelgrænse for, hvad man reagerer på. Nogle har kunnet tåle meget, men er blevet sårbare efter længere tids chikane. Andre er helt nyuddannede og rystede over, hvad man udsættes for fra kunder eller borgere.

Tag fat i arbejdsmiljøloven på din arbejdsplads

Arbejdsgiveren skal ifølge arbejdsmiljøloven forebygge arbejdsrelateret vold både inden for og uden for arbejdstiden. Under vold hører også chikane, herunder også den digitale chikane. Den 1. februar 2015 trådte en tilføjelse til Arbejdsmiljøloven i kraft, således at arbejdsgiveren frem over også har pligt til at forebygge arbejdsrelateret vold uden for arbejdstiden. Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres, så arbejdsrelateret vold, trusler og chikane uden for arbejdstid forebygges. Arbejdsgiverens pligter vedrører de ansatte, uanset hvor og hvordan volden udøves, og uanset om volden er rettet direkte mod de ansatte eller indirekte gennem vold mod de ansattes nærmeste, men pligterne omfatter kun tiltag, som arbejdsgiveren kan foretage på virksomheden.

Læs mere på Arbejdsmiljøweb, hvor jeg har skrevet nogle flere artikler om emnet og samlet gode råd.

Læs mine øvrige blogindlæg  her om trusler og chikane , samt om  beskyttelse mod at blive hængt ud på nettet.

 

Gem

Gem

Abelone Glahn

Leave a Reply Text

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *