Slå nu koldt vand i blodet – googlenoia

vi er tæt på at blive paranoide i vores angst for, hvad man kan finde på nettet om os

vi er tæt på at blive paranoide i vores angst for, hvad man kan finde på nettet om os

DRTV Magasinet Penge tager i aften op i udsendelsen, at arbejdsgiverne tjekker din profil på nettet, før de ansætter.

I forskræppet til programmet, som jeg netop har hørt i radioen, er det igen fuldemandsbillederne, der fokuseres på.

Jeg håber, programmet gennemfører en plan, de havde, da de kontaktede mig for et par uger siden for en medvirken. De ville prøve at give en profil et brush-up, altså finde en profil, der kunne forbedres med få kunstgreb uden de store SEO investeringer.
Det var dejligt handlingsanvisende, for det er efterhånden for gennemtygget, at man skal passe på billederne. Men jeg  ved ikke, om det lykkedes for dem at finde en profil, der ville lægge navn til.

Hvis man skal tage den handlingsanvisende brille på , er der få og gode råd at følge:
– opret og vedligehold en Linked in profil – den kommer nærmest automatisk højere op end de fleste lidt kedeligere søgeresultater på dig, fordi Linked In er så polulært.
– det samme gælder teknisk set en profil på Facebook, men her lyder rådet: Luk profilen for ukendte medkiggere, og sørg for at dine grundoplysninger er sandfærdige og relevante, hvis du er jobsøgende
– bliv mere aktiv med professionelt indhold på nettet, som knyttes til dit navn – for eksempel en weblog med et personligt, men ikke privat indhold
– googl dig selv før en samtale, så du ved, hvad de andre kan vide om dig.

Og tag det så roligt. Vi bliver bedre og bedre til at aflæse hinanden på nettet.
I dag vil mange arbejdgivere blive en lille smule forbeholdne over for en profil, der rask væk på sin facebookprofil i et opstemt øjeblik fra mobilen skriver: “Forfalden til vin”, som jeg så det forleden. Men om et par år vil også rekrutteringspersonalet være vokset op med den type statusopdateringer.

Det forholder sig imidlertid anderledes med udsagn som viser, at man kan være en illoyal medarbejder….

Abelone Glahn

2 kommentarer til “Slå nu koldt vand i blodet – googlenoia

  • Dorte Schmidt
    14 årsiden

    Hej Abelone!
    Jeg er helt enig med dig, men undrer mig lidt over, hvorfor man skal skjule sin profil på Facebook?
    Det siger sig selv, at man ikke skal oplyse tyveknægte om, at man er taget på ferie i den næste tre uger. Men ellers er det vel en fordel at vise også potentielt nye kunder eller arbejds´givere, hvem man er?

  • Du behøver ikke skjule din facebook profil, med mindre du for eksempel udelukkende bruger den til private ting og kun vil være forbundet med venner, du kender. I så fald kan du forhindre google i at finde profilen.
    Pointen med at skjule den er snarere at sørge for at lukke af for det, man ikke har lyst til, at andre uvedkommende skal se.
    er du jobsøgende eller selvstændig er der selvfølgelig ingen mening i ikke at kunne findes. men det handler så igen om, HVAd det er, der bliver fundet 🙂
    Se mit nyeste indlæg om, hvad det er, arbejdsgivere tjekker
    vh
    Abelone

Leave a Reply Text

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.