Sommerskole, 2. juli, Kbh: Markedsfør din bog online

IbK1 lille


Illustration: Ib Kjeldsmark, tegnet under et tilsvarende kursus på Fagfestival 2012

Så er det blevet tid til mine sommerkurser igen.

Det første er rettet mod forfattere og dem, der er på vej med en bog.
Selvfølgelig vil man gerne have, at rigtig mange køber bogen og får glæde af dens indhold, men hvordan opdager de, at du har skrevet bogen? Måske har din udgiver en markedsføringsplan for lanceringen, måske skal du selv sørge for den. Hvad kan du selv gøre – ud over at sende bogen til anmeldelse?

Udbytte:
Denne workshop tager dig gennem forskellige onlineplatforme og giver dig en ide om, hvordan du kan udnytte blogs, Twitter, YouTube, Facebook og LinkedIn til at synliggøre din bog, og hvordan kan du bruge onlinegrupper og debatfora til at styrke opmærksomheden om indholdet, længe inden og længe efter, at den er udkommet.
Dit udbytte af workshoppen vil bl.a. være praktisk inspiration til, hvordan du selv kan komme i gang med markedsføringen, hvilke platforme, der er egnet til netop dig, og hvordan du tager det næste praktiske skridt.

Workshopleder:
Mig, Abelone Glahn, forfatter, indehaver af eget forlag, specialist i sociale medier og onlinesynlighed.
Forfatter til bl.a. ”Dit virtuelle håndtryk”.

Fokus på dig og din vog:
Deltagelse på denne fire timers workshop er godt givet ud, hvis du har mod på selv at gøre en indsats for, at folk skal opdage din bog. Har du lyst at være case, tager Abelone en enkelt eller to ind i undervisningen. Send en mail med beskrivelse til ag@amedia.dk

Hvem kan deltage – og til hvilken pris?
Alle, der ønsker at gøre deres bog eller kommende bog synlig på nettet. Det gælder således også dem, der har udgivet en bog for et stykke tid siden, og som gerne vil skabe synlighed om den, selv om forlaget ikke længere synes, den er så interessant at promovere. Prisen for enkelt personer på denne workshop er kr. 685.- inkl moms
Bemærk, at du kan trække beløbet fra, hvis du har en virksomhed.

Medlemmer af La Oficina får 10 % rabat = 610.-kr inkl moms

Tilmelding her:

Abelone Glahn

Leave a Reply Text

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *