Hvad skal jeg dog opdatere med på LinkedIn?

Linked In, Netværk 2 kommentarer

Når jeg underviser i sociale medier, understreger jeg, at nyttige opdateringer til netværket enten i twitterbeskedder, i statusopdateringer på facebook, eller i opdateringsfeltet på enten den personlige profil eller på virksomhedsprofilen på LinkedIn hører til det allervigtigste, hvis man vil vedligeholde og udbygge sit professionelle netværk.
Mange gange er folk imidlertid blanke i forhold til, hvad der kan være nyttige opdateringer, noget, som ens netværk vil blive glade for at få at vide.

Her er et godt råd til en meget nem og værdifuld genvej på LinkedIn:
Hver morgen kan du finde nye artikler, som præsenteres  for dig på LinkedIn på Home-siden, på din startside, i det, der hedder ”LinkedIn Pulse”.
pulseIkke mange lægger mærke til, at det faktisk er en funktion, som byder på guld – altså gode artikler, man kan dele.
Du finder Pulse her, hvis du har sat dit navigationssprog til dansk.

 

Læs videre…

 

“20 % af alt samarbejde er uden værdi”

Netværk Ingen kommentarer

Hvad gør man, når medarbejderne bruger et par timer om dagen på at indgå i samarbejdsrelationer, som intet betyder for deres produktivitet – eller rent faktisk har en negativ indflydelse på produktiviteten?
Det spørgsmål stiller Jens Martinus Pedersen  fra Unilyze, på sin blog, hvor han uddyber
“20 % af aktuelle arbejdsmæssige samarbejdsrelationer er slet ikke vigtige for, at man som medarbejder kan udføre sit job.”
Tallet er kommet frem gennem undersøgelser på en række organisationer og virksomheder, hvor man har ønsket at finde ud af ikke kun, hvor meget der samarbejdes, men i langt højere grad, hvordan der samarbejdes.

Den interessante gennemgang afslutter Jens med følgende råd:

Men hvad gør vi ved, at der er for meget ligegyldigt samarbejde?  Skal vi bare lade som ingenting, fordi det er lidt svært at forholde sig til?
Nej, naturligvis ikke. Der er flere ting, som ledelsen kan gøre:

Læs videre…

 

Do’s and don’ts: Invitationer på Linked In

Communities, Det virtuelle håndtryk, Linked In, Netværk, Sociale medier 1 kommentar

Har jeg  i mine forrige indlæg overbevist om, at det bedre kan betale sig at sige JA end Nej til en invitation til LinkedIn?
 Hvis ja, så vil jeg lige komme med et par råd til, hvem man med størst fordel kan sige ja til, når man bliver inviteret.

– Sig kun ja til dem, du kender og vil gøre en tjeneste en dag. ( Med ganske få undtagelser – engang imellem skal du også tage chancen og sige ja  til nogen, du ikke kender, men KUN hvis de spørger på den ordentlige måde.)
– Sig ikke ja for at få mange kontakter, altså kvantitet, men gå efter kvalitet.
– Sig ja til dem, der har ulejliget sig med at skrive en personlig invitation med begrundelse for, hvorfor de vil i kontakt med dig, og som ikke tydeligvis skriver til 110 mennesker på een gang med sådan en underlig, masseformuleret,neutral besked.
– Sig ja til dem, der IKKE bruger den autogenererede engelske tekst, men har ulejliget sig med at betragte dig som et rigtigt ægte menneske og gidet at bruge tid på at skrive til dig med blot et par danske sætninger.(jajajaja hvis der altså er tale om en dansker)
– Overvej meget, om du vil sige ja til gamle skolekammerater og kærester. Det er fint nok at fastholde kontakten, men LinkedIn er et professionelt redskab – er du sikker på, at dine gamle bekendtskaber skal vedligeholdes her og ikke på facebook i stedet for?

Når du selv inviterer på Linked In, så
– Brug aldrig LinkedIns autogenererede engelske invitationstekst – det er en fornærmelse at sende en autotekst, skriv selv en ordentlig begrundelse, jfr ovenstående.
– Brug aldrig synkronisering med dit postprogram!! Dels crasher det garanteret, dels kommer du til at invitere nogen, du ikke ville i netværk med alligevel
Og endelig kommer du til at invitere med en fælles ordlyd til dem alle, og det advarer jeg netop oven for imod!

Læs videre…

 

Konkurrentforskrækkelse på Linked In?

Linked In, Netværk Ingen kommentarer

I de forrige to indlæg har jeg skrevet om konkurrentovervågning og om hvad der taler for, at man siger Ja hhv Nej til en kontakt.

At skrive om konkurrentovervågning er åbenbart meget interessant, for jeg har fået flere opringninger i de sidste dage, senest for lidt siden, hvor en redaktør ønskede en artikel om både faldgruberne og de positive vindinger ved at se på konkurrenterne gennem Linked In.
Altså, egentlig er det jo bare det modsatte, der er fordelene: Du kan få indsigt i andres netværk og hente kommende kolleger ved at se, hvem de omgåes. du kan hente information om personkredse og mønstre, kort sagt lave lidt trendspotting. Du kan få sjove oplysninger om, hvad der sker hos andre, hvis de opdaterer deres status med informationer, der afslører dette. OSV osv.

Sagt lidt i punktform:

Læs videre…

 

Skal jeg sige ja eller nej til en kontakt på Linked In?

Det virtuelle håndtryk, Linked In, Netværk 1 kommentar

Hvis man som nævnt i mit forrige indlæg er bange for at blive kigget over skulderen af mulige konkurrenter, som man lukker ind i sit netværk på Linked In, kan man jo overveje at sige nej tak til en invitation.

For et nej taler:
At du har under 100 kontakter. Da vil personer i dit kontaktnet være meget synlige og muligvis afspejle en kundekreds og/eller mønstre i din måde at netværke, som giver en indsigt, som din konkurrent kan bruge.

For eksempel kan en dygtig it-medarbejder med en efterspurgt specialkompetence  komme til at vise andre potentielle kandidater til et job alene ved at vise, hvem hun er i netværk med. Måske er hun særlig god til at løse en bestemt form for problemer med et specifikt program, som der ikke er særlig mange, der mestrer. Der er stor sandsynlighed for, at hun er connected med andre med samme kompetence.  Derfor kan indsigt i hendes netværk betyde, at en headhunter får nemmere ved at finde andre gode it-folk, der kunne være interessante at lokke over i den konkurrerence virksomhed.

Læs videre…

 

Sådan deles facebook-venner op i lister

Employer Branding og virtuel rekruttering, Netværk, Sociale medier 16 kommentarer

16. juni 2011
Jeg har endnu engang opdateret. dette indlæg.
Du finder den nye vejledning her:

5. april 2010.
Jeg har opdateret dette indlæg, da facebook ser anderledes ud nu.
Her er linket til det nye indlæg.

14. januar 2009:
Dagens medier brøler løs, at Facebook nu overgår Google som danskernes foretrukne internetsted.  Fint nok, men hvor ville jeg ønske, der var flere, der tog “Det lille kørekort” til facebook, inden de hovedløst kaster sig ud i at være på den platform. 

Jeg iler med noget af det, der bør være første lektion i en sådan køreprøve:

Opdeling af venner i facebook.
Del_dine_venner_paa_Facebook_op_i_lister

Læs videre…

 

Hold din reception på nettet -“live”

Netværk, Sociale medier Ingen kommentarer

Jeg mødte en masse spændende mennesker til virtuel reception, hvor Lene Høg byder velkommen

Jeg fik i går en invitation til at komme til en reception HER OG NU, og det lykkedes mig uden problemer at deltage MED DET SAMME.
Det viste sig nemlig, at indehaveren kommunikationsspecialisten Lene Høg inviterede til en virtuel åbningsreception af sit firma AdHoc Kommunikation, der udvidede.

Jeg slap for at logge mig på Second Life eller noget som helst andet besværligt – jeg klikkede bare på invitationen og stod pludselig i en glad forsamling, med klirrende glas, klapsalver og musikalsk underholdning.

Læs videre…

 

Netværk som “ombordstignings-øvelse” til nyansatte

Employer Branding og virtuel rekruttering, Netværk Ingen kommentarer

Sæt system i inddragelsen af nye i virksomhedens netværk
”Relational onboarding”
er et udtryk for en systematisk velkomst til nye medarbejdere på deres første arbejdsdag.
Arbejdspladsen lægger en plan for den nyansatte og sørger for, at vedkommende kommer godt rundt i huset. For eksempel planlægges en liste med 10 personer både indenhus og udenhus, som den nyansatte forventes at tage kontakt til den første dag.
Ved at tage godt imod en medarbejder og lempe dem i gang med at skabe kontakter og relationer på deres nye arbejdsplads, giver man dem en håndsrækning til at finde sig tilrette.

Jeg spiller selv spillet Networkers med virksomheder og organisationer, der skal finde ud af, hvordan netværkskulturen er på en arbejdsplads og se, om vidensdelingen kunne foregå mere effektivt.
Dette spil bruges også af en række danske arbejdspladser hvert halve år, når nye medarbejdere skal ind i virksomheden og lære dens kultur og personer at kende.

Når de så skal fra borde igen:
Næsten lige så vigtigt som at hjælpe den nyansatte med at skabe netværk på arbejdspladsen, er det at sørge for, at der også tages hånd om dem, der forlader virksomheden i såkaldte alumni netværk, som jeg tidligere har skrevet om.
Disse alumninetværk af tidligere ansatte er en vigtig kilde til rekruttering senere, og der er mange fordele ved at ansætte tidligere medarbejdere.
Min norske kollega, som jeg samarbejder om alumninetværk med, Kerstin Marthinsen , alumnia.no udtrykker det således: Læs videre…

 

Pecha Kucha: 6min 40 sek til præsentation

Netværk Ingen kommentarer

Så kan powernetworking, speednetworking og andre networking-begreber godt gå hjem og lægge sig.
Det samme kan for den sags skyld flotte powerpointpræsentationer….
Nu er PechaKucha kommet til Danmark – ja, “mødeformen” har altså været her et stykke tid, men nu begynder andre end lige den allernærmeste kreds at kende til den hurtige form for præsentation, som designere, arkitekter, musikere, billedkunstnere mm fra den kreative del af erhvervslivet bruger, især den yngre generation.

Fænomenet Pecha Kucha, som egentlig betyder “snik-snak” eller “samtale” på japansk, går ud på, at man får lov at præsentere 20 elementer, man selv har produceret eller står for på hver 20 sekunder; altså 20×20 sek= 6minutter og 40 sekunder.

Danske PechaKucha fortæller: Læs videre…

 

Sociale netværk fordelt på verdensdele

Netværk 1 kommentar

Le Monde har for et stykke tid siden blogget et billede af, hvordan de sociale netværk fordeler sig over verdensdelene.

Det er interessant at se, at det ikke alt sammen er Facebook og LinkedIn, hvis man bevæger sig uden for den hjemlige andedam.

Læs videre…

 

« Ældre indlæg