Nu kan du tilmelde dig Sommerskole for Selvstændige

Det virtuelle håndtryk, Frie Agenter, Kursus, Markedsføring, Netværk, Sociale medier, Sommerskole Ingen kommentarer

Jeg gentager succes’en fra sidste sommer og holder igen Sommerskole for selvstændige i København. Emnerne i år er:

Kom godt fra start :: Skriv din egen fagbog:: Salg-Salg-Salg for den salgssky:: Synlighed på nettet

Sommerskole for selvstændige

Sommerskole for selvstændige 2010

Tirsdage: 28. juni, 5. juli, 2. august og 9. august
Klokken  13.30 – 17.00
Sted: La Oficina, Suomisvej 4, 1927 Frederiksberg C 
Pris 685.- kroner pr gang . Tilmelding sker her

Læs videre…

 

Diktafon i bilen: forordet til ny bog indtales

Frie Agenter Ingen kommentarer

Jeg har lige opdaget en ny anvendelse af min lille mikrofon, Easispeak, som jeg købte for et par uger siden.

I øjeblikket er jeg ved at redigere den næste bog i Børsen Mikro serien, nemlig en bog om at skabe de optimale arbejdsrum om sin selvstændige virksomhed. Den skrives af Pia Jønsson, Metafor, som i disse timer lægger sidste hånd på formuleringerne.
Som altid i den serie skriver jeg forordet til bogen, og dét at skrive et forord kræver lidt tankevirksomhed for at gøre det bedst muligt.

Meget ofte finder jeg, at køreture, hvor kroppen er optaget af fysisk at holde køretøjet på vejen, åbner for hjernens fritænkning. Meget tit får jeg tid og rum til at skabe nogle formuleringer til en artikel eller som nu et forord, jeg går og tumler med.
Det har irriteret mig kolossalt, at jeg skulle memorere vendinger og lange passager, indtil jeg kom til en blok og en pen. Men nu, med denne lille Easispeak kan jeg indtale udkastet, mens jeg kører.

Læs videre…

 

Sådan startede jeg selv min virksomhed

Frie Agenter, Tvillinger 2 kommentarer


Sådan startede Abelone Glahn sin egen virksomhed

– Det er fint nok, du fortæller andre, hvordan de skal gøre, når de starter egen virksomhed, men hvordan gjorde du egrentlig selv, Abelone?
Det spørgsmål bliver jeg tit stillet, og her er forklaringen, optaget på video.
Jeg er nemlig blevet interviewet til et stort projekt, der starter i Århus den 1. april, My Mission, hvor Århus sætter fokus på iværksætteri i en længere kampagne.

Tjek lige deres hjemmeside og hør andre fortællinger her.
De er selvfølgelig også på facebook.

Læs videre…

 

Kom til oplæg om 50+ og nystartet d.31.03.

50+, Netværk 4 kommentarer
 

Bogen 50+ og nystartet - af Abelone Glahn
Bogen 50+ og nystartet – af Abelone Glahn

Så er bogen “50+ og nystartet” så godt som udgivet!
Den 1. april er den officielle udgivelsesdag, og det er ikke en aprilsnar.
Men allerede dagen før, tirsdag  den 31. marts holder jeg et oplæg om det at starte egen virksomhed efter at man har rundet de 50 år.

Samtidig kan man møde de 12 mennesker, der fortæller deres egne oplevelser på godt og ondt i bogen, og to af dem giver en kort beretning den pågældende tirsdag. 

Læs videre…

 

Glimrende værktøjskasse til net-brugere

Netværk Ingen kommentarer
nemme værktøjer til god internetbrugPC world bringer en glimrende oversigt over en række værktøjer, der burde være standard at kunne bruge. Her er ti af budene på, hvad man bør kunne på nettet:

Læs videre…

 

Ny hjemmeside for 50+ selvstændige

50+ 2 kommentarer

Så er den åbnet, hjemmesiden, der hører til min nye bog

50+ og nystartet

Læs videre…

 

Oase og mødested for selvstændige i København

Frie Agenter, Netværk 3 kommentarer
La oficina

La oficina

Jeg har længe ledt efter et sted, jeg kunne være i dagtimerne, når jeg kommer ind til København fra Falster, har to-tre møder og ikke orker at sidde på cafe med et hav af knævrende mennesker i mellemtiden.

Jeg tror , jeg har fundet det, men det kommer lidt an på, om stedet, der hedder La Oficina, indfører en klipperkortsordning…

La Oficina set fra salen

La Oficina set fra salen

Læs videre…

 

Dagskursus LinkedIn og Weblogs

Blogs, Frie Agenter, Netværk Ingen kommentarer

Tilføjelse 11.12.2008 – Kursus i København 22.januar 2009.
Læs mere om kurset i onlinemarkedsføring.
LinkedIn -kursus -sådan kommer du videre med LinkedIn

LinkedIn - kursus -sådan kommer du videre med LinkedIn

Læs videre…

 

A-kasser og efterlønsordninger er ikke tidssvarende for selvstændige

Skarpe skud Ingen kommentarer

Forleden meldte jeg mig ud af min a-kasse efter længe at have overvejet, om der er nogen grund til, at jeg står i a-kasse som selvstændig
Jeg har stor respekt for, at der er nogen, der har brug for a-kassen, men konstaterer, at den ydelse, som jeg betaler til, ikke svarer til det behov, jeg har.
Jeg har ikke haft brug for a-kassen, siden jeg var nyuddannet i 1980. Da var jeg også glad for at have den, indtil jeg fik mit første job, men siden har jeg ikke haft brug for den, hverken som fastansat eller som selvstændig.
Jeg er momsregisteret, har sygeforsikring hos Arbejdsdirektoratet og er sikret delvist i tilfælde af livstruende sygdom gennem min livsforsikring. Jeg har også meldt mig fra efterlønnen for år tilbage og indbetaler i stedet et tilsvarende beløb på en privat pension.

Det synes mig, som at a-kasserne, ikke mindst med det seneste indgreb overfor dem, der går på supplerende, er indrettet på et andet arbejdsmarked, end det, der tegner sig nu, og jeg tror, det vil være fornuftigt, at organisationerne og hhv erhvervsministeriet og beskæftigelsesministeriet kiggede lovgivningen efter og justerede den en gang til. 

A-kassen er en del af et a-kassesystem, der er ens for dem alle, om a-kassen så er tilknyttet en fagforening eller er for selvstændige som ASE og Dana. Der er visse regler, de skal følge, og reglerne har ændret sig over årene, fordi a-kasser er blevet brugt og misbrugt, og fordi a-kassen selv er blevet brugt og  misbrugt som instrument for skiftende arbejdsmarkedspolitikker.
Rigtig mange af dem, der er i min alder omkring de 50 og derover, har oplevet a-kassen som noget, man skulle være medlem af ”hvis det skulle gå helt galt”, og a-kassen har også for en del år siden været en sådan hjælp.
Men i de senere år er a-kassesystemet blevet mere en modstander end en samarbejdspartner. Mange har fundet systemet fjendtligt og ligefrem uværdigt at komme i forbindelse med på grund af den megen kontrol og mistænkeliggørelse, og på grund af overdrevne krav om jobsøgning især for dem, der ved, at de kun er på supplerende en overgang.
Den veritable klapjagt, der nu er indledt på mennesker, der har brug for supplerende, og som rammer periodearbejderne, gør det endnu vanskeligere at have lyst til at opretholde sit medlemskab, selv om jeg fuldt ud anerkender, at der er nogen, der har brug for at kunne gå på understøttelse.Den ene ting, man kunne opfordre organistioner og ministerier til at arbejde for er således, at a-kassen gøres tidssvarende og mindre besværlig for en arbejdsstyrke, der i stigende grad arbejder tidsbegrænset, for flere arbejdsgivere, som projektansatte og med udbetalinger, der kommer både som a og b indkomst.Den anden ting, man politisk kunne opfordre organistioner og ministerier til at arbejde på, er at gøre det muligt at få støtte i perioder med nedgang uden at skulle lukke sin virksomhed først. Det er dybt urimeligt og ligefrem helt erhvervsfjendtligt, at man skal lukke sin virksomhed for at få hjælp. Det kan end ikke den siddende regering være interesseret i.

Læs videre…

 

Going solo: International dag for freelancere i webbusiness

Frie Agenter, Netværk Kommentarer lukket til Going solo: International dag for freelancere i webbusiness

Hvor ville jeg dog gerne afsted: På fredag mødes solo-ister, freelancere, selvstændige mikroer med web som arbejdsfelt i Lausanne i Schweitz.

Et internationalt træf , der er kommet i stand på grund af passion – skolelæreren Stephanie Booth kvittede for to år siden sit job for at hellige sig en tilværelse med sin passion webben som omdrejningspunkt. Hun præsentede ideen om et træf på LIFT konference i Geneve tidligere på året. Hør hendes beretning.

Og nu samles over 100 mennesker. Jeg skal desværre noget andet, men hvor ville jeg dog gerne med. Hvilket netværk at deltage i. jeg kender allerede en del af dem, kan jeg se, men hvor ville jeg gerne møde dem fysisk også.

Læs videre…

 

« Ældre indlæg